SARS-CoV-2-virus har vist sig ikke bare at være i stand til at udnytte sårbarheder i vores biologi, men også i vores videns- og erkendelsessystemer inden for især biomedicin og epidemiologi.
Efter at have introduceret og berørt idéen om de epistemiske sårbarheder i tidligere episoder i vores I pandemiens tåge-serie tager vi denne gang en ordentlig rundtur omkring luftbåren smitte, influenza som nulhypotesen, #LongCovid og senfølger, præ- og asymptomatisk smitte, superspredning og overdispersion, følsomme, dyre og langsomme test, den store maskerade, biomedicinsk forskningsmetode og en tendens til “vi alene vide”. En slags Greatest Hits over træghed i vores forsvar mod epidemien, der forhåbentlig kan give en idé til, hvordan vi potentielt sammen kan blive klogere og respondere hurtigere og smartere ved aggressivt at eliminere blinde vinkler, der gør os sårbare.
SARS-CoV-2-virus har vist sig ikke bare at være i stand til at udnytte sårbarheder i vores biologi, men også i vores videns- og erkendelsessystemer inden for især biomedicin og epidemiologi.
Efter at have introduceret og berørt idéen om de epistemiske sårbarheder i tidligere episoder i vores I pandemiens tåge-serie tager vi denne gang en ordentlig rundtur omkring luftbåren smitte, influenza som nulhypotesen, #LongCovid og senfølger, præ- og asymptomatisk smitte, superspredning og overdispersion, følsomme, dyre og langsomme test, den store maskerade, biomedicinsk forskningsmetode og en tendens til “vi alene vide”. En slags Greatest Hits over træghed i vores forsvar mod epidemien, der forhåbentlig kan give en idé til, hvordan vi potentielt sammen kan blive klogere og respondere hurtigere og smartere ved aggressivt at eliminere blinde vinkler, der gør os sårbare.