Silberbauer & Blomseth

I livets lære gives ingen ferie

March 12, 2021 Klaus Silberbauer & Thomas Blomseth Season 2 Episode 9
Silberbauer & Blomseth
I livets lære gives ingen ferie
Show Notes

Med udgangspunkt i et motto malet på væggen i opgangen i en tidligere gymnasiebygning i Hjørring taler vi om uddannelse. Men kan man det uden at blive polemisk? Vi gør forsøget – og fejler. Delvist, i hvert fald. 

Imidlertid når vi også op på en større klinge, end dansk uddannelsespolitik: Uddannelse er grundlaget for civilisation. Uden overdragelse af viden fra én generation til den næste vil forfaldet sætte ind. Måske er det på tide at gentænke strukturerne for den måde, vi uddanner på? Og er det godt, den ældre generation har svært ved at lade være med i detaljer at definere, hvad den yngre generation bør lære for at kunne begå sig i verden om 30 år?

----

Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@silberblom@mstdn.social) og på Instagram (silberblom).

Linktree