
Silberbauer & Blomseth
En samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Kommentarer eller spørgsmål?
Fang os på Bluesky: https://bsky.app/profile/silberblom.dk
Silberbauer & Blomseth
60: Genchi Genbutsu — Find flaskehalsen
Verdensøkonomien lider under, at varer ikke bliver flyttet lige så effektivt rundt som før pandemien. Og hvad så, vil nogen måske sige – men selv en mindre blokering af de globale værdistrømme kan betyde mere end blot tomme hylder i supermarkedet eller ventetid på at få en Playstation 5. For virksomheder går konkurs og arbejdspladser bliver nedlagt, når likviditeten bliver presset af, at virksomhederne ikke kan sælge deres produkter.
Sådan ser det ud på makroniveau. Hvordan er det imidlertid helt lokalt – og ofte banalt – at kaskaderne af negative effekter bliver udløst i forsyningskæder? Denne gang skal vi først gennem et par twittertråde på en tur til havnene i Los Angeles og Long Beach for at se på, hvad der egentlig foregår, “genchi genbutsu” på japansk, inden vi taler om flaskehalse, variabilitet, gennemløbstid, og hvordan man kan analysere og forstå producerende systemer generelt.
****
Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?
Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.
Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.
Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)