
Silberbauer & Blomseth
En samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Kommentarer eller spørgsmål?
Fang os på Bluesky: https://bsky.app/profile/silberblom.dk
Silberbauer & Blomseth
69: I krigens tåge — Overraskelser i Ukraine
Som om pandemien ikke var tragisk nok, har Ruslands illegitime og brutale invasion af Ukraine gjort udtrykket, som vi omskrev for at navngive vores serie af specials om pandemien, sørgeligt aktuelt.
På dette tidspunkt, hvor det meste ved krigen er uafgjort og ligger indhyllet i den metaforiske tåge, tager vi fat i nogle af de store overraskelser. Det skal bl.a. handle om digital og memetisk krigsførelse vs. den kinetiske, såkaldt “PR-overherredømme”, kommercielle og civile aktører sværmkoordineret over internet, vedligeholdelse af kørende materiel, logistik og spørgsmålet om en formentlig personlighedsforstyrret despots rationalitet.
****
Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?
Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.
Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.
Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)