Thomas Blomseth: 0:00

I dag skal det handle om Twitter, som jo er kommet noget i vælten igen, måske mere end det plejer at være, fordi en vis herr Elon Musk har fremsat et købstilbud. Han vil gerne overtage firmaet, og så vil han simpelthen afnotere det fra fondsbørsen, og så vil han gøre det til et privatejet firma, som han så kan bestemme over enehændigt, angiveligt i hvert fald. Og så kan man sige med Twitter også, altså blandt de sociale medier, så har du måske en sjov historik og status. Og i hvert fald også hos mig, det er jo sådan, at det er faktisk de eneste, de sociale medier har rigtig prøvet mig om. Det er jo sådan, at jeg har en Facebook-konto, men jeg kan ikke huske, om det er fem eller syv år siden, når jeg sidst logger ind. Så hvis der er nogen, der lytter her, og som har prøvet at kontakte mig på Facebook og ikke får noget at svare sig, altså, derfor, fordi jeg simpelthen ikke prøver mig om firmaet bag, og derfor protesterer, hvis man ikke har logget ind længere.

Klaus Silberbauer: 1:08

Du har simpelthen boykottet Mark Zuckerberg.

Thomas Blomseth: 1:11

Ja, på det vis. Men så skal der så siges, at der er så også et eller andet med Facebook, hvor det er heller ikke for at gøre nogen kede af det, og det er, at på den måde interesserer det mig heller ikke så meget, hvad der foregår i andre folks hverdag.

Klaus Silberbauer: 1:26

Nej, men er det det, Facebook handler om?

Thomas Blomseth: 1:29

Det ved jeg ikke.

Klaus Silberbauer: 1:30

Eller er det, fordi du er 6-7 år siden, du har været der?

Thomas Blomseth: 1:32

Det kan godt være, ja. Men det er så derfor, at jeg synes, at Twitter kan noget, som jeg ikke har set i andre kunden, og det er, at man kan finde spændende ting, man kan lære spændende ting. Men lad os lige snakke lidt om vores forskellige brug af Twitter, fordi selv blandt os to er der jo sådan en ret forskellig brug af selv Twitter, og det kunne være, at det bunder i præferencer, sådan meget personlige præferencer for, hvordan man agerer og hvordan man ytrer sig osv. Men det kan også være, at det kommer fra noget mere taktisk, måske noget om, om man bygger et brand og sådan noget. Men i hvert fald, at sådan en tomfinger på sådan nogle sites med brugergenerer indhold, det er jo gerne, at 90% af brugeren, de genererer ikke så meget. Der er 9%, der gør noget en gang imellem, og så er der 1%, som virkelig genererer indhold. Og jeg er nok sådan i den lavere ende af de 9%. Der kommer noget en gang. Jeg føler mig ikke spammed af dig.

Klaus Silberbauer: 2:35

Det er ikke sådan, at min feed er fyldt med, hvad du nu mener om noget.

Thomas Blomseth: 2:40

Ej, altså hvis det er noget, så er jeg sådan lidt mere den grå eminence.

Klaus Silberbauer: 2:44

Du er blevet lidt mere aktiv. Der har været et par emner, hvor der kommer nogle retweets hos Aliet, blandt andet Ukraine.

Thomas Blomseth: 2:53

Præcis, og så også, altså den måde, jeg ligger i baggrunden og prøver at påvirke sagerens gang, det er jo så dels med nogle likes, meget taktisk, nogle gange strategiske likes. Meget sådan, ja, og så nogle gange—

Klaus Silberbauer: 3:03

En notch til algoritmen der.

Thomas Blomseth: 3:05

Ja, retweets, og så en enkelt gang imellem, når jeg har et eller andet, jeg synes er klar, så tweeter jeg noget selv original materiale. Men så synes jeg også nærmest, at det skal være meget original. Jeg er jo ikke sådan en, der har hurtige meninger om ting, for eksempel. Det prøver jeg at holde mig—

Klaus Silberbauer: 3:22

Det er også de værste, ikke?

Thomas Blomseth: 3:23

Jeg ved ikke, om jeg kender nogen, du har det.

Klaus Silberbauer: 3:26

Nej, jeg prøver lige at tænke mig om her, om jeg kender nogen, der er lidt hurtigt på aftrækkerne på tog, eller en gang imellem.

Thomas Blomseth: 3:33

Og så kan man også sige, at det er så heller ikke for at skuffe nogen, men jeg er også virkelig let med følgerfingeren. Altså, eller man kan sige, der skal meget til at udløse den.

Klaus Silberbauer: 3:46

Okay, du er ikke trigger-happy?

Thomas Blomseth: 3:47

Jeg er ikke trigger-happy, fordi sådan som jeg siger det, så er det også en måde at lide og fortælle algoritme, hvad man godt kan lide. Og der har jeg så set nu, at hvis jeg lige kommer til at følge nogle folk, så kommer lidt for meget støj i mit feed.

Klaus Silberbauer: 4:01

Man kan også sige, at nu ved jeg ikke, hvor mange følgere du har som sådan, men hvis du ikke følger så mange, og du ikke er super aktiv med mest retweet og sådan noget, så er din vægt ind i algoritmen jo nok også til at overskue, kan man sige. Fordi jo flere man følger, jo hvem bliver fuldt af, jo mere engagement man lægger på platformen, jo mere vil algoritmen sandsynligvis vægte ens adfærd.

Thomas Blomseth: 4:25

Jamen, du skulle ikke tage mine illusioner fremad, vel?

Klaus Silberbauer: 4:27

Nej, det må du undskylde.

Thomas Blomseth: 4:29

Du ligger bag kulisserne og styrer Twitter. Nej, det tror jeg så ikke. Men en anden vigtig ratio, og jeg kigger på, det er selvfølgelig forhåndet mellem, hvor mange jeg følger og hvor mange jeg bliver fuldt af. Men det jeg så gør, det er også, at jeg prøver sådan at kompartementalisere tingene lidt, sådan at der er visst ting, de kommer ikke ind i mit hovedfeed. Så for eksempel så kører jeg tingene om pandemien og covid, det kører i en separate liste. Og det er faktisk også sådan, at jeg kører de fleste af ukraintingene, hvor dog at jeg lige følger Zelensky på mit hovedfeed, også for at lige indikere det, at der ligger min sympati. Så det kan godt være, at jeg simpelthen får subtil, eller hvad siger du i forhold til dem, at du bruger Twitter?

Klaus Silberbauer: 5:13

Jeg ved det ikke, altså... Jo, no, men altså, der er ikke nogen tvivl om, og det er jo også et af de kritikpunkter, som er kommet mod Twitter, det er, at Twitter elsker kendisser, ikke? Twitter elsker dem, der trækker meget engagement, fordi det er en kommersiel platform. Og hvis du så har en lille blue tag, hvis du er verificeret, ikke? Så bader det noget. Vi andre døde, de der render rundt og liker lidt her og liker lidt der, er jo bare en råbe i hævet, ikke? Man kan jo have meget glæde, eller det modsatte af Twitter. Og det er jo det. Der er mange måder at bruge Twitter på, mit indtryk. Og det er som om, at ens adfærd på Twitter bliver meget hurtigt græbet af algoritmen, og så bliver man trykket ind i mere af den adfærd, ikke? Når jeg føler dig på Twitter, så er det relativt fagligt. Det er meget distanceret fra din person, det du foretager dig, når du foretager dig noget. Det handler, som du siger, det handler om, det er inden for nogle bestemte emner, og det kan selvfølgelig være COVID-19. Du har været aktiv på Zero-COVID-bevægelsen, og det hashtag. og så Ukraine, hvor jeg tænkte, nu kommer blodet i kog hos Blomsøt. Nu er der sgu noget, der engagerer ham derude mere end tidligere, og det har været krigen, og specielt selvfølgelig de logistiske omstændigheder omkring den. Jeg er all over the place, ikke? Altså, jeg er jo Twitter-misbruger på den måde, at hvis jeg har en holdning, så synes jeg, det er pissevigtigt, at verden straks kender til den. Og det er typisk sådan en lidt gammel, sure, småbidre, nu skal jeg sætte ned med holdning. Og det kommer jeg ikke noget godt ud af som sådan jo, så det er beskrivet som en form for misbrug. Og jeg tror, det at jeg har været så eksplicit omkring mine holdninger, også de politiske holdninger på Twitter, det har algoritmen ligesom koblet ind i, og begyndt at koble mig sammen med meningsfælder. Altså den kendte filterbobble. Og af et eller andet grund, så er jeg røget ind i et... Og det er ikke fordi, jeg er noget imod det som sådan, det er nogle flinke mennesker, der jeg støder på derinde, og som algoritmen synes, at jeg er interesseret i. Ganske venstreorienteret hos Salis. Og mange af dem, ikke specielt lige mig holdningsmæssigt, men måske mere, tror jeg, at Twitter tegner lidt en karikatur af mig ud fra mine tweets. På den måde, den har skruet min... Eller algoritmen har skruet min følgerbase sammen med, eller mindring. Hvad er blevet præsenteret for. Og jeg ved jo, vi skal jo snart snakke om, du ved... Hvad er det, Twitter kan er godt? Fordi der er rigtig meget godt i Twitter, men jeg vil sige, at Twitter kan også noget dårligt, fordi Twitter kan godt er, synes jeg, blevet lidt som Facebook var, eller er et debatform, der... Det er lidt de tommekalorier, ikke? Der er folk for hurtigt nævrende op, og der er sgu meget spildtid i bare at slå lidt på hinanden derude. Det er i hvert fald den filterbobble, jeg er røget ind i på Twitter. Ikke så meget den, hvor jeg kan tabe ind i spændende, fagligheder. Det er jo min egen skyld, men ens adfærd bliver for stærkere den her algoritme. Det er der ikke nogen tvivl om. Man får formet et verdensbillede ind på Twitter, ud fra hvad man ligesom har bedt om. Og det kan være et af problemerne. Så ja, derfor er vores oplevelse af Twitter helt klart forskellig. Og jeg må jo så også sige, at jeg er stadig for Facebook. Det er også et kraft i mit arbejde. Facebook har også udviklet sig meget hen over de sidste syv år, vil jeg sige. Der er også Twitter-lignende tilstander på Facebook, på godt og ondt. Og så har Facebook gjort rigtig meget ud af grupperne af de her interessefællesskaber, som generelt er ikke altid åbne. Det vil sige, at man kan ikke se, hvad der sker derude, men rigtig, rigtig meget af Facebooks trafik foregår ind i grupperne, inde i bestemte interessesfære, hvor folk dyrker et emne mere, end de dyrker den almindelige debat. Så jeg vil sige, at i hvert fald mit billede af Facebook, det er, at debatsiden kværulerer. Det kværulerer på Facebook, det er i den grad. Det er der mindre af. Jeg tror, det er flyttet publikum, og jeg er ikke længere i målgrunden for det, og jeg gider ikke på Facebook, fordi det er endnu mere håbløst at debatere derinde på Twitter. Og så bruges Facebook for mit vedkommende lidt mere til noget målrettet. Det kan være at holde kontakt med familie, få nogle grupper. Det kan være at smide noget til salg. eller ikke noget, der virkelig betyder noget efterhånden, hvis jeg skal være helt ærlig. Udover Messenger, som fungerer som en form for sms.

Thomas Blomseth: 9:58

Ja, altså det er helt rigtigt det, at den der giftige sump på Twitter, som især også bliver talt om i sådan en amerikansk politisk sammenhæng, den ser jeg nærmest ikke rigtig noget til i midtjørne af Twitter. Sådan som jeg åbenbart har fået det korteret. Jeg ser heller ikke specielt mange trolls. Nu nævner jeg det med Ukraine, der kan jeg godt se, der er lidt mere sådan noget, og der er noget lidt mere bot-adfærd og sådan nogle ting. Men når du nævner det med grupperne fra Facebook, så synes jeg, at man er med til at fremhæve en af styrkerne af Twitter. Og det er det, man kunne kalde det en permission-less model. Det er, at man kan sådan set følge, hvem man har lyst til. Det kunne være i hvert fald i gamle dage, så er det nogen, der så har låst deres konti ned og sådan noget. Det er jo så sådan nogle forsvist nye ting. Men den oprindelige model for Twitter, det var jo, at det var simpelthen den her store broadcasting, hvor alle sådan set broadcastede til alle, og at man skulle så ikke knytte en eller anden form for venneforbindelse med nogen for at følge, man kan bare følge dem. Så kan man så se, at de følger tilbage igen. Og det er jo så der, hvor i forhold til vidensudveksling og sågar vidensgenerering, jeg synes, at Twitter kan noget helt unikt, som ingen af de andre kan, og der, hvor der bliver genereret noget værdi. Og det er jo så der, hvor i pandemiens toge, vores serie om pandemien, den har jo slet ikke rigtig været mulig uden Twitter, som jeg ser det. Altså, der er så mange af de episoder, der er baseret på de især udenlandske folk, der virkelig har forstået pandemien og deres tweetstorme og deres henvisninger til både egne og andres forskningsartikler og sådan noget, som jo er det, som er rødgraden i pandemiens toge. Og det er jo simpelthen noget materiale, som hvis ikke Twitter havde været der, og hvis vi kun havde været sådan henvist til danske massemedier, så havde vi overhovedet ikke været stand til at nærmest få fat i den viden, fordi der er meget af det simpelthen, altså der er jo, der er blevet preprints i stor stil, der er blevet real-time peer-reviewt på Twitter, om man simpelthen ser den videnskabelige proces for åbent tæppe, og lærer simpelthen også der, okay, det er de her forskellige måder at se tingene på, det er de her principper, der lader til at være underlæggende og styrende for de her fenomener, og uden Twitter, så har vi simpelthen ikke kunnet lære så meget så hurtigt.

Klaus Silberbauer: 12:31

Der har Twitter i den grad været, altså det er den bedste side af Twitter, man har set der. Det er jo så også pakket ind i oceaner og misinformation, som algoritmen sikkert fritager dig lidt for. Der må jo være dukket noget op for din interesse for COVID-19-hashtags og sådan noget, må have gjort, at der må være slået noget lort igennem. Men der er ikke nogen tvivl om, at Twitter er jo fantastisk der, hvor det handler om at få seriøst kvalificeret information ud til folk, der interesserer sig for det, og som forstår det rundt omkring på tværs af landegrænser. Og som vi også har været inde på før, og det skal vi ikke dvæle mere ved, den danske presse har jo skuffet i sjældent grad på COVID-19-dækning. Altså helt uhyrelig ringdækning, med nogle få undtagelser, skal det siges. Hele tiden bagud i forhold til nyhedsstrømmen, hele tiden forældre nyhedser, hele tiden et taktisk, politisk, andedams blik på noget, som vedrører hele planeten, og uvedrører hele planeten. De danske medier har dyrket optimisme i vild grad. Men nu fred med det, det er jo ikke det, vi skal snakke om her, men hvad Twitter har gjort er godt og skidt. Fordi det er jo, det er rigtigt, der har været en kerne af, der har været nogle fantastiske folk, følger derude, som har, kan man sige, kastet lys over noget af det data, som er dukket op. Og der er jo folk på begge sider, hvis man kan tale om sider her, som har brugt Twitter meget. Men man kan sige, der er jo også folk, som du og jeg har været uenige med på Twitter, som stadigvæk har fremført savlige argumenter, og fremført data. Og det er den gode side Twitter. Og så har der jo desværre været ustyrligt meget misinformation. Man ved jo ikke helt, hvor mange bots, altså automatiserede Twitter-konti, der kører derude, men nogle tal tilbage fra 17, siger omkring 40 procent. Det er nok endnu værre nu. Og jeg læste også et tal, der hedder måske 50 procent eller mere, af de konti, der tweeter om COVID-19, har været automatiserede bots. Det vil sige, der hvor der er en kerne af fantastisk information, de her tweetstorms eller threats, som i den grad tager et emne og unwrapper det på en fantastisk manier i få tegn og henviser til gode kilder, så kommer en idiotin. Problemet med den, det er, at hvad der ikke er i kvalitet, det er der ikke kvantitet. Og de her hadfulde bots og misinformerende bots kan jo simpelthen feje et hvilket som hedder et hashtag af helvede til ved at flotte det med med crap. Og det vil jeg sige, det er måske et af Twitter's store svagheder. Det er et følsomt medium. Det er ikke særlig resilient overfor misbrug. Det er nok der, hvor jeg mener, at Twitter som organisation har været helt utrolig langsom, altså utrolig fodslæbende på, og med teknologi, dem op for det, fordi, jeg ved ikke hvorfor, men måske for de her botskige engagemange, de pisker en stemning op, de hæver værdien af Twitter simpelthen. På den korte bane i hvert fald, fordi det giver trafik, og Twitter er et annoncebetalt medium. Indtil videre i hvert fald.

Thomas Blomseth: 15:54

Ja, så er Twitter jo nok også en del af en informationskrigsgruppeplads, det bliver nok også meget tydeligt, at en del af de her bots, de bliver nok sponsoreret, i hvert fald nationalstatsaktør, og en sådan en helt gammel sovjetisk teknik. Det kunne være—

Klaus Silberbauer: 16:10

og måske er nogen, der bruger et kyrillisk alfabet, men de er jo i hele verden, de sponsorer, der er så meget mange i USA, der er klar til at bruge det. Men jeg har på fornemmelsen, at russerne har været ekstra gode til at gribe fat i spændende og nye muligheder i de medier her.

Thomas Blomseth: 16:30

Ja, og det som er netop sådan en gammel sovjetisk teknik, som man så også har prøvet at forfine, det er jo det ikke nødvendigvis, at skabe opbakning om noget, men simpelthen bare lægge en dyne af tvivl ud. Altså simpelthen blande sådan en kæmpe stor bølge af lort, af løgn, og noget, der er rigtigt og heldsandt, så man simpelthen gør folk i tvivl om, om det overhovedet giver mening og overveje, hvordan virkeligheden kunne være at strække sammen.

Klaus Silberbauer: 17:06

Ja, ja.

Thomas Blomseth: 17:07

Og det kan man sige, det er sådan nogle bots, det er jo de virkelig gode tæk, fordi så handler det ikke om at ramme rigtigt i forhold til helt rent klingende rigtigt, for at støtte en sag, så handler det bare simpelthen om at skabe forvirring og åndelige tåge, og det kunne man måske kalde sådan en form for epistemisk forurening, også i pandemisammenhæng. Altså det der med, det forurener simpelthen vores muligheder for at opnå en bedre forståelse af verden og fænomenerne i den. Og det er jo ikke noget, som jeg på nogen måde har sympati for, den slags adfærd.

Klaus Silberbauer: 17:48

Nej, det er der nok ikke mange, der har, men det tror jeg ikke. Men det er jo en bizarr ting, altså jeg kender det også fra, altså folk relativt tæt på mig, at den her bestandte mængde af misinformation, både på Twitter og på alle mulige andre kanaler, ikke mindst YouTube, er jo også en eksponent for det, driver folk over i sådan en moderne form for postmodernisme. som de ikke helt selv kan, hvad kan man sige, forstå. Den her lidt opgivende med, at der er mange sandheder derude, og der er otte sider af enhver sag, og det giver nemlig, som du siger, ikke mening at prøve at søge efter kernen eller nogle fakta, fordi de andre siger det modsatte. Lige nu er det jo meget med krigen, når man så russerne siger det, ja, jamen så siger amerikanerne og andre, de har også altid været fyldt med løgn. Hvad de jo så også har, og derfor kan det godt være, der står mange af det tillid nogle gange, men jeg synes lige, at den her konflikt er, det er ikke sort-hvidt, men der er nogle klare sider. Der er sgu et moralsk forkert, og et moralsk rigtigt i den konflikt, men alligevel lykkes det for nogle misinformatører derude, at få de her linjer så tilpas mod ud, at folk siger, okay, hvordan var det, det er også bare de der stormagter, der lyver igen, og hvad var det nu med månedlandingen, og så kører den? Jeg tror, det er pissefartigt, det er, vi er på vej uden at være noget der, men lad os holde det på Twitter i den her omgang.

Thomas Blomseth: 19:24

Jamen, lad os lige sætte fat i ham med herr Elon Musk.

Klaus Silberbauer: 19:28

Ja, vi bliver nødt til det, og det er jo ikke fordi, vi vil rådyrke ham som en anden afgud i hvert eneste episode. Manden har det bare med at dukke op rigtig mange mærkelige steder, og det kan være, vi kan nuancere lidt i dag på, hvad vi synes om ham, hvis det overhovedet er vigtigt, hvad vi går og synes om ham.

Thomas Blomseth: 19:46

Altså, man er i hvert fald nuancere, at vi jo ikke er totale fanboys. Det kunne andre i personen sgu i skoene. Men jeg synes faktisk, at du havde et godt tweet, for lige at sætte konteksten med hans købstilbud, fordi det lader til, at der er en meget vigtig ting, som folk ikke rigtig forstår omkring hans formål, og især så evnen til eventuelt at købe Twitter, det skulle sige på det tidspunkt, hvor vi optager, der er det jo ikke gået igennem, det her, den her handel.

Klaus Silberbauer: 20:18

Ej, det tager tid at tælle 44 milliarder dollars op.

Thomas Blomseth: 20:23

Selvom de er nok bare nogle tænder nogle dataverser. Nej. Men de der 44 milliarder dollars, og så yderligere de nok omkring 200 milliarder dollars mere, som Musk han skulle være gode for, det er jo også blevet diskuteret. Hvorfor for eksempel, at han ikke brugte det på at løse hungersnød i verden osv. men du havde et tweet, som forklarede, prøvede i hvert fald at forklare nogle folk, at det er jo ikke penge, han lige kan gå ned og hæve i banken.

Klaus Silberbauer: 20:52

Nej, altså jeg vil sige, det tweet, det er jo nok som det er så vanligt, lidt fra hoften i mit tilfælde. Jeg tror, konteksten er, at jeg bryder mig ikke om, at hade på mennesker. slet ikke folk, man ikke kender. Hvis man kender nogle dumme svin, så hade dem endelig. Men jeg prøvede mig ikke om, at hade på mennesker, på grund af noget, de har eller ikke har det. Jeg hader ikke meget fattige mennesker. Jeg hader ikke meget rige mennesker. Jeg synes ikke, det er interessant at have folk, bare fordi de har penge. Og lige nu kører der, og det igen, det er i hvert fald min Twitter-bobble, nogle super søde mennesker, som jeg kommunikerer med, men jeg synes, der er sådan et helt, altså et ekstremt unuanceret holdning til de der rige svin. ikke helt, hvor grænsen går. Men det er klart, at Elon Musk som PT, før han køber Twitter, og før han bliver betegnet, som hverandens rigeste menneske, han er jo selvfølgelig eksponent, for at være rig i den grad. Og ergo er han en dum svin. Det ligger i kortene. Jeg vil hellere se på, hvad det er folk render rundt og gør. Der er nogle meget, meget rige mennesker derude, som har tjent deres penge, på våben, olie, eller på noget der er værre. De har gjort noget, som jeg gerne ville have dem for. i det her tilfælde har vi en mand, som har tjent pengene på at bygge elbiler, på et enormt risikabel foretagelse, som det er at lave rumfart, som i parenteks bemærket, ikke er det store miljøsvinneri, som folk vil gøre det til. Hør et andet afsnit, hvor vi kommer ind på det. Og det vil sige, det ligger bare i det her med, at han render for vildt, siger mærkelige ting, og så øver det han virkelig rig. Og så siges det nogle gange, at han kunne bare bruge alle de penge på, og du ved, stoppe alt hungrosnød i verden. Hvad er det andet at være brøvl? Fordi hvis det kunne lade sig gøre for 44 milliarder, så havde vi sådan set gjort det et par gange efterhånden. Det er noget geopolitisk. Det er meget mere kompleks, end bare at pumpe penge i det. Det kan vi jo lave et afsnit om på et tidspunkt. Men så jeg synes, det blev ureflekteret. Og min pointe var sådan set bare det der med at sige, det er jo ikke sådan, at man har en kæmpe Joachim for en anden svømpøl af penge, som han ligger og råder rundt i. Hans værdier er i papir, i de virksomheder, han har været med til at starte, og eller har ledet, til dels med succes. Og de virksomheder er meget værd, fordi folk købte aktier i dem. Og det er der hans formue ligger. Og selvfølgelig kan han sælge nogle aktier, hvad han også gør. Og når han gør det, betaler han skat. Betaler han nok skat? Nej, det gør han nok ikke, fordi det er USA. Men det er jo et skattemæssigt problem. Det er jo sådan set ikke mandens skyld selv, selvfølgelig han betaler sin skat, efter lovens bogstav. Så jeg vil gerne problematisere personen, Elon Musk. Jeg vil gerne problematisere det, han går og gør, hvis det er problematisk. Men jeg synes, ligesom alle andre, så må vi have en nuanceret diskussion om det. Hvad er det, han gør, der er forfærdeligt? Hvad er det, han gør, som er godt? Og i dag skal det jo så handle om, er det godt, at Elon Musk køber Twitter? Eller mere, hvad vil han med det? Altså, det er det mest. Hvis Elon Musk bare var en rigmand, som han var andre, så havde han holdt sig langt væk fra rampelyset. Så havde han bare ligget, og kradset flere penge ind, på at forandre, det man havde i forvejen. Og det kan man jo ikke sige, han gør. Altså, han er ekstremt risikotagende. Og nu går han ud og køber en platform, som mere eller mindre har kørt en underskud til alle tider. Altså, det har ikke været en pengemaskine. Hvad er det, han vil med det? Han vil ikke være rig på det, i hvert fald. Altså, det kan simpelthen ikke være det, der trækker læsset. Fordi, uanset hvordan du vender og drejer det der, så er det ikke den nemmeste måde at komme til penge på.

Thomas Blomseth: 24:33

Nej, det kan så bemærkes også, at det er jo ikke 44 milliarder dollar, som han trækker op, netop af sin egen lomme. Det er faktisk sammen med et konsortium af banker, som låner ham penge.

Klaus Silberbauer: 24:44

Ja, fordi hvis han skulle skaffe de penge selv, så skulle han dumpe så mange Tesla-aktier fra markedet, at det nærmest kunne slå bunden ud af Tesla. Det vil både ham og andre aktionærer være ret kede af, tror jeg. Så det er han ikke interesseret i. Det er ikke bare lidt greb i lommen. Han skal ud og lånefinansiere det her. Og jeg tror, de sidder nogle banker derude og tænker, really? De får sandsynligvis sikkerhed af Tesla-aktier og noget andet. Men det er vel, hvad han har. Han har ikke super mange ejendomme. Han har sikkert en god credit score, og så har han Tesla-aktier.

Thomas Blomseth: 25:17

Og så er det SpaceX, der ikke er på børsen.

Klaus Silberbauer: 25:19

SpaceX er private eget.

Thomas Blomseth: 25:20

Og jeg tror helt ærligt ikke—

Klaus Silberbauer: 25:23

at de vil tage et Starship i sikkerhed, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg kan ikke se, hvordan en bank skal kunne likvidere SpaceX. Jeg tror, det handler om Tesla-aktier. det er reddet penge. Det er noget, du kan likvidere, hvis du står op, og Elon går kom på det der Twitter-eventyr.

Thomas Blomseth: 25:43

Men stadigvæk, hvad fanden vil han?

Klaus Silberbauer: 25:45

Hvad er målbilledet med det her?

Thomas Blomseth: 25:49

Ja, det er nemlig et rigtig godt spørgsmål. For jeg fik også sådan en dårlig fornemmelse, da jeg hørte om det. Og det var, jeg synes sådan set, at det Elon, han laver med Tesla og SpaceX især, er så vigtigt, at må det ikke, det var godt, han bevarede fokus der. Og så kan godt være, han har enormt store følgerskare på Twitter, og så bruger han det også. Han bruger Twitter virkelig aktivt, og på en måde, som ingen andre tidligere historien, med hans formue, og den type virksomhed har gjort på den måde. Han opfører sig jo slet ikke som en klassisk forretningsmand, på den måde. Og det er jo det, at han sådan performative, måske personlighed, altså det lader til, at det måske er sådan han er, og han bare vil have lov til at være, som han er. Og spørgsmålet er så det, at det er et eget Twitter, måske lidt er som er forskellen på, at gå på café og restaurant, og synes det er fedt, og så faktisk egen restaurant og en café.

Klaus Silberbauer: 26:51

Som sikkert er knap så fedt i længden.

Thomas Blomseth: 26:53

Ja, så skal man virkelig ville det, og have flere for det, og ville noget med den slags ting. Og det er så der, hvor jeg synes faktisk, Jim Rutt havde en rigtig god karakterisering af Elon, på sit podcast, hvor han lød en anden interview ham, fordi Jim Rutt, han har selv arbejdet med indholdsmoderering og den slags platforme, hvor brugere de genererer diskussion, i 40 år. Så han har virkelig mange års erfaring med det, set det helt tilbage fra før internettet, hvor man lavede bulletin boards, som man ringede op via modem og sådan noget. Og han sagde det på en måde, som var klar, end det var jeg nødt frem til at tænke. Det var, at der er noget måske i forhold til Elons kompetencer, hans måde at tænke på forskellige typer kompleksitet. Det, Elon har vist sig at være rigtig god til med Tesla og SpaceX, det er det, som Jim Rutt han kaldte det komplicerede. Altså, det er teknisk virkelig komplicerede domæner, hvor man kan lave den der form for first principles-tænkning, altså tage den nærmest helt ned til fysik, og så op og sige, hvad er det, vi står med her, og hvordan er det, at den nuværende måde at tænke de her ting på, den nuværende måde at lave de her teknologier på, er begrænset, bare en måde at tænke det på, men ikke af de selve underliggende fysiske egenskaber ved det. Hvor at det der er med Twitter, og den slags problemer Twitter har, det er komplekse problemer, og især socialt komplekse problemer, fordi det jo handler om alle mulige menneskelige aktører. Og så er der måske nogle af dem, aktørerne på Twitter, som er styret af mennesker bagved, altså de bots, der er omtalt. Men det er en social form for kompleksitet, man skal forholde sig til, når man ejer Twitter, og der kunne jeg have min tvivl også om Elon. Det lige er Elons ting, jeg har ikke sådan set de store indikationer, at det hed til.

Klaus Silberbauer: 28:56

Ej, altså, manden har jo selv sagt, at han har en solid asperger. Jeg tror ikke, der er noget, der tyder på, at den umiddelbare empati ikke ligger ham så stærkt, og, men det er sindssygt svært at sige, fordi, nu ved jeg heller ikke, jeg ved sgu ikke, hvordan Jack er skruet sammen i hovedet, og den bestyrelse, der har siddet og kørt Twitter, og det management team, som jeg tror, en afsted har mere fokus på ad revenue, end så meget andet. Jeg ved heller ikke, hvordan de er, du ved, kan de håndtere social kompleksitet? Måske, og nu gisner jeg her, fordi jeg kan ikke afgøre, om det er godt eller skidt for Twitter, før jeg har set det ske, jeg ved det ikke. Jeg kan ikke sige, at har Twitter det bedre, som en privat firma, end på børsen, altså private firma har noget handlefrihed, som børsens selskaber ikke har. De kan gøre mange flere ting, og de kan gøre det hurtigere. Jeg kunne forestille mig, at Musk køber Twitter, jeg tror ikke, det er for at have sin egen klub. Jeg tror, han helt grundlæggende, og han kan tage fejl, men jeg tror, han helt grundlæggende mener, at det kan han gøre bedre, der. Jeg tror, han kan se, at det er, det han har sagt, at der er et enormt potentiale i Twitter, det er bare ikke indfriet. Og så siger han, at han er eneste, der kan indfri det, og det kan lugte af lidt af storhedsvandhvid. Men jeg tror, at han helt sikkert, at han applicerer teknologi. Det er det, han gør. Han vil prøve at gennemskue, og har måske til dels gennemskudt, mekanismerne i Twitter, og så vil han applicere yderligere teknologi til moderering, på et helt andet plan, end det vi ser nu, som er, altså, Twitters moderering er jo stenalderagtig, ikke? Altså, det lader ikke til, at den algoritme, der modererer, har styr på en skid, og så sidder der nogle mennesker, sikkert på nogle callcenter rundt omkring i, måske i Indien, skal behandle det skidt, der kommer ud, og du ved, overtræder den ene eller den anden, tweeter nogle retningslinjer. Meget af det er sikkert automatiseret, i den omfang, men det virker sikkert ikke særligt begævet, og der er tydeligvis nogle dumme svin, der får lov til at haveløse, og i den grad gør andre fortræde, mens at andre træder en gang forkert, og så får de en bot herimod sig, og så ryger de ud. senest en ganske sympatisk, vidende type, som jeg diskuterede lidt med, og som havde rigtig godt styr, blandt andet på covid-19. Altså et veluddannet, belæst menneske, jeg var ikke altid enig, men vild og lidt en super profil, røg ud af Twitter, fordi eftersigende havde han sagt noget om russerne, og så en russisk bot her, og havde bare stemt ham ud. Altså der er noget teknologi der, der kan gøres bedre, og hvor jeg tror personligt, at Twitter falder lidt i den fælde, som Facebook er, at man har brugt alle kræfterne på, at optimere ad revenue, at gøre det et bedre sted, at annoncere, blive bedre på målretningen, men man har glemt, at bruge teknologien på at forme oplevelsen. I den bedste af alle verdener, så er det det, som Elon Musk vil. Applicere nogle dygtige matematikere på det her, for de her algoritmer er beefet op. Husk at Musk, også har en kæphest mod AI, altså hvor han bruger AI, i sine egne produkter, og jo også, efter at sige, en byggende robot, hvad lad os nu se, så er han jo også notorisk angst, for kunstig intelligens, og det det kan gøre ved os. Og hvis du var en kunstig intelligens, der vågnede et sted her, i verden, og ville dominere menneskeheden, så er Twitter dit bedste våben. Du har en kanal, hvor du kan gå ind og direkte påvirke politikere, og i andre sekundært påvirke befolkninger. så hvis ikke Twitter er resilient over for bots, over for kunstig intelligens, så vil den faktisk være en angrebsvektor, for den kunstig intelligens, som Musk jo er sikker på, på et tidspunkt vil prøve at dominere os. Og jeg tror, han prøver dem op for dem. Han siger jo, at han er en humanist, han mener, at mennesker har ret til at ytre sig, så længe de er mennesker. Han mener ikke, at robotter har ret til at ytre sig. Så jeg tror, vi vil se et crackdown på bots, på kunstig intelligens, som han vil bekæmpe med kunstig intelligens, for at track de bots, der er derude. Og så vil han jo også, som han siger, give stort set af skud, at man skal have adgang til Twitter, med meget, meget lidt regulering. det er der, hans libertarianske side kommer ind. Man må sige, hvad man vil. Jeg vil gå ud fra, at han stadig vil håndhæve en form for lov, at man ikke må, jeg ved ikke, tro hinanden for eksempel. Men han vil ikke udelukke for eksempel Trump, fordi han er Trump. Om man måske på et eller andet, han gør en handling, eller en talehandling på Twitter. Men det er helt klart, at grænserne vil blive meget hvide, for hvordan man agerer på Twitter. Og så må vi se, hvordan det går.

Thomas Blomseth: 34:06

Der vil jeg også henvise til Jim Rutts betrækning, som retninger sagde, at han mener sådan set også, at man skal have lov til, at ytre også helt skøre synspunkter. Men der skal jo meget mere tydeligt, hvordan man så gør det. han siger, at hvis han skulle give dig noget råd, og det vil han så få dig hende, der intervjuer ham, så vil han satse meget mere på decorum, som han kalder det, takt og tone, og så gør det fuldstændig klart, hvad reglerne omkring det er. Fordi problemet i dag er jo også, at de her modereringsregler, de er ret uklare. For hvad er en forseelse egentlig? Og det, Jim Rutt har set i sin karriere, det er i hvert fald, at det hjælper at være meget klar omkring sådan noget som taktone. Du må godt sige, at målenlanden ikke har fundet sted, men du må ikke hælde lorten ud over nogen andre i samme sætning. Og du må heller ikke kaste dig over andre i frødene i en eller anden form for angreb. At simpelthen gøre det fuldstændig klart. Og det er jo sådan nok, det er sådan en libertariansk hældende synspunkt, at så bliver det idéernes markedsplads i en eller anden form for stedet. Og det handler om, at om de bedre idéer, så kan vinde over de dårlige idéer. Og den kamp er jo—

Klaus Silberbauer: 35:35

det ser vi jo desværre, men er mindre tabt. Fordi igen, der tror jeg, det handler om volumen. Jeg er ikke enig med Roth der. Jeg mener, at det er en sådan lidt, hvad kan vi sige, forkælet vestlig tankegang. Hvis vi bare vil tale pænt til hinanden, så er det okay. Jeg mener ikke, at trusselen på Twitter er, at folk taler grimt til hinanden. Selvfølgelig er hadetalet noget, noget der skal bekæmpes. Det mener jeg. Fordi det går virkelig ud over individer. Men jeg mener ikke, at hadetalen er det enige problem. Jeg mener, at for det er ikke formen af problemet, det er indholdet af problemet. Så hvis du pakker, det er det der usandheder, notoriske løgne ind i civilsprog, det mener jeg kan være mindst lige så farlig, som hadetalet. jeg mener, det kan i den grad ophisse folk til til alt muligt. Altså overgreb og etniske udrensninger, hvad har vi? Altså husk, hvad der skete i Rwanda fra år tilbage. Det var en radiostation, der startede det. Og det kan også startes på Facebook. Og det er også startet på Facebook flere gange den slags uhyrligheder. Og det kan også startes på Twitter, uanset hvor pænt eller ikke pænt man taler. Problemet er, hvem afgør, hvad der er løgn?

Thomas Blomseth: 36:48

Hvem afgør, hvad der er sandheden?

Klaus Silberbauer: 36:50

Vi er jo begge to faktuelt orienterede. Vi mener, at der er en objektiv sandhed derude. Men den har det hårdt for tiden. Så er det Trumps verdensbillede, der ligesom får lov til at dominere, eller er det, I don't know, en europæisk midterpolitikers verdensbillede, der kommer til at dominere. hvilket af dem er rigtigt. Det er meget svært selv for modereringsbots at afgøre. Og vi kan jo ikke faktatjekke lige så hurtigt, som man kan sprede løgne. Altså det. Og nu nævner russernes strategi. Ideen er ikke at sidde og lave sindrige konspirationsteorier, som er skudsikre og ikke kan angrives. Det er fuldstændig lige meget. Du skal bare hælde lort nok ud, til at du mætter vores sunde, fornuftige, kritiske sans, og du mætter de automatiserede foranstaltninger, der skal prøve at sortere fakta fakta. Så den kamp, den blev sgu svær. Og så kan man sige, lige nu har det hjulpet på verdenssituationen som sådan, at man har smidt Trump ud af Twitter. Nej, det har det ikke. Twitter er ikke blevet et bedre sted. Verden er ikke blevet et bedre sted. Er det ikke bedre at have idioten fremme i lyset? Og så sige, okay, hvis du truer folk, hvis du truer hele befolkningen, så kan vi jo måske gøre noget. Men dine elendige holdninger er også velkommen på det her medium.

Thomas Blomseth: 38:10

Ja, så nu kan man sige, nu har vi så skrevet over i det med ytringsfrihed. Og det udstiller Twitter måske også noget, hvor de gamle metaforer, analogier fra den fysiske verden, som måske er ved at bruge sammenlæg, fordi ytringsfrihed, det er jo sådan set, at man måske vil som helst udtage og indenfor dog visse grænser selv i dansk lovning, men der er sådan en joke, nu kan jeg ikke huske, hvem der har sagt, men det var med, at i Sovjetunionen, der var også ytringsfrihed. Der var bare ikke frihed efter ytring. Du måtte ytre lige, hvad der er lyst til. Ja, du skal ikke rette med—

Klaus Silberbauer: 38:56

at få lov til at gøre det to gange.

Thomas Blomseth: 38:57

Ja. Eller du kan gøre det—

Klaus Silberbauer: 38:59

et helt andet sted, og på nordpå, hvor der ikke rigtig er nogen, der hører dig skrige.

Thomas Blomseth: 39:02

Ja, og der har Putin så gennemført desværre, men der er jo så en ting, det er jo så ytre sig. Noget andet, det er, hvorvidt man har ret til distribution af sine ytringer. Og der er nok nogle ting, som i det klassiske Vestdemokrati, hvor det politiske og medier og så teknologi har været bakt sammen på en måde, så det ikke har været helt tydeligt, hvad der egentlig har været hvad. Fordi i de gode gamle dage, så hvis de fleste tilfælde, hvis man skulle have brugt sin ytre, så var det et eller andet med at skrive et læserbrev til en lokalavis eller sådan noget. Så kunne man være heldig at få noget i den. Hvis det gik vildt for sig, så kunne man så skrive, prøve at skrive noget til en landsdækkende dagblad. Og så vil jeg håbe på, Berlingske eller politikkens debatredaktion, de falde ind. Og hvis det tæmler op—

Klaus Silberbauer: 39:54

så ender det som kronikken.

Thomas Blomseth: 39:55

Ja, præcis. Hvis det ikke har tænder overhovedet. Så der var jo virkelig nogle, der var nogle gatekeeper i den gode gamle verden, som i virkeligheden bestemte, hvilke ytringer, der fik distribution. Og det er jo så der, hvor det gode ved Twitter, er at i sådan en fuldstændig ren Twitter, så er der ingen, der bestemmer rigtigt, hvad der får distribution, udover så algoritmen. Og så er det jo det der med, den er temmelig, uigennemsigtig, hvordan den vægter ting. Men sagen er, at folk, der ikke havde, ville kunne få distribution før af deres ytringer, det kan de få nu. Og det er jo så der, hvor situationen så, er noget anderledes, end i en prædigital verden.

Klaus Silberbauer: 40:42

jo, altså, man siger jo, altså, når vi sådan i vores sorteste stunder siger, hold op, hvor er der meget lort derude, det var da ufattigt, så enorme mængde dumhed, der vælter frem, ikke? Og algoritmen forstærker det, fordi det hisser folk op, og de engagerer sig, og så forstærker algoritmen det endnu mere. jo, men det er jo også det, at nu har vi et talerør. Altså, det var også sådan en form for kunstig opinion, ikke? At der sad nogle chefredaktører, og bestemte, hvad der var lødet nok, og kun de allermest løde, skrev ind alligevel, ikke? Altså, måske bortset fra til Ekstrabladets opinionssider, men, men det var jo sådan, det var jo en, det var et skævt verdensbillede, af hvad befolkningen egentlig syntes derude, ikke? Hvis den syntes noget, før vi begyndte at fodre masserne med holdninger på diverse sociale medier. Så det er jo også det, der er kastet lys over, måske mere over, hvordan er meningslandskabet et eller andet sted, ikke? Og stor del af det, er jo ikke super, hvad kan vi sige, øhm, det er nogle hurtige meninger meget af det, ikke? Det er der ikke nogen tvivl om. Og de kan, og de får pludselig, de kan løbe som steppebrand, hvis de er vinklet rigtigt, eller rammer på den rigtige timing, og algoritmen samler den op. Så jeg tror faktisk ikke, altså, problemet er ikke folks holdninger. problemet er jo nok heller ikke, at folk får lov til at ytre deres holdninger. Problemet er jo, at vi har optimeret det her social media helvede, til at samle det mest brandbare materiale op, ikke? Og så forstærke det, amplify det op, fordi lige røven, og det kan vi binde noget reklame. Og når der er engagement, så er der penge at tjene. Og sådan er platformene skruet sammen, det er der ikke nogen tvivl om. Og der er Facebook nok en af de aller værste, men Twitter gør sig også skyldig i det. Igen, der har siddet en bestyrelse, og et management team, som har død og kritisk fokuseret på, at få den her aktiekurs op, og lave nogle penge. Altså, det er de jo lovmæssigt forpligtet til, i et aktieselskab. Det er ikke okay at sige, at Twitter opererer, du ved, menneskeheden først, og vi bare gør det godt for vores brugere. ikke når du er børsnoteret. Du skal lave penge. Ellers så kan du blive hældt ud af vagten. Det er stedet strafbart faktisk. Så ved at tage det her privat, så kan Elon Musk frigøre Twitter fra den kommersielle maskine. Han kan sige, Twitter skal ikke tjene en krone. Han kan vælge at sige, det her handler om at gøre Twitter til et bedre sted for menneskeheden. Hvis han så mener, at det også handler om at lukke Trump og andre tosser tilbage ind på Twitter, so be it, tænker jeg, fordi jeg ser ikke en kæmpe forbedring over, at man smeder Trump ud. Tværtimod har det givet en hel masse konspirationsmad til de mest rabeat republikanske tosser. Og de fik jo faktisk ret, de der var en form for censur lige pludselig. Og så kører det ind. Så jeg er lidt mere nervøs for den kommersielt drevne algoritme og hvad den gør ved vores kommunikation. Og hvis man kan sætte den ud af spillet ved at fjerne behovet for at tjene penge, så er spørgsmålet, vil han fjerne behovet for at tjene penge? Og det er der, hvor jeg er, og det kan godt være, at jeg er naiv. Jeg tror ikke, det at tjene penge er Elon Musks primærmål. Fordi han har altid haft det ret nemt ved det. Han har også haft nemt ved at lade den gå igen. Man har haft utroligt mange penge, og han har investeret dem alle i nogle ekstremt risikofyldte investeringer og må være klar over, hvad det kan koste. Og hvis han vildt og lidt ville forrente de mange penge, han har i forvejen, så er det sidste, han skulle gøre, det er at købe Twitter. Der er så mange nemmere med mod at tjene penge på, hvis du har den indsats, som han jo altså har. Så jeg tror, han mener, at han gør det godt. Altså han vil det gode med det her. Om han så lykkes med det, det er jo en helt anden sag. men jeg tror vilderligt, at han mener, at han kan gøre verden til et bedre sted ved at kombinere Twitter med de andre teknologier, han har. Det kan være, at Twitter og Starlink kan et eller andet shit sammen.

Thomas Blomseth: 44:42

Der var indtil jeg fandt ud af, hvordan han havde struktureret den her aftale, eller finansieringen især, og der jo de her banker med, hvor han påtager sådan noget gæld, som skal betales af på det. De skal have jo en forrentning, og det giver jo sådan en visse begrænsninger for hvad han kan gøre, og hvilket manøvrum han har. Fordi noget af det, jeg havde håbet på, det var så også det som Jack Dorsey, som var ham, den tidligere administrerende direktør for Twitter, og som jo også var ham, der helt tilbage i 2006, fandt på konceptet for Twitter.

Klaus Silberbauer: 45:18

Stor chef ideolog på mange måder, ikke?

Thomas Blomseth: 45:20

Jo, og det, Jack skrev i en tweetstorm, efter at Elons købstilbud var kommet frem, det var, at givet at Twitter er en virksomhed, så stoler han mest på Elon som det bedste, både til at løse Twitter som virksomhedsproblem. Men i virkeligheden vil Twitter jo helst være en slags protokol. Og den har jo været diskuteret en del, og den er jo heller ikke blevet diskuteret mindre, efter krypto kom frem, og det, som vi også kalder web3, det har vi også en episode om. Og det er jo interessant, at han siger det, fordi det, jeg jo så har håbet på, det var, at Twitter, eller Elon måske, havde skabt et råderum, der kunne gøre, at han kunne faktisk tage og gøre protokollen, eller gøre kernen af Twitter, til en protokol, som sådan et offentligt gode, hvor man så kunne formentlig bygge nogle kommersielle services ovenpå. Men jeg er bange for, at han simpelthen ikke har det råderum, i den måde, han har struktureret finansieringen på. Og det kan selvfølgelig også være kontroversielt at lave den slags protokol, det er jo ikke alle, der bryder sig om de muligheder, der er med kryptoteknikerne og blockchain-teknikerne. Men det kunne være en måde, hvor man simpelthen gør hele grundlaget for Twitter åbent og gennemsigtigt. Men så bliver spørgsmålet igen, så skal der indholdsmoderering ovenpå, eller er det noget, man køber sig til. For eksempel, at Twitter er sådan noget, hvor alle i princippet måske endda skulle betale lidt for, eller have en andel, købe sig en andel ind i den her protokol, for at kunne tweete noget. Det var sådan noget, som måske kunne gøre det lettere at begrænse bots, for det kunne gøre det meget dyrt at have en stor bot her. Det er også det, der er et problem i dag, det koster jo ikke rigtig noget, ligesom spam, at sætte masser af bots op. Hvorimod hvis man faktisk skulle lægge, kan man sige, have noget skin in the game for at være med i den her protokol, så kan det jo være, at der var nogle økonomiske incitamenter, som kunne være med til at begrænse nogle af de uheldige egenskaber, vi ser i dag.

Klaus Silberbauer: 47:33

Altså der er jo, bots er jo mange ting for det første, der er også gode bots, der er jo bots, der gør Twitter mere værd, og Twitter eksperimenterer, vist nok kun i USA, med at label de her bots. det er som om, når Twitter eksperimenterer med et eller andet, så tager det over det af. Det er ikke fordi, deres udviklingsafdeling er skide agil. Det kunne jeg også godt forestille mig, at en har lyst til at gøre noget ved, for jeg tror, den bliver skide utenmodelig over det. Der har også været ideen om, at alle mennesker skulle certificeres som mennesker. altså, hvis du kunne være klar til at koble din identitet til Twitter, så man i sidste ende kunne spore, hvem du var, hvis du svinede folk, eller troede folk, eller spredt ulovlig misinformation, så vil du blive certificeret, ligesom de mest tweetende typer derude kan blive i dag. Og det har Elon jo også sagt, det er det, han vil se på, at mennesker skal ligesom have den her forrang frem for maskiner. Og så er den også lagt op til en form for brugbetaling. Og det har selvfølgelig rejst noget af en kritik, men det man kan sige, det er selv en lav brugbetaling, det kunne enten være per tweet, altså en form for, ligesom man kan justere, eller regulere high frequency trading, ved at lægge en Tobin-skat på hver eneste transaktion, så kunne man også godt lægge en meget, meget, meget lille økonomisk byrde på hver tweet. Det vil ikke betyde noget for dig og mig. Slet ikke for dig, og ikke i stort stil for mig. Alt efter mængden af tweets. Men hvis du sidder og god damn spammer løs under 10.000 forskellige konti, så bliver det dyrt. Eller man selvfølgelig betaler per bruger, hvad det også er lagt op til. Og man kunne så også sige, at nogen skulle betale, andre skal ikke betale. Det kunne være politikere skulle betale for deres konto. men, så det er han lagt op til, og jeg tror ikke igen, jo, det kan være for for rente. Det kan sagtens være, fordi han står med nogle lån, og lad os nu bare sige, at han kan få en, hvis han kan få en dollar per år, per medlem, jamen så er det jo nogle 100 millioner dollar, så han kan afdrage hvert år på gælden. men jeg tror lige så meget, han kunne tænke sig at bruge det som en reguleringsmekanisme. Det er jo, altså han ved noget om prissætning, det er der ikke nogen tvivl om. Det er jeg arbejdet meget med i Tesla. De er ret gode til at sige, hvad der skal koste penge, hvad skal ikke koste penge for at kunne forrente, og betale for fremtid udgiftslærdien BIX. Og han er som gammel Silicon Valley mand, på ingen måde lider han af den illusion, at noget som helst online skal være gratis. Det er et produkt, det betaler man for. På den anden side kan man sige, hvis du betaler for det, så er det jo ikke produktet selv. Ikke nødvendigvis. Og det vil sige, at du vil kunne forvente som bruger, måske også at få en service, hvor algoritmen er mindre givet til at sælge noget til dig. mindre målrettet på at servere et reklame, og dermed også måske mindre målrettet på at skabe arrangement ovenpå vanvid og hysteri. Det er den retning, hans udsavn trækker, men hvad der bliver virkeligt, og hvad han mener, og hvad der bare er gak og løjre på Twitter lige nu, det er utroligt svært at sige. Han er meget, meget twitteret. Han tweeter i, jeg ved ikke om det er søvnmangel, eller hvad fanden der er galt med ham, men noget af det er jo virkelig lidt derude.

Thomas Blomseth: 50:54

Vi kunne kalde det impressionistisk, hvis vi bruger et pænt over.

Klaus Silberbauer: 50:58

Ja, det kan være, at hele hans Twitter-liv er et form for værk. Det er sådan lidt rondslet-agtigt. Det lyder vanvittigt, men i virkeligheden er det kunst.

Thomas Blomseth: 51:08

Ja, men altså det med protokollen, det går nok også i virkeligheden tilbage til en slags syndefald, som Twitter gennemgik. Og jeg kan ikke huske, om Twitter gjorde det før Facebook, men det var jo, at der var en gang, hvor der var sådan et ret righoldigt økosystem, bygget oven på Twitters API. og man kunne sådan få nærmest, jeg tror, uden at spørge, om Norge kunne få det, der hed Firehose adgang, altså man kunne få hele den samlede strøm med tweets, og så bruge dem.

Klaus Silberbauer: 51:35

Du skulle have en nøgle, du skulle have en API-nøgle, så man kunne lukke for den, hvis du misbrugte det. Men ja, hvis du havde et hvilket som helst form for produkt, et interface, en klient, et Twitter-klient, der var bedre end Twitter-sagen klient, ja, så kunne du få Firehose. Og man ville jo gerne have det her økosystem, hvor, det var også dengang Hootsuite, og de der fremragende social media-produkter opstod. meget få af dem overlevede, fordi der skal betales licens, tror jeg, nu fordi der er API'er i gang.

Thomas Blomseth: 52:08

Jamen, og så, jeg husker det selv, man begrænsede simpelthen også, hvad de her andre tredjepartsservice, de kunne overhovedet få adgang til, simpelthen for at beskytte forretningen i Twitter. Og jeg tror sådan set, at Jack Dorsey, han så det lidt som Syndefald. Der gik et eller andet galt der. Jamen, det startede ved IPO'en.

Klaus Silberbauer: 52:29

Altså, man går op, man går på børsen, og så ændrer virkeligheden sig bare. Så det var den dag, at Twitter blev børsnoteret, der havde man sådan set solgt sin sjæl til usil marmum. Og det er også fordi, at den forretningstankegang, man trak ned over Facebook og over Twitter, den er så uendelig fantasiløs. Den handler om at sætte nogle annoncer ind. Altså, der er ikke meget langt for avis-annoncer, du kan klippe ud med en lille saks til Facebook-annoncer. Selvom Facebook bliver lanceret nye annoncerformater, så er det jo håbløst fantasiløst. Og det samme med Twitter. Og det vil sige, at annoncer er noget, der skydes ind på interface-planet. Så hvis du ikke ejer interfacet, så kan du ikke annoncere. Og hvis du serverer en JSON-feed ud til din partner via et API, og putter annoncer i, så er det verdens nemmeste ting, det er at sortere de annoncer fra. De kan jo hurtigt genkendes. Så det er kun, hvis du ejer pixel for pixel, det interface, som folk glor på, at du kan lave en solid annonceforretning, så længe, at annoncer er noget så fantasiløst, som et stykke plads på en skærm med nogle pixels, og noget, der blinker. Men der er en forretning i det. Og det skyldes så, og jeg skal nok lade med at rydde, den har kæphest alt for meget, men det skyldes, at dem, der opfinder annonceformaterne, de behøver ikke være særlig fantasifulde, for dem, der køber annonceformaterne, de er endnu mindre fantasifulde. De køber, hvad der er. Og jeg vil sige, da Facebook begyndte at bygge grafen, og begyndte at fortælle om grafen, og sige, hvor komplekst er det her, og se, hvad vi kan, så blev det hurtigt for komplekst. Så mener jeg, der simpelthen kom en ny VP for et eller andet, og lavede sådan en dumbdown på Facebooks, den måde, Facebook solgte annoncer på, så folk, der køber den, kan forstå den. Fordi annoncerne, de vil bare have, ved du, hvis du kunne købe annoncer på Facebook, på spaldemillimeter, så ville de gøre det, ikke fordi det er noget, vi kender. Så det er sgu også derfor, at man stadigvæk kan sælge bandreklamer. Det er til at forstå. Og ja, og derfor, annoncer, det er et display, det er noget, der klistrer sig op i nogle pixels. Jeg tror, at vi på et eller andet tidspunkt, står vi over for en helt ny form for markedsføring, der kommer til at handle om noget andet, end bare eyeballs, og bare blæse lort i hovedet på os, som vi ikke kan undgå med en adblocker. Men jeg tror, at det tager lang tid, for den branche er uendelig konservativ. Og så længe, at man er klar til at betale overpris, for nogle pixels. Så længe, annonceren ikke fatter, hvor mange, der kører adblockers for eksempel, så fortsætter det cirkus der. Og så kan det ikke betale sig, at have det store økosystem. Men, hvis, Elon Musk eller andet kommer til at styre det her til dagligt, kan finde en anden revenue source, eller en anden revenue stream, en måde at lave penge på, for eksempel ved brugerbetaling, eller ved betaling for, folk der har enormt meget brug for at komme på Twitter, som politiker for eksempel, så kunne man forestille sig, at vi kunne undgå, den der massiv styring af interfacet, og dermed igen, åbne for et økosystem, og åbne for at andre kan begynde, både at lave Twitter klienter, og funktionaliteter ovenpå, men måske også bruge, den dybere liggende protokoll, på nye og smarte måder.

Thomas Blomseth: 55:49

Ja, det kunne måske give mulighed for, at der var flere forskellige metaforer om Twitter, der kunne trives på en gang. Fordi den, som Elon lader til at dyrke lidt, det er jo den der med byens torv, eller hvor man går hen, og så giver man udtryk for en eller anden holdning eller mening, man stiller sig op på en kasse og taler til dem, der nu vil høre det. Men der er en anden metafor, det kunne være vandkøleren. Ham, der hedder Andy Matuschak, lavede en fed tweetstorm. Det er, at han er sådan en selvstændig forsker, designer, og det var også for at spille det synspunkt på banen, at han siger, heller ikke det der med ytringsfrihed og sådan noget, det er jo fint og godt, men han egentlig så Twitter meget mere som det her værktøj, som nemlig også gør, at han kommer i kontakt med ny viden, kommer i kontakt med nye samarbejdspartnere, som faktisk beriger hans interaktioner i real life med folk, når han møder dem. Og det var helt klart det værktøj nærmest, som var den der virtuelle watercooler. Det ville jeg da hellere betale for end en byens torv, hvor jeg går hen og hører på nogen, nogen af dem, som jeg synes er mindre tåbende og andre. Men det er jeg faktisk, altså—

Klaus Silberbauer: 57:02

Nede på byens torv, der ser også ham der fulde på bænken, ikke? Altså, hele forsamlingshusmetaforen, og byens torv er slidt, jeg bliver faktisk lidt rolig, når han bruger den metafor, fordi så kigger han udelukkende på den der mellemmenneskelige kommunikative side, og grunden til, at byens torv måske fungerede, det var, at der var jo meget, meget få mennesker, der var der, og så var der måske et eller andet tosser på en sæppekasse, der råbte op, ikke? Men bare tage den metafor, skal jeg lære op på global plan, det er håbløst. Så det, der måske fungerer, det er de der måske lidt mere afgrænsede townsquares, som Twitter kan, altså de mange overlappende små bobler, der er måske en form for meningsudvikling, der kan være fornuftig. Men jeg tror også, der tror jeg vi egentlig, vi skal løfte op og kigge på det, at det er et informationsudviklingsapparat, det er en protokol om på protokollen, om på protokollen, som måske er ekstra godt giver til at udveksle idéer, og stykker af information. Og hvordan man så sikrer sig, at den information på et eller andet måde, relaterer sig fornuftigt til virkeligheden, det er problemet. at man ikke bare misbruger det her med falsk information, med løgn og latin, som gør folk dummere, eller frakobler den virkelighed, vi lever i. Ytringsfrihedstingen, som vi så har vendt tilbage til tre gange nu, efter vi faktisk, før vi startede med at aftale, at vi ikke skulle snakke om ytringsfrihed, men det er bare svært at omgå det emne. Ytringsfrihed er noget som, det er et lidt misbrugt ord, fordi ytringsfrihed er noget, der hører hjemme i en stat. Ytringsfrihed er noget, som en stat skal beskytte, og ytringsfrihed er noget, der ødelægges ved staten. Prøve at knægte den. Og som du siger nu, ytringsfrihed er blevet noget til, at alle har lov til at stå og råbe op om hvad som helst. Og det må de sådan set gerne, men problemet er, at det bliver en kakafoni, fordi vi kan ikke rigtig undgå at høre på det. Og der er også rigtig mange, der mener, at det ikke er nok med, at de må stå og råbe op om alt muligt, men de skal også tage os alvorligt. Og folk skal handle på det, de siger, og der er det jo stået helt af. Det er jo heldigvis i vores ret at sige, at du er en idiot, det gider jeg ikke at høre på dig. Jeg går min vej. Og så kan du stå og råbe ned på tåget, lige så tosser du vel. Men når man løfter hele det ytringsfrihedsbegrebet op på globalt plan, så bliver det et problem, fordi så skal vi være enige om, hvad ytringsfrihed er. Og jeg er stadigvæk tilhænger, at vi har en række nationalstater, som definerer deres egne rammer for det her. Jeg mener ikke, at Kinas greb om ytringsfrihed er særligt fedt. Om man set, vil jeg heller ikke prøve at påtage mig at revolutionere det. Jeg mener slet ikke, at en Silicon Valley virksomhed ligesom skal prøve at revolutionere det. Det tror jeg er besvært. Det er besvært, at skære hele verden over en kamp der. Så jeg tror, det er det, vi står over for. Og jeg tror ikke, vi skal håbe på, at Musk på trods af sine stærke, idealistiske tanker om, der bare kan, du ved, tvinge ytringsfrihed igennem på tværs af landegrænser via sin platform. Så tror jeg, vi bliver skuffet. Faktisk.

Thomas Blomseth: 1:00:09

Men ingen tvivl om, at vi følger det tæt.

Klaus Silberbauer: 1:00:11

Det gør vi. På Twitter. Silberbauer & Blomseth er en samtale om systemerne, videnskaben og mønstrene bag fænomener og teknologier, der præger alt fra vores dagligdag til menneskehedens ultimative skæbne. Har du kommentarer eller spørgsmål til episoden, du lige har hørt, så find os på Twitter på @Silberblom eller på Facebook.com/Silberblom. Begge steder poster vi kilder og andet indhold, som er relevant i forbindelse med vores episoder. Coverart deler vi på Instagram, ligeledes på @Silberblom. Og hvis du kan lide det her podcast, så vil vi blive lykkelige for stjerner på Apple Podcasts, eller hvis du blot deler podcastet med dine venner. Tak fordi du lytter med.