SPEAKER_02: 0:07

Hej Thomas. Jeg er som altid spændt. Jeg sidder sådan på noget. Og glæder mig til at høre, hvor vi skal tale om i det.

SPEAKER_00: 0:16

Jeg tror det jo kunne lide. Det håber jeg. Og forhåbent bliver det også lidt overrask. Og forhåbent er der også et byggt positivt danne i disse tider.

SPEAKER_02: 0:25

Det glæder mig, fordi jeg synes, jeg synes, det er svært at finde letet. The silver lining er langt væk. Så tager jeg væk from all this death.

SPEAKER_00: 0:36

Og det, vi skal tilbage til, det er egentlig til juni, den 8. juni, var der et tweet på den platform, som før han blev kendt som Twitter, det sociale medier. Og der begår du der ikke længere. Så jeg må med, hvad der får det. Så der var der dukket noget op, som overrasker mig i den fand også, at jeg tænkte, det var mærkelig, at jeg ikke har set om det før. Og nu skal jeg nok lære med at gå omkring varm, og står der. Det var et tweet fra, den hedder Brave Falls, under handlet Astro Falls. Og det han skrev, han var lokaler. Det er this what I've been up to the last year, building the largest remote observatory in the world. Og så har jeg tas bygnit af skobs. Aha. Og det som ham her Brave Falls og hans partner, har været i gang med. Det er at bygge et sted i Texas, hvor man kan få hos det private teleskoper, så man kan lave observationer på distancen. Hvis man sidder hjemme i sø stujer i varmen, måske med god kapet. Og så har de simpelthen lavet nogle bygninger, hvor man kan rådan til siden. Og så er der selvfølgelig installationer sådan, at dit dyre med privat teleskop. Det kan få sådan en plads. Og så når kører væk der om aftenen, det er blevet godt mørkt. Og vi er langt ud på landet i Texas, der er meget mørkt i nyforen, eller sådan. Formen dejlig klar luft, og sådan lidt økken af kunne forestille sig. Så kan du så gå i gang med at lave din private observation derhjemme for.

SPEAKER_02: 2:27

Hvor fedt. Det tror jeg, jeg har set noget om på YouTube. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder. Og enten den kanal, der hedder Astro Biskit. Men jeg er ikke sikker. Han er bidet, så det er ikke sikkert. Det er jo sjovt kanal. Han er virkelig lidt vanvid, men han er virkelig god til at bygge teleskoper selv. Eller så en andre. Jeg føler flere aster kanaler. Det er en klæk idé. Texas må være et virkelig godt sted, tænker jeg, hvis man er i økken klima. Så er der meget. Der er god scing som siger. Der er ikke så meget termik og klart og købtigt om natten. Så hvad koster der?

SPEAKER_00: 3:13

Jamen altså. Det her Starfront Observator, som Brey Forestår for. De har sådan nogle forskellige planer. Abonner selvfølgelig. Så du kan få en sea starter. Det er ligesom af grundparken. Og den koster 99 dollars om måneden. Og så kan du så gå helt vejen op. Men du går hele vejen op til, der er en heavy peer, som er på 399 om åren. Og noget af det, man betaler for, det er det, de kalder Swing Diamler. Og det handler så om, hvor meget dit teleskop fylder, når det drejer. Og det er jo klart, hvis du har et stort teleskop, så føler du meget, når dræber, skal du have meget plads i af de her tag eller lofter, hvor de står. Så det er det, man betaler for, og så er det selvfølgelig bredbåndsforbindelse og alt det der sådan, at du kan både fjernsdyret telsker, men selvfølgelig også få alle de her gigabyte af fede billedpixels handle over til hvor du nu så indset i hverdan. Der er så også fandet ud af et andet sted i sjovt af der længere ud på i USA. Og det er også en bjerg, hvor der også er sikkert rigtig god luft. Og der kan man få det samme. Det er så, de starter så ved 600 dollars om åren, så det er sådan lidt.

SPEAKER_02: 4:38

Så skal man virkelig tænker, så skal man gå meget op det. Men altså, der er jo. Der er jo mange derude, mange. Alder relativt, men der er jo folk, der ud, der bruger af sindig mange penge på græk. Ford de interesserer sig for astrofoto fx. Det koster altså bare noget græk. Stædvæk måske komme tilbage til der jo. Der skal også noget på den tekniske frøn. Men altså dem, der virkelig vildt, de bruger mange penge. Og så kan man sige. Hvis man nu i Danmark, jeg følger faktisk en fyr på Bluesky, han har noget af telskab ude i bagnet med kub og det hele. Og mængden af gode nætter i Danmark er jo nok begrænset. Så sind i forhold til mange penge brug på græk, så kunne du måske ingen og købe sig ind, og så sendt grad hen et sted, hvor der var god sig og gode værd forhold osvider, og så sædt på afstand. Men man kan jo ikke røje på sit græser. Man er lidt koblet fra ikke, hvis man også ikke forgiver fra.

SPEAKER_00: 5:43

Ja, det er jo også derfor, jeg tror, du synes det er lidt sjovt en det. For hvis du skal afstå noget, så er det jo, du er en gang har det sådan lidt. Til skåret. Og vi har også taget ud på spidsen afmer og stå i pistet værd, for noget gode. Det gængt det fugtigt. Ja skid godt.

SPEAKER_02: 6:02

Jamen, det var rigtigt. Jeg tænker, hvis man sidder som lytter og tænker, nu føler det endnu en historie om, hvor de render lavede der unge de der to, tøj. Men det er rigtigt. Jeg havde et teleskop. Jeg tror, for mig var det nok mere frakt, fordi jeg vidste indsæt om astronomi, altså jeg kunne knap nok genkend Karlsvoglen, ikke når jeg kigger op på himlen. Men der var et eller andet år det der græk og tanken om at kunne se noget så langt væk, der bare var fascinerende. Så jeg skabte jo de penge sammen, jeg havde, og købte et teleskop fra mit MEADE. Og jeg tror et eller sted, jeg købte også fordi det var flot. Og så følgte det ikke så meget. Det var et design, og nu skal jeg altså lige grave her. Et design, så et optisk design, som hedder Maksutov cascreen, tror jeg. Som er sådan en smidig kombination af et spejlteleskop. Og jeg mener pogen var, at det var parabolspejt, og derfor krævede en korrektionslinde. Eller også var det et halvgelt spejl, og derfor kræv en korrektionslinse. Hvis der er nogen der ud, der lytter med, som ved når det er, så skriv på Blue Sky og korrekt mig. Så det var i hvert fald ikke så langt, det var sådan lidt tæt røring. Det var blåt, meget flot. Og så er det monteret på en digitalt, elektronisk fød base, sådan at jeg med en håndholdt controller kunne sige. Datoen er sådan sådan, teleskopet peger nu mod i skuldstå og fik så med derpas og kompas, der skal gig der. Og så kunne det så finde de objekter, man ger. Og også følge planeter hen over himlen. Ik så præcis som det store. Polært monteret teleskoper kan, men dog nok til, at man ikke tiden skulle skæge de der objekter, man kigger efter hånd, som klogen drejede under. Jeg var så sjovt. Det er godt nok mange år siden, da jeg så det ikke ind. Det var koldt. Det var af sindigt koldt, fordi de bedste netter var jo kold. Og så min far gav mig sådan en once sådan en hirtalsrumd, som man har på, når man kører hjem fra fest på knaldet med en nu kan på. Kæst jeg ved ikke. Det var lignet, jeg ved ikke hvad. Og sådan nogle tykkosker i støvler, eller så frøsmonteret. Det er jo tider.

SPEAKER_00: 8:40

Ja, så det et teleskop, det havde jo ikke kamera på, som vi husker. Altså, man skulle stå selv og kigge i.

SPEAKER_02: 8:47

Eller sådan, monterre kamera, altså det kan man jo. Det er jo det ikke, teleskoper kommer ikke indbygget kamer. Det er jo det der græ fakt, og man bygger det selv, og så skal man jo. Kan blive af bruge penge, så sætter man et søvetleskop på, som er bedre end lidt i forvejen, fordi teleskoper har jo alt efter optikken, så ser det jo kun en lille smule himlen, og det kan faktisk være decideret svært at finde det, du skal, fordi du ser hvad der svarer til at kigge igennem et meget tyndt rør. Og så bruger du så et søvetskob med mere hvidvænkel på, hvis man kan sige på den måde, for at finde ting, typisk et trådkårs, eller lille red dots, så du kan finde, det du kigger efter. Og dem kan man jo så også opgraderet. Og så kan man opgraderere sit kamer, eller sætte CCD-kamera på og optage video faktisk altså mange frames, som du så stakker bag efter i noget software, du også ud og invester i. Eller du har set et spejlerflex på, hvad jeg også prøve, men så skal du til at balancere dit teleskop, så kræve nogle kontragte, og sådan kan man bruge både helt utrolig meget tid og helt utrolig mange penge for at komme ud lige den dag, hvor sigen er bedst, hvor der ikke er så meget i atmosfæren, og så kan være heldig at nale Saturn for eksempel ikke, som jeg har stå og kigget på. Jeg kunne se kasinigabet, kalder man det i Saturns Ringe, på en god nat. Men man bliver jo lidt, hvis man er køben til at skulle og forestille sig, man skal ud og se det her, en fortid illustreret videnskab i fuld farve af en stjernet, der skal man lige justere forventningerne. Det er så lysvag. Det er sorgt vidt. Og jeg kun se sort videt under de lysforhold, og det kræver altså meget. At lave de billeder der, det kræver altså virkelig meget både giret, tid og forståelse af fotoger og forståelse af digitalt efterbehandling osv. Der er et helt liv i det. Men jeg skal prøve at finde frem til de der gute og god indder på Blue Sky, som altså kan lave nogle ret vilde billeder, må jeg sige. Så kan vi poste dem.

SPEAKER_00: 10:49

Jeg nu størrer om der med, hvor meget i virkeligheden hvor mange fotoner, man kan opfange på et eller andet motiv, ikke. Og det var så det næsten den anden tanke, jeg havde, efter at så det tweet, der var vide, om de nogen pulder de her sammen? Og så laver det, som de store professionel anlag lavede, måske tilbage 70'erne, og de professionelle astronomer lavede, hvor man lavede de her store arrays, hvor man kobler teleskoper sammen, som er en gængst ting nu, blandt professionel. Og der var så faktisk et opfyldet tweet fra ham, der Brave Falls den tid, hvor han siger, at one big question I got about the Observer is if we have ever pointed all the scopes at one spot, the answer is yes. Og så er der et billede, at this is the result of one such effort 1650 hours of exposure in Earth or Major. Så det gør de faktisk. Så de her amatører, ikke som så betaler nogen hundredders nok om måned for at have hos deres telesko. De har jo så også software og en styring, så man faktisk kan pege de her teleskoper mod det samme motiv, og så dermed få gavnet af alle de fotoner, der strømmer ind i alle de her, relativt små teleskoper. Og det er jo også vildt ikke, at amatøren her nærmest i andet første tegn, det er så simpelthen bruger nogle af teknikker, som de professional bruk og udviklet for tre, fire, fem årtierst. Det er noget softwørning.

SPEAKER_02: 12:30

Det kan abstraktionslag, fordi de der teleskoper, de må være af alle mulige forskellige art. Altså, hvis det virkelig er noget folk selv køber, styber over i en kasse, og så bliver det sat op. Det vil sige, at du har. Du har hedder det højsen. Jeg kan ikke huske, hvad det er. Assim ud, Mounts, altså sådan noget, så jeg rand rundt og leget med. Så har du po lærer Mounts, der skal sjovtes ind på jordens aksen. Du har alle mulige forskellige styrer til den, og hvis de skal styre det, så skal du jo have et abstraktionslag af software, der ligesom kan kommunikere med alle de forskellige typer. Det må også være det, de har investeret i at lave, men de skal også have tilbage. Så får du et output for tåndsvis af forskellige kamerer, typisk CCD, som så skal forskellige optikker, som så skal matches ind for at de kan lave de her billeder, de så bygger lag for lager, eller det interferometri, der går efter, altså det vil være voldsomt for mange forskellige kler. Men altså, man skal bare være god som matematik, så kan man jo sådan noget. Det er sgu fascinerende.

SPEAKER_00: 13:47

Og det er så derfor, at åben sowe software for midliger så spiller en stor rolle, at det en tænker, hvad der forgår med de fysiske skår, og så helt den her software, som så ikke er noget mask ud og købe, men som så også er blevet noget, som et community arbejder sammen om, og prøve at forbrekt, og prøve at vidle i forhold til de her nok temmel konkrete behov, ikke som du skal sidder ikke. Det er en helt pipeline, man skal have kunne gøre det her, som svarer fuldstændig til den professional har ikke. Altså, du skal kunne styre teleskoperen, du skal kunne samme data ind, du skal sende data, få data ud fra teleskoper, og ind i nogle fælles repos, og så skal der være forskellige skrip, der kører. Og de skal for mindlig også bruge en helt del af computerkraft. Og der er så nok nogle GPU's til os, for at lave de her nok en matrix, alt sådan noget, der skal til forhandling.

SPEAKER_02: 14:47

Det tror jeg på. Altså. Jeg har prøvet at sække billeder. Det er meget sjovt at lege med, fordi du kan faktisk, altså, hvis man bare var lege med det, smæk et kamer på stativ. Jeg tror nogle billeder af den her komet. Der var igennem solsystemet for, hvor længere det siden var det sidste sommer. Den var ret tydelig fra Danmark, og så nogle billeder fra taget og nej, når jeg bor i under sødgang. Og de enkelte billeder var ikke fantastisk. Men når man såkker den, så får man jo ligesom, så kan du tak støgnen ud af billederne. Den isos, man har på sit kamer, eller står i atmosfæren, og simpelthen laver et bedre billede og de beregninger. De er ikke for børn, kan man sige. Det tager altså lidt tid, fordi der bliver kørt noget. Hvad ser du ligne et algebret, eller på den slags, så hvis du så gøre det i står stilt, og der for tusin af optagelser fra nat fra det samme objekt. Det har noget, når se bruge kraft ud. Så hvis det er noget, de render og gør sådan løben af, så har de nogle kasser og stå, der står og slider på de berejning.

SPEAKER_00: 16:03

Ja, man foret de jo selvfølgelig, ja de kunne have lidt har i data sind på siden, men det kunne også være kriberd i klarten hos Amazon og så gør så mening, ja. Og det synes jeg, det er interessant, altså. Den dimension af, hvordan at internettet og så computerkraft, der så også er noget, der er med til at muliggret her overdængde. Og der var det heller ikke fanden det gange du har dit telesko.

SPEAKER_02: 16:26

Jeg kan sige af software i det telesko var. Altså, det var en database og altså som relativt primitive modeller, sikkert, der kunne regne ud, hvor diverse himlen står på det tidspunkt. Gå gammel Newtonsk matematik. Kørt af en motor af 68.000 proces, tror jeg. Klassisk. V 68.000, der var i den oprindelige Miga, eller var den 68, 30 eller sådan noget. Men det var ikke en kraftig proces, det skal jeg hele sig. Og den der håndholdt, den, så man stå med, den var amerikansk. Amerikanskonik på det tidspunkt var så lidt. Det virk sådan lidt gammel dags på den måde, at hvis du vendte polaritet om, hvis du satte en strømforsyn til, i stedet for køret baterier. Og det bliver man nødt til, hvis man kunne, fordi sådan en flok af bærer, hold ikke længe da det var koldt, det var jo før. Og så var man en strømforsyn til, hvis du vendte polaritet forkær, så rest du helt lovligt. Så det skulle man fokusere på, at stikket det passer. Og kunden gjorde så kan jeg huske det der LCD-display i den håndhånd af kontler. Det blev sløver og sløver jeg koldere der. Så til sidst var det bare sådan blur af orange og suret. Du kunne næsten ikke afgå det længere. Det var. Det kunne have været bedre. Men det var dyrt. Det er da helt sikkert.

SPEAKER_00: 17:56

Jeg så, du har været med til at finansiere noget af den videre udvikling.

SPEAKER_02: 18:01

Ja ved ikke, jeg tror faktisk, mit kig på røv. Så vidt jeg ved. Jeg har ikke hørt om midt gig på gik konkurs. Men jeg ved faktisk ikke. Der stadig masser af midt teleskoper derude, og sammen gut på Blue Sky, som jeg snakker om jeg skal prøve at finde frem til. Han har et meat, og det er et kolossalt. Jeg kan ikke huske, hvor mange tommer det spejler, men vi snakker. Vi snakker noget, hvor du stømer et bund til det for at placeret på. Det er tumt.

SPEAKER_00: 18:27

Det står stærkt. Nu er det det med komin der. Det er jo sådan lidt hen frem til en anden ting omkring der, som jeg tænker på, det er det, at hvad sker der egentlig for potentiel også for astronomien eller vores viden om ting i verdenrum, når der bliver meget mere observationskapacitet til rådighed på den her måde. Så de professionelle observatorier, det er nog meget, meget knappe ressourcer. Og der er jo helt komiteren også noget, der sidder og screener og gater, hvad hvem der hovedet får lov til at få tid på observatoriet, fordi er så dyre. Man kan ikke bare sådan komme ind fra gaden og så få observationste i Kina på nogle af de store observatorier, et observatorer. Det går ikke. Det er noget, man. Jeg tror, det er går flere år ikke, hvor du ligesom skal læges ind i en pipeline og kommentere, at det skal det her dit projekt.

SPEAKER_02: 19:27

Det er jo PVD-studerende eller professor eller helt forsknings team på forskning universitet. Det er jo ikke ander ikke trække en billet i automaten.

SPEAKER_00: 19:35

Og det gælder jo også for James Web, altså spade telsko. Der er jo også et kæmpe byrådisk proces. Der for at finde ud af, hvem der overhovedet får lov til at få op. Det er. Det er jo. Det er dyrt samme. Det er sindssygt dyre ressourcer. Men vel af det her, så sker der nogle ting, som det minder jo grundlægt, jeg synes det sjovt. Det minder jo om sådan en hosting center og data, så der også for. for computeren. Det, der skete, det var jo også, at som google det i gang for 2025 år siden, så i stedet for at købe store dyre mainframe computer, og IBM og sådan noget, så begyndte de at tage nærmest Bambus-PC'er og sætte ind i datacenter. Så man i stedet for have nogle få store dyrecer, så fik man en masse må billige, som også kunne udskiftes hurtigt. Det er jo lidt sjovt, at her er lidt det samme. Man har en masse små teleskoper, som så kan koble sammen i de her virtuelle større teleskoper, eller man kan sprede sig ud over, hvad man observerer. Da nu nævnt det med kometing, så er noget af det, jeg tænkte at sige, at sådan noget med den kosmiske baggrundstråling, og hvordan den er distride i universet for 12, 13, 14 milliarder år siden skabt. Det er nok ikke noget af de her teleskoper kommer til at sige så meget om. Men der er en hel masse ting, som er tættere på, og som handler om vores solsystem, og sådan nogle kometer eller nærgårdsobjekter, som jeg også taler om en anden sammenhæng. Asteroider og alt nog, som vi jo nok ikke har specielt meget tid på de store teleskoper til at observere. Og de har også lavet til at mange af dem i hvert fald at kunne kigge meget langt ud, og som du siger, så bliver det meget spidst. Altså hvad man kigger på. Men noget af det, der handler om at overvåle det mere nærrum og opdage ting, der kunne man godt forestille sig, at de her private teleskoper ikke i kombinationen af den hardware og det sted, man har nødt til med det, og så især alt der software, og især det, at man kan så lave af race af dem og lave virtual telsker ikke. Det kunne godt være, at de her private, de faktisk kunne bidrage med nogle, som er værdifuld.

SPEAKER_02: 21:53

Jo, jeg mener, at sådan noget som at finde nye af står uder. Og ikke nye afstørder, det er meget gamle af størder, men det nye for også. Der en del af den, der bliver fundet af amatør. Fordi det bliver en ting. Og det er jo. Det kræver sikkert den helvest tålmodighed og nogle gode metoder. Men med mange amatør, der kigger i hver deres retning. Og måske hver nat. Specielt hvis de så opstillet op deres teleskop i sådan farm her, så kan man også automatisere det. Og så tænker jeg, at de kan dække rigtig meget af himlen. Himlen er stort. Og de store teleskoper, de kigger ind på, vi snakker jo. Jeg ved ikke sekunder af himlen brugen. Undtagler Rubén, som er et nyt teleskop, som kigger bredt. Og jeg kan ikke huske, at det altså det kamer, de monteret er jo kolossalt. Altså det er høj løsning, men det er en bred optik, så de kigger meget, meget bredt på hvad der sker. Men det er helt ekstraordinær og meget nyt at lave den type teleskoper. Så har en hel masse amatør, der mere eller mindre kigger forskellige steder. Jeg tror måske chancen for at finde et eller ander earth object, eller måske noget potentielt farligt for også relativt bedre i hvert fald end de store programmer. Men af de store programmer brug en pakkers masse telsker på tid på bare at gøre survase ind over himlen.

SPEAKER_00: 23:26

Og det er altså det der, jeg tror, som siger det Ruben, det er nemt helt særligt, at man har bygget instrument til bare gør ind her survester, fordi det er ikke det, man sådan er tilbøjelig til normalt inden for den professionelle astronomi. Når andet som man måske også, vi kunne finde nogle flere af. Det er jo de her interstillere objekter, lægger som bare indfølge senere år er kommet flere er fundet flere af dem der som lige fiser ind igennem vores solsystem med meget, meget høj hastighed og udgang. Og det er også der, hvor man har brug for den der. Sådan nogen. Blandet og der også. Der kommer ikke nu her. Nejlig. Altså at kunne nemlig have den der mere surverktig tilgang, hvor man siger, at der er sådan amatør, der sådan samler, måske nærmest lidt random rundt bræng, men det øver vores chance jo for, at så se nogle af de her ting, og også se dem. Måske lidt tidligere.

SPEAKER_02: 24:22

Ja. Og så kan vi måske noget gøre noget ved det, hvis vi bliver travlt med at rende rundt og lave alt muligt andet pæt hernede.

SPEAKER_00: 24:31

Ja, så måske bliver en kapabilitet, så man lige hurtigt kunne skide af stede, og så fange dem møde dem. Men det er en anden ting. Så det er jo også for at tage den hen til det der, der handler om. Det kan jo godt være, at vi har så et sted, hvor amatører igen kan bidrage til astronomen. Og det mener man så også om, at det der med at bidrage til forskningen. Der er jo sådan et helt begreb om sætte den science eller borgidenskab. Og der har du også deltaget for år tilbage i andet projekt, som mene gang, som viste var, som viste vejen, eller i hvert fald kældet nogle muligheder, som var virkelig tidlig ud. Og det er så særlig at home. Så search for ekstra terrestrial intelligence med derhjemme. Ja, det er sgu rigtigt.

SPEAKER_02: 25:24

Min 386 med matematisk processer. Den har der stå og tykket sig igennem nogle data fra Sibold-tælliskobet, tror jeg, bland at de brugte den gang.

SPEAKER_00: 25:35

Det var jo spændende. Det er det for James Bond filmen.

SPEAKER_02: 25:39

Det er det for James Bondfilm. Det er det store. Det er jo gået stykker nu. Ja, det start. Det har ikke det. Hele transponderen, transhuman havde det, faldt ned. Det var noget værd. Jeg ved ikke, om de repareret det. Det har det måske nok. Det er jo. Det var for dyrt. Den er kæmpe skål, som har en stor rolle. I den ret gode film, synes jeg, det er Kontakt. Det er der, hvor Jodie Fosters karakter arbejder i starten af filmen.

SPEAKER_00: 26:08

Det var faktisk også. Det var simpelthed. Så det er retskober, der ligger noget en dag i på.

SPEAKER_02: 26:15

Ja, og peger lige præcis den vej, som jorden nu peger på det tidspunkt. Det kan styre det lidt. Kun styre det ved at flytte transceren over teleskopet. Men det var så lidt. Det var fast moderet. Jeg sige det blandt måde. Flød der ikke bare rundt med. Men det var kolossalt stort. Skålen er da stadig væk. Så det er stadig stort. Det virker bare ikke.

SPEAKER_00: 26:35

Så det du delt i den gang, og kan du huske, hvornår det var?

SPEAKER_02: 26:39

Hvor jeg skal, men vi er tilbage i 95 eller sådan noget. Det var der på lov.

SPEAKER_00: 26:46

Lid senere.

SPEAKER_02: 26:48

Det har stadig ved den 386, og jeg ret sikker på, det var den der stå. Så er det altså ikke længe efter.

SPEAKER_00: 26:53

Det blev friget til offnet den 7. maj 1999. 99. Så det var jo lidt kraftig af skin, du har kørt på det. Du kommer her med dine fakta. Ja, det er også trods. Altså 386, det har også været en bedre historie, men du var lige skart på en pensum eller eller nok været, så.

SPEAKER_02: 27:11

Det var en screen saver, man kørte. Så meget fin grafik, sådan en 3D-grafik. Og alle de her data, der var samlet op hen over frekvensbået. Og så galt det om at lave nogle. Jeg tror, den stå og tænkt cyklet på nogle Furier Transformation i Fåret, ja. Og finde ud af, om der var nogle scaler, der ligesom baggrundstøm i alt hvad der samlet op af telskerne derude. Jeg tror ikke, jeg fandt aliens.

SPEAKER_00: 27:48

Nej, det var det. Men den gange, der var den her eftersøgning af de her scaner, den var så beregningskraft begrænset. At det faktisk gav mening at prøve at se, om man kunne få privat bores computer til at stå i en screencaver og crunchet det her data, det tror jeg ikke så var det en meget interessant tanke. Og så den måde sige det. Det man så bidrager med det er sådan en mere komt til agtig resurser, som bare er computerkraft. Det er lidt noget andet at lavine egne observationer. Det er jo mander.

SPEAKER_02: 28:29

Men radioastronom, det er altså, ikke jo et dyrkt optisk teleskop. Men radioastronomi, der er helt klart nogen der ud, der begår sig i det. Det tror jeg. Men det er en tør hobby.

SPEAKER_00: 28:46

Ja, så kunne man jo man kunne lave det samme, som bliver lavet med Starfront Observator. Der kunne jeg også lave sådan for det. Hvis det skulle være, hvis der er nok af det. Men det er nok, så det er endnu mere nicht de faktiske teleskopper.

SPEAKER_02: 29:00

Der er lige et abstraktionsniveau på, at vi jo ikke gider til at opfatte radi, altså det frekvenser området, det har vi ikke nogen senser til. Synligt lys, det kan vi trods alt forstå mere direkte. Og der fords at astronomien for det synlige, det synlige bølgleænker. Er mere interessant for de fleste mennesker i hvert fald.

SPEAKER_00: 29:26

Ja også det der så, det er jo, det er jo, når du nu taler om den efterbehandling, der sker af billedata, også for de optiske teleskoper, så er det jo, altså. Der sker jo noget af, kan man sige en viralisering af hvad det er egentlig, at markere på, som om det er radiobølger, der er kommet ind på centerne, eller om det er optiske fotor. Det er sådan måske ikke lidt lige gyld, men jeg tror, det er sådan lidt web, som observer mest af det indfrade området.

SPEAKER_02: 29:58

Hvern bedste teleskop for TT frak. Som i jo faktisk aller seneste episode, der snakker om de her interstellare objekt. Så af sted at hør den seneste episode af rumsknak. Lige efter man har hørt den her episode.

SPEAKER_00: 30:18

Når der bliver sådan et privat og indfordet observatorier, det bliver interessant, ikke, fordi det betyder. Der er vildt til at sætte noget i krijgt, fordi det kan jo ikke observeret her på jorden.

SPEAKER_02: 30:32

Nej, men nej. Men når det er så har sagt, så er der jo altså folk, der putter filter for deres teleskoper. Du kan sådan set godt observere ind for rødt. Det første, du gør, når du vil lave, nu er vi sikre på vej en tangent, du må lige hos tilbage bag efter, men hvis du laver nogle rigtig fede billeder via dit teleskop, så starter du med at fjerne filterne fra dit kamera. Det er filter, der sørger for, at infrarød lys ikke kommer ind og påvirker centreren, fordi de CCD-sensor, der sidder i sensorerne, hedder, der sidder i moderne digitale kamerer, de er også ret følsomme over for det infrarød. I hvert fald til en vis grad. Og derfor sætter man helt simpelthen filter ind foran for at sikre sig, at ens fotod ikke bliver ødt af infrarød. Du kan også købe for nogle kameras vedkommende astroforberedte kamera direkte fra frikken. Det er sådan noget dyre end den normale udgave, og det er fordi de ikke har puttet et infrarød filter i. Så. Så man kan godt, men der sker bare noget af atmosfærer ikke, som nokker noget af det for røde lys. Så det er jo sjovt, hvis man kan flyve et stort telsker uden for atmosfæren. Og det er stadigvæk ikke for amatør.

SPEAKER_00: 31:53

Lad skæmpe den. Der ligger nogle større tema. Omkring det med borgvidenskab. Og det, at amatøren laver observationer på den her måde, og potentelt bidrag af videnskab. Og hvis du går tilbage til London i 1660, så blev Ryge skæftet. Og den gang var der jo ikke noget, der hedder professionel videnskab. Det var folk, som var gentlemen scientist, som havde midlerne og mulighederne til at indgå i den her epistemisk proces, og var med til at sætte rammerne for, hvordan den her praksis, den har udviklet sig. Det er jo ikke på arbejde 9 til sødan, siger du. Det var jo ikke lige sådan, jeg gjorde klokken 9-17. Ja, det var det. Det var jo heller ikke en karriere jo. Og det er jo sådan, der er sket i dag igennem det 20. Det er sådan en professionalisering, og der er selvfølgelig opstået en masse discipliner og underdiscipliner og fagfælder og alt sådan noget. Men det er jo så også blevet noget, som handler om karrier for nogen. Og der opstår de her ting omkring det man kalder publish og parish, som er, at hvis du ikke ofentgør resultater, så er altså strækkeligt interessant, til at du fand i de store tidskrifter, så kommer din karrier ingen vejen.

SPEAKER_02: 33:36

Det er jo også en meget god udvikling. Jeg tænker de der gentleman scientist, der sad i klubben og spilger mad og røg siggar, og så gik det ud af laven videnskab, men de havde trods alt ikke råd til at købe en partikel acklerator. På den tidspunkt skulle videnskab med ligesom videre fra hvad man kunne stå med hjemme i her går.

SPEAKER_00: 33:59

Ja, det er jo nok det, vi kaldt sådan big science, som så også udvikler sig i det i 200, at den type spørgsmål, man stå med især in for fysikken, ikke er jo nogle spørgsmål, som kræv større og større græk. Og det kræver så mere kapital til følge. Og spørgsmålet der, om der i virkeligheden jo er flere forskellige fronter i vores videnskabelser. Og hvor der så en er som er så blevet til den, vi tænker som det videnskab. Men.

SPEAKER_02: 34:33

Altså, den etableret universiteterne for angret videnskab, der bliver drevet af et krav om publicering. Altså et rimeligt krav, kunne også sige, for hvis vi giver folk utrolig mange til at købe partid acklæretor, så synes jeg også, de skal skrive en artikler om, hvad de så finder, når de så står og hygger sig med den.

SPEAKER_00: 34:54

Ja, men det der, så kan man sige, at har været nogle af de problemste ting. Det er jo så, at ligesom du binder det at prøve at finde ud af ting om verden op på, at du også skal have dig en karrier og de to ting her samme. Så kan der jo komme elskend forskellige sociale dynamikker inden for fagfælder og sådan noget på spil. Og det er helt klart noget, som jeg også er jo brandt bare af min historie også, hvor jeg så nogle ting for 20-30 år, hvor jeg tænke, at det er godt nok, det er nogle halvsdymker det der. For du end nogle dynamikker, hvor du ikke har tænkt dig, at der var nogle spørgsmål her, som var dem, der var væsentligt spørgsmål for dig, og forfølge og du mener, der er vi jo på en frontier her, der kan finde ud. Men for at få en karriere, så skulle du i virkeligheden pise dem, der er før dig, for det er dem, der skal give dig stillinger, der gør, at du får dig en karrier. Og det er sige, at du går ikke mere begrænset i forhold til hvad det funktive spørgsmål. Fordi at det her spørgsmål, at det, det skal bliver til en karrier og til livbrød, det gør, at der er andre, der kan bestemme over den karriere. Og det er jo sådan noget, som er kommet mere frem, vil jeg også sen for de sidste 10-15 år, at folk har beklaget over dig, og forladt deres videnskabelige karrier. Der var et studiet en rundspår, hvor der var nogen, der blev spurgt om, hvorvidt de faktisk ville forfølge de videnskabelige spørgsmål og de studier, som bliver lavet, hvis ikke, eller hvis de bare kunne få alt det fundet, de gerne have til at lave det, de men ikke så relevant. Og der var ret stor procent af forskerne, der sagde, de vil egentlig forfølge noget andet, hvis de bare havde frit spænd.

SPEAKER_02: 36:41

Det vil også være en balance, kan man sige. Fordi så man kommer og siger, at jo fandme godt tænke mig af forskom? Og så er der en vejleder eller professor eller universitet, der siger Ja, men altså, vi synes måske, at chancen for at lave et genbrug her er minimale, så vi bliver ikke give der utrolig mange millioner og lege med. Det er jo måske rimeligt nok, altså, at man på en eller anden måde fokuserer ind på det, som der er en vis chancen for at komme igen og finde ud af noget foræt på nogle ting, der var bygget på nogle år fx. Man kan også se det på den side, man ser måske også nej til de der virkelig interessant genbrud og forstyre forskningen ind på en mainstream retning.

SPEAKER_00: 37:33

Jeg har så, at man kan sige, at det handler lidt om også, hvordan man tænker epistomisk af, hvor sød, eller er universet verden ved os. Det man sige, at det var sådan, at man kan følge den der, hvis man bare fyller den slane vej, så bliver man belønnet med de her store indsætter. Men det synes jeg faktisk ikke videnskøn viser, det er, at universet er mere dritsk i den forstændig. Og selvfølgelig som siger, der er nogen er nogle trade-off der mellem, altså. Hvis man åbner, hvis der bliver åbnet fuldstændig op, så er det også blevet flere vildskud. Men der er også en chance for nogle af nogle plæsk, som rammer noget, som man slet ikke havde regnet med. Men det er også politi.

SPEAKER_02: 38:18

Og det penge kommer jo fra. Det er jo skærpefinsier det mest af det her. Der er selvfølgelig også private sponsorer, de er nok ret målrettet på at få noget applied scien, der er også private sponsorer, der støtter grundforskningen. Og så er der fondene, som jo betaler for en del af kan. Men uden at have undersøgt det, så vil jeg sige, at hovedparten af forskningsmidlerne i de fleste af lander ved skatte penge. Og det vil sige, at der går politik i det. Nogle vil jo gerne have en indflydelse på, hvor vi kan ser de her penge hen, og hvilken type forskning der ligesom er politisk, socialt acceptabel. I den ideelle verden kan man jo måske godt bare give det frit og se, hvad der sker. Men i den virkelige verden vil der jo noget politik i det.

SPEAKER_00: 39:06

Ja, altså, jeg tager jo ikke for noget, vi skal skikge så. Men måske tænke over, at der er nemlig forskellige måder at gå til den her på, og forskellige måder at bidrage til processen af. Der var for nogle år sådan, jeg tror, det var en det kan fra universitet, der sagde, at man skal tænke sammen, vi skal have nogle flere Einsteiner. Og så tænkte jeg, nej jeg tror ikke du mener af det, du siger. Eller i hvert fald, så gjorde så godt i overskrift. Det er nem god overskrift, men flere. Einstein kunne ikke få fast ansættels på universitet. Men han udviklede TFC-tierden, og det handler om de branske masser. Han sad på patentkontor i Bær, og kiggede på en masse patentansøgning af handlede især om urger og urmekanismer og så. Det var sådan noget, der tænkte meget på det med tid, hvor man overhovedet kan måle tid. Så det det betyder at være en neste. Det er det, at dem, der går foran ud for dig i fadet, ikke vil give dig en stilling, fordi det du kommer og siger, at du er laver på, det er så mærkeligt, at de ikke kan genkende som værdan noget enten valid, eller også den anden, som jeg jo desværre også at sådan i gang, det er det med, hvis du kommer med noget, som kan bringe noget dem, der går forhold for dig, har jo på mange år i tvivl så er det også mindre til volde chansætter. Det vil heller have en phd-studerende, som arbejder på noget af det der, der bekræfter det, de har jo på i mange år, end nogen, der kommer og udfordrer det er i hvert fald det færreste.

SPEAKER_02: 40:45

Det er nok en organisatorisk dynamik, som man ser de fleste steder, ja.

SPEAKER_00: 40:52

Så det der med at sige, mere af der kunne blive plads til, måske noget mere vildvoksne, også som sagt flere fejlskud, men måske også nogle plætskud, og nu vil jeg så træk der over på det, jeg selv arbejder med, og som jeg også talte om tidligere, på sammer af det med softwaking. Vår jo, jeg mener, at inden for quantified self, der vi gennem årene faktisk komme på nogle bidrag til for eksempel, hvordan man kan indsamle data for ens eget liv, ens egen daglig. Der er fold, der lavet projekter om ting, som overhovedet ikke er blevet behandlet af den institutionaliseret forskning. Og noget af det blev udgivet også. Vi nævnte og har vi nævnet, der var et studie, som jeg var lidt en del af, som handlede om at prøve at måle på kolesterol mange gange i døgnet, mens folk gik rundt deres hverdag. Og selv med koldesterol, altså statiner, folk tager noget, der bliver brugt milliarder af dollarsøger og sådan noget om år på den slags. Så er det faktisk aldrig nogensinde, der har prøvet, nogen, der havde prøvet at bare have folk til at måle på det flere gange i døgnet. Det var rigtigt. Så det man fandt ud af blandt andet så Gary Rudik. Gary fandt ud af selv, at han lavede det der med, at han gik ud af en af risikokategorier. Alt efter, hvilke tid af døgne det var, så alt efter hvilke tid af døgne han gik til lagen, så kunne det være, at han blev sat på statiner eller ej. Men det var simpelthen noget i den institutioneret biomedicin, hvor man havde lavet det. Så det stult af resultan, der blev så også.

SPEAKER_02: 42:35

Det lyder sådan virkelig dårligt protokold. Det er lidt ligesom sat blodtryk en gang om morgen, når man er helt op at kørt, fordi man skal vågner op, og så sige hold da op, det er jo den højt. Vi må heller sætte dig på noget af medicin.

SPEAKER_00: 42:48

Ja, men der kan så set, der var et epistemisk skab eller hulk, hvor vi borgervidenskabsfolk, amatører, kan man sige kunne bidrage med noget. Og det handler ikke om kæmpe partier og den slags. Men sige, der er nogle steder, hvor der simpelthen bare huller, og ting, som aldrig vilet, fordi den socialiseret videnskab ikke vil tage fat på den. Og jeg har også mit eget eksempel med mine tids over min nyomet her år. Jeg er jo aldrig. Der er også nogen, der henvendt sig til mig af fuldtidsforsker, og har spurgt tænkt om, okay, det er lidt interessant, der bliver brugt klaret langge også på det her eller.

SPEAKER_02: 43:36

Men kan man forvente af det den branche, ligesom blev opdaget, som var min anden fotomod, er det ikke en det jo den karriere, du snakker om. Det må man skal masse sig ind i, og selv drive frem, tænker jeg, ligesom de fleste andre karrier.

SPEAKER_00: 43:51

Jamen det var ikke fordi jeg vil han karri på, jeg tænker bare, gør ikke der nogen. Det tror du gamlet skold. Nej, på det arbejder med imologi som, og at give, så tænkte jeg interessant. Man kan faktisk få en tids på ny, hvordan fordeler det så over døgne eller daner og sådan noget. Nej, ikke så er alle de her mærkelige ting, som ikke bliver dækket, og det der, hvor jeg tænker også i historisk perspektiv, som siger det med, hvad det model, man tænker for med, man finansierer noget forskning, så får man grundforskning. Og så kan det være, der kommer noget anvendt forskning. Det her bødel teknologi, og sådan, så kommer det i samfundet. Og det er virkelig, altså, det jo den model, som blev defineret for alvor i midten af 200 efter 2.sk. Men spørgsmå ikke, om der er andre modeller, og spørgsmålingen, om vi måske er et andet sted nu også, hvor det måske ikke minder måske. Det kunne mindre mere om, hvordan man nødt frem til termodynamikken i 1800-tallet, hvor det er jo ikke sådan, at der var en fiks og færdig teori for, hvordan man laver dampmaskiner. Og så kunne sige, at det var, hvis der havde været grundforskningen. Så havde vi sådan, så havde vi lavet termodynamik, og så kunne man udvikle de her varmotor Heed Engens dampmaskiner ikke, og så bygger vi dem, og så får vi den her teknologi fra forskning til fakturen. Det var jo ikke det, der foregand. Det var jo, at der var nogle folk, der gik gang med at opføre nogle ting, og så begyndt det at måle på det der ikke, hvor man kan forbre de her dampmaskiner. Og det var da godt mærkt. Der er nogle forhold mellem tryg og temperatur og alt sådan noget. Og så ud af det bliver skabt en masse emperi, en masse forskellige resultater, som så bliver samlet til teori i form af terming. Og det er så det, hvor jeg tænker, at man kan måske godt have de her ting kørende i parallel samtidigt. Og måske have visse tid afspunkte i videnskabshistorien, og så den ene måde at gå til ting, den er mere fremtræden. Men den der model for lidt af det 200 med grundforskning, almen forskning, teknologi og anden samfund, det er bare en, men den gang var jo også stred af industriinter af penge.

SPEAKER_02: 46:07

Altså af dampmaskinen så lige ved, der i det vi kalder industrialiseringen. Det var jo også et sammenfald af der var økonomiske interesse i at få ting til at flytte sig. Med dampkræft. Altså romler også dampkaskin. Men det var ligesom. Man kunne ikke rigtig sætte ind i en sammenhæng af. Man kan jo ikke bruge til noget. Så det er jo den der, vi har talt om det før. At hele verden være klar til at tage imod de her opvindelser. Men det jo stadig, altså på ikke læren set, det er jo det jovet frem af penge stærke interesser. Det var jo ikke nogen, der bare tilfældig sad hjemme i køkkenet bruger opfandt drampe maskin. Det er sikkert sket mange gange, men det kræver, at den kommer ud. Og det er jo så særligt system i det vi kalder forskning i dag, ikke at du publicerer i tidskrifter, der ligesom står inden for, at det her er peer reviewed, og data i orden, og det er kommunikeret på en måde, vi kan stå inden for. Eller at det er en industri, der driver nogle opfindelser frem. Som det er sket med altså LD, de hårddør, ikke så lyft iden. Jeg har lige set historien den blå diod. Det var jo dred frem af økonomiske interesser i kombination med dygtige forsker. Der bilfabrikanter af amerikanske oprindelse, vi ikke er nævner her, som jo også har med til at skubbe visse opfindelser frem. Men det igen med stærke kapitalinteresse. Så det jeg tænker på, det er der ikke altid været gjort opfindelser, som så bare ikke er kommet ud, fordi man ikke har publiceret det, skrevet artikler om det og robt højde om det.

SPEAKER_00: 48:05

Jens ting, det er jo så opførte sådan, det er. Det er der eller erkendelse. Og faktisk det, jeg tror, der er vigtigt her med imperi, ikke, fordi noget af det, der sker i dag, det er jo så, at der er nogen sidder og taler med ChatGPT, og så får det overvist sig selvom, at de har fundet noget, der både sender einstein og kvantvængde af banen, og de har lavet den store foren teori eller noget helt med.

SPEAKER_02: 48:32

Og chat GPT kan ret og siger, det er skørsket.

SPEAKER_00: 48:35

Det er godt set og det vil jeg godt se. Det er ikke det, vi taler om. Jeg tror faktisk, at det der er vigtigt, det er nok mere, det er den empiriske fundering. Og for at gå tilbage til skorborings starten også, at der er nogle amatører her, som laver nogle observationer. Og det er også det, jeg kunne genkende i Qualified Software, at det er jo amatør, der er observation. Men noget andet vigtig er, det er jo netop, hvem der stiller spørgsmålet. Og hvem har erkendelsesinteresser. Og nu begynder at tale om kapitalinteresser blandt af dærskinger. Jeg tror faktisk, der var, og det skal kigge på, men jeg tror, der var en meget tidligere fase, hvor det var meget mere tinkering. Der bliver eksperimenteret med nogle ting, og så er det først senere, at dem, der minder mere om venturekapitalister, når de først begynder at tro på, at nu skal vi invester i det. Og det har vi også simpt med GrundFisk. Der er jo ikke rigtig kommet noget ud af mine studier og min ny sådan, det kan godt være en gang. Altså, der var for nogle år siden, hvor jeg faktisk talte med de rigtig store medicinalskaber, og måske er lave noget sammen. Det bliver så ikke sådan noget. Der afførser andre interessante idéer. Men der med, at den her, der med at være noget empirisk, som baseret på, at man stiller nogle spørgsmål. Og det er der, hvor det her big science, og den institutionaliserede videnskab, den professionaliseret videnskab i, den på sind vis i den bredere opfælde sig har fået patent eller en ret på at stille spørgsmål. Men det jeg vil tale for, det er, at vi har alle en form for epistemisk handkræft. At vi kan stille nogle spørgsmål. Og det kan du også med dit teleskoper, og så, at den der mærkelig stjernården. Hvordan kan jeg få en bedre observationer om den eller. Du kan også med, og det er så det internet også gør, nogle selv opsøpen på det området, og finde af der nogen, der har studeret det her overhovedet. Og så begynder at stille spørgsmål? Epistisk agans.

SPEAKER_02: 50:38

Det lyder ret fedt. Men der følger jo også noget med, fordi det er jo også altså overet, amatør forsker. Det lyder jo. Syntes man. Og det er jo fordi det sådan en teram, der blev brugt. Altså sidste gange hørt det spredt i præsen, det var et eller andet, der var ret sikker på, at raketter ikke virkede i varkum. Og kunne vi aldrig have været på måden. Er kunne fandme sætlig der ikke. Og det var det jo rent flat og. Og han fik meget med i tid på et tidspunkt. Og han blev kaldt amatør forsker. Og det gjorde ligesom, at når amatør forsker, det er jo tøj. Det er lov i det.

SPEAKER_00: 51:16

Men på min link den der står independent research.

SPEAKER_02: 51:20

Nej, men det er jo meget. Du skal klæme om, at du faktisk mener jorden rundt, og vi har landet på mun. Men så er jo kommet sådan en sådan naturligvis er forskningen. Det er noget, der forår et professionel reset. Det er noget, man får penge for. Det er jo også vigtigt, at vi har lyst til som samfund og lønne mennesker for at skabe erkendelse. For tænk, hvis vi nu var afhængig af overklæsen, gadgens for at stå i klubben og bevæger sig hen og lave noget afkendelse i øjeblik, før de skulle have en brandy. Det vil, det vil jo også været trist. Så det at vi som samfund har professionaliseret det at lære mere om vores univers på alle mulige leder. Det er jo godt, synes jeg, grundlæggende set godt. Og så sker der jo det, og det er den der kobling med organisatoriske dynamikker, og hvordan mennesker nu er, at så snart er noget professionelt, så er der nogen, der kan få mere kredit, tjene flere penge, kom op på en højere pilestal end de andre. Og det bliver en dynamik i sig selv, som jeg tror er meget svær undgå. Så når du har en organisation, er der nogen, der gerne vil klæd op og på en eller anden måde være i toppen. Det er svært at se ud af de fleste mennesker. Og det vil jo også, fordi de lever i kraft af den organisation og de dynamikker. Hvis der så kommer nogen ud fra, der siger, Jamen, jeg har valgt ikke rigtig sine penge på det her, jeg er der forkendel, jeg mener, jeg har fundet noget imperi, som kunne være interessant, så tror jeg helt automatisk, der er sådan vishback og siger, det er godt med dig. Nu skal du ikke komme og bland der i hvad de voksne går laver. Fordi vi har både en partikelakceler og elektronikroskoper. Og hvad har du også sagten set det naturligt i det. Jeg kan også godt se, at hvis man kunne finde, hvis man kunne bygge nogle struktur, der gjorde, at fx data er skabt af de her teleskopfarmer og ligesom på et eller andet han går tilbage, hvor vi startede, eller at quantifyt selve typer, som skaber ret store mængder data på individen plan i stedet for populationsplan. Hvis man kunne få lavet et flow, der gjorde, at de her data, de er for det første, ligesom garanteret i ordentligt. De har en kvalitet, så vi kan bruge dem i det, vi vil kalde situation tegen, rigtig forskning og få den dissemineret ud til forskere og for den skyld, medicinal virksomhed og så videre, der kan bruge det til noget applied. Det synes jeg kunne være interessant. Det vil sikkert kræve en form for pipeline, der stæmper de her data som okay, får den alignet på et eller andet. Lidt ligesom de må gøre med de her telkoper, ikke så data skal ligesom allignes i forhold til hinanden, for at de er brugbar. Men det er kun det, jeg tænker også på, at de skal blå stæmes. Det skal ligesom godkendes over det professionelt segment, så det er okay at bruge de her data. Så det ikke skal ud og forklare deres pyrs der ud, at det skal være sådan lidt nogle data, de fandt ud bag ved, som nogle amatør har lavet. Og det sker jo altså inden for biologi er der jo ret meget borgervidenskab. Det er jo folk, der tæller plær og tørprover. Fugle, altså amatør og intologer, som er rigtig god til at samle data ind og gøre det struktureret.

SPEAKER_00: 55:06

Og det er så faktisk den gang, jeg talte med den medicanfirma. Der fik jo nogle idéer til, hvordan man kunne gøre sådan. Og det tror jeg, det skal vi tale en anden gang. Fordi det er også et stort dem. Men det her med, hvordan hvordan kan man over at lave nogle sige, mere dynamiske måde at organisere sig på os. Men så samtidig have nogle pipelines af data, som er verificerbar til at stå på. Fordi det bliver en udfordring. Og det er så også netop. Du taler om det med de organisatoriske dynamikker i den professionelle videnskab. Der er jo desværre sket inden for den senere over, at der kommer flere og flere sager om videnskabig røden, hvor der simpelthen bliver fiftet med data. Der er hele felter, som er blevet kørt, kan man sige ud på et vildspor igennem årtier. Der er alle sammen med forskning og andre ting. Der er en præsident fra Stanford, der blev nødt til at gå i her for ikke så lang tid siden, fordi der var et studiet, og han havde baseret sin karriere på, hvor der var forfaldsket data i sådan noget. Så der er problemer der. Men løsningen på nogle af de problemer kunne også være nogen, der gavn både det profession, og amatøren eller som du afløbler. Så jeg synes, vi skæmpe det særlen gang, fordi det her jo stort. Og vi kan godt lige at tale om epistemologi og græk og kendelsen. Så måske er det det, vi. Måske det, vi skulle se, det var for noget universal basic research, så alle virksom kan komme til at deltage i denskabelige proces efter lyst og behov og event.

SPEAKER_02: 56:47

Det synes jeg er en god forløb konklusion i hvert fald at ønsker. Og så synes jeg, vi skal være stolt af, at vi kom fra mit teleskop for mange år siden. En kold nat i kongemen, og så op til, hvor vi virkelig folder det pestemiske ud sådan på global plan. Det var godt.

SPEAKER_00: 57:07

Og noget er så i det sider, der og jeg mene, at sætte på noget empirisk, hvor man observerer noget. Måske kan være noget af, der kunne hjælpe folk til at groble så lidt i forhold til alle andre mere, der kan røde. Der er et eller andet særlig af disciplin og systematik og komme tæt på tingene og prøve at lave des lingor.

SPEAKER_02: 57:46

Der bræger alt for vores dagligdag til menneskerhedens ultimative skæde. Efter episoden her poster vi kilder og opfølgende materiale på Bluesy, hvor vi også er meget nysgerrig efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finder på snabelaget selvom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøg. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølingspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en begømmelse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi hervel efter anerkendelse. Deler også gerne selbst blomde venner, familie eller kæger, specielt hvis de har, ligesom dig, en inklumation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du.