SPEAKER_02: 0:08

Hej Klaus. Hej Thomas. Jeg skal vi tale om. Fori er gået nu i toger og vendet. Spændt. På vi kunne finde på det.

SPEAKER_00: 0:16

Så jeg håber du har fundet noget. Det tror jeg. Og jeg tror, lige den måde, vi kommer i gang med det. Så jeg med at gribe en bold, som du kasser op i slutningen af sidste episode. Og alt efter hvordan har det med sådan noget, så laver du ikke elegant eller optimistisk jo reference til Science Fiction.

SPEAKER_02: 0:37

Og jeg håber også på, det ikke var en fysisk bold, fordi jeg har ikke boldog. Det er da mange videre på.

SPEAKER_00: 0:43

Boldsport er mærken din af. Det er ikke vores gilt. Så nej, du nævnte jo Assimborgs stiftelsestrilogi. Og vi jo i gang med at snakke der om leaf, og så bræk du det med den anden stift på banen. Det er at der faktisk bare på den sig galaksen var en anden stift, fordi de organisationer kan have en tendens til at står, og blive sådan lidt for stive i deres tænk? Jo. Og så er det, jeg tænkte, der er noget sindssygt spændende her, som vi skal, vi skal bruge noget mere i kigge på. Og så vil jeg tillbade mig og returer bold med en anden science fiction reference. Og det er en serie, som du introducerede mig til, og det er jeg meget takt nem for, for det er en af de fedeste science fiction, der, der findes, og du begynder at smille sig, tror jeg, du begynder at regne ud.

SPEAKER_02: 1:37

Er en forfatter der svær død nu, som også skrev non-science fiction, men når han gjorde det, så er det uden B i hans navn. Vi skal tale om Iron Banks. Uden M i hans navn, så er følge, ikke B. Det er jo ikke. Ebanks, når jeg skrevet science fiction. Uden M, i når jeg skrev non-science fiction.

SPEAKER_00: 2:00

Men vi skal ikke snakke om hele den selv, for den er jo langfaciteret og mange tykke bøger og sådan noget. Men det jeg kommer til at tænke på, det er jo, at der i den her culture, som er den her enormt teknologisk og moralsk avanceret galaktisk civil, så er der jo en særligt depletement, der hedder contakt. Og det er det, der har med at gøre med de her andre civiliser i galaxis, som måske ikke er helt sådan avanceret teknologisk og moralsk. Så derfor skal man jo have styr på, hvordan man håndter dem, og hvordan man kontakter dem. Og der er den her kontakt, men inde i contact er der også yderlig af ting.

SPEAKER_02: 2:46

Special circumstances exakt.

SPEAKER_00: 2:49

Og det er noget af det der special circumstances, som jeg tænker, der er noget spændende der. Altså Specumstas er jo sådan en slags militær efterrangstjeneste, eller specielsorganisation, som ikke er kvinder på de her ting, som måske er sådan lidt ved siden af det cud, ellers normalt helst gerne vil gøre, eller som man helst gerne vil se sig selv, gang kan det nødvendigt. Og kom ud af special circumstances.

SPEAKER_02: 3:19

Det er lidt som hvis det radikale venstre havde sådan en assassination squad. Man vil gerne opføre sig pæn ordentligt, og se så fine ud, men nogle gange kan det jo være nødvendigt.

SPEAKER_00: 3:31

Ja, og så men det her faktisk, altså, det med special circumstancer, hvor de så laver i cultuværen, der kan du så læse det for komme tættere på det, og så oplever, altså det her fantastisk, så i den fik. Det har fandt færden. Jeg skal nævne, det er jo, at banks, altså, allerede den gang, der kommer nogle sindssygt af førstpersoner i anførstegn, beskrivelser af, hvordan man kan opleve verden set fra A synspå. Jeg huske, der er en beskrivelse af en militær dron, som trænger ind rumsket, og har en mission, som selvfølgelig er destruktiv, og den forklarer, hvordan den ligesom oplever at komme i det her rumskab og sådan. Og så er det første som til sidst, at Banks afslør, at alt det her forgik ind på andersekunder. Der med der simpelthen, der er nogle intelligenser i den af den her situation, som simpelthen oplever tid og begiven på nogle helt andre skærer end vi gør. Det synes jeg fantastisk, det skørt.

SPEAKER_02: 4:35

Jeg tror, det er på den roman, der hedder Accession. Og jeg tror, at den her drone faktisk bliver ondslippet fra et skib, der vil sætte for en findelig overtagelse, både software mæssigt. Men det skal ikke skille os. Jeg mener det, accession. Det er, det er jo nogle utrolig lange bøger. Og der er en del af den. Så nogle af lidt svært ved at skæld med, men de er, jeg synes, det er svært at underholde. Og her lidt sarkastiske.

SPEAKER_00: 5:00

Og så der jo de her stort, kæmpe store rumsking, som også er kunst igen. Som faktisk nok er smartere end alle de mennesker, der også, og som har de her vild est projekter, der kører også, mens de ligger og flyder rundt i rummet. Der husk er der ikke et af dem, som har en masse mennesker i statis, altså før sig ned. Og så det bruger de her mennesker til, mens de bare rejser rundt i gaksen. Det er at opføre sådan nogle tablor over historiske slag. Vår de her mennesker så er i nedfråsen, men så bliver gjort til soldater af de her slag. Så står det sådan nogle frostende tablor fra første verdenskrig f.

SPEAKER_02: 5:41

Ogskrigen og alle mulige ubehagelige. Det er jo det er jo det her skib, der blandt vandet bliver kaldt midt fucker. Det er lidt. Det er lidt til side som nogle af de her skibet er. Og det er underligt fascineret med menneskeld. Jeg mener også, jeg mener, at mitfokker. Navnet kommer fra, det har sådan en tendens til at opsøge dikortyper rundt omkring i garaksen, og så bliver sin forsk ind og pilver deres jerner, så de har nogle meget ubehagelige drømme, hvor de selv er udsat for det, som de har udsat folk fra isoturkammer og sådan noget der og roligt hævntokt. Men også for at undersøge, hvad fanden det er med mennesker og bold.

SPEAKER_00: 6:27

Ja, så det er også bare med den accession af lige titlen om super fed. Og så er det vel også sådan, at det ikke flere af spade dronenskab er opkaldt efter nogle af dronens skibende i culture. Jo jo, og det er så kan blive overleden til der, hvor vi skal i gang med at bruge det her briget med særlig omstændighed. Fordi den her culture har jo så en evne til at arangatorisk faktisk at opdage, hvorn man er i særlig omstændig, og så iværksætter nogle informationer mere eller mindre veldy af deres situatorisker og intelligensniveau. Og det er faktisk det, jeg gerne stænker. Det er der med særlig omstændighed. Og hvordan opdager man arrangatorisk som menneske, som situation er i særlig omstændig. Og jeg synes, vi kunne tage et eksempel til at starte med for et andet rumskib. Et reelt rumskib, som det gik ret slet. Og som er en af de store trakkeder i rumfejdshistorien. Men som nok er nærmest en af de lidt glemte store trakkeder.

SPEAKER_02: 7:31

Er det plå det?

SPEAKER_00: 7:33

Nej, det er faktisk. Det er ulykken med Colomb i 2003. Det var sådan en nas, de mistte chjernumfærgen i januar 1986, fordi der var en urring i en af fast opbooster, der brændt igennem ind i den store brænds tanker. Og det var så lige efterm. Det var 70 sekunder inde i flyvningen.

SPEAKER_02: 7:57

Men ved langt langt opblivet i år, fordi sådan.

SPEAKER_00: 8:00

Ja. Og der er alt det med Richard Finland og kommissionen der, det gemmer vi lidt. Men for jeg synes, den af Kolumbiaulen i 2003, den har faktisk på sindvis værre, men mindre kendt. Fordi på det tidspunkt var nærganisationen, der allerede havde mistet en rumfær. Og så miste de glød mere i 2003. Og det, der skete i 2003, det var jo, at det var ikke noget, der sket forbindes. Jo, der skete noget forbindelse med opsætning, så det var ikke der, man mistede den. Man miste den under reentry på vejen igenom atmosfæren et sted over Texas, hvor den simpelthen brændte igennem på den venster ving af de her store temperatur der ved reentry, hvor atmosfæren der og friktion på atmosfæren den måde, den var sådan for bit. Og det der var sket. Det var, at under opsæsen, der var noget skumt, der var blevet løs fra den store eksterne tank. Og det var ikke noget, man sådan havde set gennem mange fluvlinger. Og man havde også et særligt timer, som faktisk analyseret, optagelser og videoer og stå af hvad der sker under opsend. Og det der time, det kunne godt se, der var sket et eller andet. Og det var ikke godt. Der var ikke andet. Så det havde faktisk gang med at prøve at simple, du kunne få ekstra billeder på det. Så ger har talt med det der dengang hedder det amerikanske Fårsvarsministerium, som jeg har nogle sull'etler med nogle kapabiliteter, som ingen ud over inden for den organisation, der meget lukket der ved præcis, hvad, men som kunne tage nogle ret detaljerede billeder.

SPEAKER_02: 9:43

Ja for at se om det skum, der var fald af opsægelsen, der havde slået hul på noget eventuelt på under siden af vink, som jo er lidt svært at se. Man skulle ud og lave en EVA, og det ved jeg ikke, om de måske havde overhovedet kan græk til på den klurning.

SPEAKER_00: 9:58

Fordi det var en af. Det var en flyvning, hvor rumføren egentlig fritvende, og den havde et spasehabmodul med i lastrum. Og den skulle lave videnskabelige forsøg i tæt pakket programme videnskabeligt forsøg af lidt sådan. Så det skulle ikke til ISS var andar. Sådan lå en helt anden ban også. Og det bliver nok en del af historien, og det er constrang omkring, som så gjorde, at man træfte nog ikke særlig god beslutning af. Fordi selvom det her team i NASA, som havde til opgave at kigge på, om der var sket noget varme skørt. Fordi det havde man jo lært af de her tidligere følen. Der kunne godt blive slået del af kaklerne af. Og det viste også faktisk, at det kommer jo ikke en gang frem tilbage i 89, da vi så den første rumfæreopdannelse, at der var allerede problemer på den første. Det var faktisk bekymret på den første rumfæropsannelse, at der var fald i kakler af. Men det skulle man stil var. Så der var der et team, som ger det billede. Men så var der også også et missionmanning team, ikke? Som organisatorisk og håndteret den her mission. Og der var det faktisk sådan, at det, at det der billede team der, at de sådan gik jeg uden for kommando vegan og talte med Forskårdsministeriet direkte om at få lov til at bruge spionsteller til at tage billeder, det var, det var ikke vel set. Og man havde det også sådan, at flight directoren for Engelov af missionnings team, de mente ikke, at det var nødvendigt med flere beder af varsker.

SPEAKER_02: 11:51

Det var det med at få hjælp, så man ikke kunne lide, og det er der var det rigtig interessant her.

SPEAKER_00: 11:57

Det var det, at faktisk, så når man lidt frem til, selvom jeg havde fået billeder, der havde indikeret der var en anden situation, man håbet på, så ville besætningen lige væk ikke kunne gjort. Så Linda Ham, som var mismanagem teamchær, hun får jo simpelthen ned for det der med at få ekstra information gennem floen særlig.

SPEAKER_02: 12:24

Og fordi uanset hvad de fandt ud af, så skulle en rumfærve ned igennem atmosfæren.

SPEAKER_00: 12:28

Ja, det var man nået frem til. Vi kunne alligevel ikke gøre noget, så derfor gik det ikke mene at prøve at finde noget mere.

SPEAKER_02: 12:34

Det er kun på film af, at man kan sende en anden rumfærver op og redde astronauter.

SPEAKER_00: 12:39

Det var så faktisk noget, man går klar til efter den her katastrofe. Det var, at man havde et blogskab der. Og forløb så sket der også det, at i fremtiden, så selvom man altid kunne rumfærende til ISS-kredisligt. Og den man genoptal driften. Og det er for sin færdiggørsen i SS. Men det jeg synes, det der jo virkelig er det vildt tragisk, men også mærkelig interessant her. Det er jo det der med, at en organisation, der har oplevet med sten rumfærgen, kommer i situation, hvor man ikke kan genkende, at man i gang med at lave de samme organisatoriske fordelser som sidst nærmest, bare på en anden måde. Og så den der, som jeg synes, vi skal tage med videre. Og du kan sikkert godt se, hvordan pærer han det der med, at der er nogen, der bestemmer sig for, at selvom vi visk med mere, så kunne vi alligevel ikke gøre noget. Og så lukker man ned for at erkende, at man er i særlig omstændig.

SPEAKER_02: 13:43

Det er super interessant. Det er virkelig. Altså, det er jo sådan en mental opgivende ting. Og siger det. Det må god som det går, fordi vi overger ikke på eller måde at tænke den her til ende, eller disrupter os selv. Og det er jo interessantet at se på en måde, en måske en organisation kan blive så træt eller nom, at man hele tiden flytter barn, og også der ud, hvor det begynder at være menneske liv på spil, og er menneskel på spil. Men det er samme kultur, der får lov at levet videre. Det er jo måske først om man gjorde, der bliver brugt lidt penge, eller hvad ved jeg? En smule bribing, eller hvad kan man forestille sig? Nogle dumme, men ikke farlige beslutninger. Og så skrider værdgrundlaget, og så skriver processerne. Det synes jeg lyder gækligt.

SPEAKER_00: 14:37

Ja, og der er en amerikansk sociolog, Daryn Vargen, som også har teoriseret over det, og bland også beskrev det med rumfærgen i en artikel fra 2016, tror jeg. Men det der med, som skider fra, at man har afvist sig for normalt. Og det jo også det, der sket med channel tilbage i 86, hvor så må vi bare ændre normalt. Ja, at man havde jo ikke sat nogle standarder for, hvor kold der måtte om natten iden rumfæropsendelse. Og hvor kold i der gum, det må blive. Men så begyndte man at filme på den ikke.

SPEAKER_02: 15:12

Nu bliver jeg lidt internt, måske. Men altså. Rumfærgen bliver sendt op på ryggen af en kæmpe stor tank med flydende brand og helt. Det er faktisk. Og det brændsto bliver brugt på med i rumfærens egne motor. Og så på siden af tanken er der så spændt af to fast booster, som er nogle kolosale nygsraketer, ikke? Der bliver tænkt, og du kan ikke slukke den igen. Det er tryg på. Fordi rumfærgen kunne jo ikke løfte sig selv op på nogen sådan med sin e motor.

SPEAKER_00: 15:46

Ja 125 kræftigt, men det var jo ikke kræft nok.

SPEAKER_02: 15:49

Det var ikke kraft nok til at løfte ud af ting. Så man havde jo ligesom lidt det ret komplekst system med de to fast booster. Det er også smæk på dem. Og det er jo sit trygge fast booster. Var voldsomt ikke. Det er jo generelt i raketer. Det er jo samlet i afmener af der var tre rør, der var samlet.

SPEAKER_00: 16:05

Jeg tror faktisk, det har flere segmenter.

SPEAKER_02: 16:08

Og det, hvor segmenter var samlet, der har man så sat de her gummiod, som vi kender fra manden, for tæt. Og jeg mener der flere urring i hver samling. Og man ved, at gummi har ikke godt af kul. Det bliver skørt hårdt, så man havde nævnse for, hvor kold må det være, når vi sender op. Og den græns bliver man flytte. Nu skulle det have skidt fandme mig, og det var gået godt de andre gange. Så kan vi måske godt sænke måldtemperaturen lidt ind til, at uringen så ikke længere kunne holde trykket inde, og så gik det hverken hver bedre, end at en destiller svejserflammen står ud fra siden af den ene booster. Kan det huske, at det var den højde venstre.

SPEAKER_00: 16:52

Faktisk ikke.

SPEAKER_02: 16:54

Blæ så direkte ind i det store brandstoften, som jo altså er fyldt med flydende brænd og ild, og lykker så, så vi det ved simpelthen der skal huld ind, som anden skal jeg brænder ind i tanken. Og så kender vi jo resultatet. Det var Charlotte forsvandet stor sky af røg og ild. Og husk, at jeg så det. Dengang. Det var rysten. Men ja, det var. Det kunne have undgået, hvis man havde overholdt de procedurer, man selv havde sat op.

SPEAKER_00: 17:18

Og det er så det, Dan Vogne, hun kalder, at man går for de afviser fra normalen til normalisering af afvisningen. Og det var det, man jo gået. Det er gået godt for. Og der var, der var både noget, altså organisatorisk politisk presdag med Channel for at få sendt den op. Der har været forsinkelser så. Nu skal vi have sat den op. Fordi og nævner sådan det, der var allerede i starten af 90, der var jo en dansk gymnasie, Claus Jensen, der skrev en monografi om en hel bog om chalgangløn. Jeg tror måske, det var en af de første i verden. Den hed Challenge, et teknisk Uh. Jeg skal lige kigge op på dugover, hvor den står her. Men underspillet titl. Ja, det var man sige. Og det der interessant, det er egentlig om det så meget teknisk udheld, eller om det var et arangatorisk fordale, fordi der var jo folk rent tekniskt. Teknikerne vidste godt, og der var et problem. Der er også kommet senere af der nogle økonomer, der har lavet analys af aktionarkedet. Jeg tror, det var først i forbindelse med den kommission, hvor Richard Fejm, der var medlem og afstet med uringen. Men at faktisk Morten The. Det firma, der laver fast for raketter, af deres aktier allerede var faldet inden kommissionen kom med deres report. Der var nogen, der ude, der vidst, hvor det her problemet.

SPEAKER_02: 18:52

De er jo blevet spurgt gentalte gange, så vi ikke husker. Nu er det jo skal jeg lige genkaldt mig, hvor jeg har læst om. Og jeg læste en bog, ikke huske den om hele undersøgelsen. Man spurgte jo det her firma, der produceret fast af forkærer. Gentalte gange. Om de kunne stå inden for, at man opsend ved laver temperatur. De var under pres. De vil ikke godkende. De jo ikke gig det på skrift, men de jo heller ikke sige, man skulle stoppe. Det var sådan lidt valgt noget, hvor de gik ind og sagde, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. De sagde heller ikke, det synes jeg bare ikke skal gøre. Men i sidste ende, så var det nok mere et nej. Man ville også gerne flænke leverandør og var god ved kunden. Så nej, det ikke tekniskt ud. Teknikken var sådan set i orden. Den var risikofyldt, men der var kalibret til forhold, hvis man har overholdt temperatur og mængden så alt andet der skal til, så har det fungeret, så har teknikken fungeret. Men teknikken fungerer kun i. Og visse rammer, og hvis du motorisk vælger at ændre de rammer, så kan du ikke ændre virkeligheden. Jeg har været på det her før. Men man tror, man kan snakke ud af virkeligheden. Det var noget med en pandemie sådan der. Og hvis vi laver som den ikke er, så forsvinder den nok. Men virkeligheden er vildanligt en iskold skedring. Og fysikken er også hammer ligat med, hvad vi går og fortæller af narrativer i vores organisation. Og det koster jo liv, når det handler om at sætte folk på spidsen eller kæmpe stor bumper og skydden i kregløb. Og så koster der alt muligt andre ting i andre organisationer, hvor folk måske ikke først en dør af det, men der går andre ting. Og der tror jeg, at masser er på nogen måde anderledes end alle andre store organisationer med en helvsæk. De ikke giver til kan man sige, at styre lige ud. Det bliver noget. Det bliver noget baks.

SPEAKER_00: 20:55

Ja, men spørgsmål ikke er det, om der er meget. Der er noget meget mere principel på færd her. Det er noget systemisk på færd. Ja, og der er det der spørgsmål om, hvordan erkender man, at man er gået fra en normal drift ind i nogle særlige omstændig. Det er jo det. Og det fejlede så fornæser spektakulært og tragisk fortalt et par gange. Og det er det for nogle mekanismer i inciter ikke du nævner politik, eller selvfølgelig indjærgen af organisationer. Der er også organisationerens model af deres omgivelser, og af dem selv. Hvordan sige en organisation, som maser, den skal selvfølgelig have nogle ret gode modeller helt ned på det fysiske niveau af, hvad det vi har med at gøre her. Men så er der også det med, hvordan forstår organisationen sig selv? Og hvordan forstår folkene sig i organisationen? Man er en organisation, hvor det er i orden, og trække kort og sige, den er altså helt galt. Og det tyder så på der i 2003 naset, der har man ikke taget læringerne fra chalet til sig, og lært, at man skal have sørge for have nogle kanaler eller nogle organisatoriske enheder, der kan redteam, eller lave modvægt, eller som kan udfordre. Fordi ellers kommer virkeligheden bagfør og overrasker os ikke.

SPEAKER_02: 22:22

Men her er kodet år, synes jeg, nøgle den sækken, det er mand. Hvem er mand? Fordi når vi kigger bagud på en organisation, der ser på NASA fekset, siger, hvordan kunne i lade sker? Hvem er det, der lød det sket? For der var nogen, der sag noget. Det nævner det med aktiskursen. Det har jo været ude, de der booster, de var skide farligt, hvis det bliver brugt forkert. Så jeg tror, der var masser af whistleblower og forsøg på whistleblowing. Og folk har lyst til det. Men hvad er det for nogle dynamikker, der stopper det. Hvær, der så ikke handler. Og vi har jo at gøre med nogle pyramide formede organisationer, hvor det voks går op af organisationen, og stopper ved en direktør i texationen og den slags er jo også sket til, at der ikke kommer så meget lort op direktøren, fordi der ikke nogen har lyst til at afleve det på en skrivbord. Så det er målig at siger han her, fordi det er altså tit, så idén i sådan et irakisk system var jo faktisk, at ansvaret blev løft op efter, og på et tidspunkt noget nogen, der havde mandat nok til at sige: vi opsender ikke noget i minus to grader, eller hvad det er, vi gør, eller gør. Men sådan fungerer mennesker ikke. Mænger fungerer sådan, at de rigtig gerne pligser op efter. Der vil den pyramide form af organisation være afsendig farligt. Fordi altså i alt set er det direktøren, der siger tager så hat og ser i sidste her min skyld, jeg går. Men vi ser mere tendens til, at det ikke sådan, der sker. Men sige og det er også. Jeg fik det at vide. Det var legdet ned i rækken, så fyger vi et parmleder, og så gør vi videre. Og det er altså noget. Den type organisation, som jeg alle sammen bruger, som faktisk aldrig har fungeret særligt godt. Det er måske det, vi skal hen og se på. Hvordan laver man en organisation, der er mere resilient over forde beslutninger, eller mangelne beslutninger. Du serd team. Dem er på tværs siker, når man snakker om kæsset trækken mand. Det er noget advokat. Det hævnæds advokat. Jeg ved faktisk, hvor meget den historie har på sig, men i det meget, at knæsset består af, vi snakker træden mennesker. Og den træde skal altid være i opposition, altid stille spørgsmål, altid væiteren. Selv hvis en beslutningen virker åbenlys. Og alleren, så er det den trædende mand, der skal sige. Det er måske lige en god idé. Hvad nu, hvis vi argumenterer sådan her mod det? Jeg ved ikke om det nødt på sig. I så fald har den trækken mand i kæsen, måske været syg på det seneste. Lad os nu ikke gå ned af den vej. Så organisatorisk, vores idé om den perfekte organisation, specielt i store virksomheder, mener jeg er faldsom. Den bygger på nogle gamle forældrede idéer, nogle patriarkalske idéer, som ikke fungerer særligt godt. Vi har bare vant til, det har det normalt at se organisationen og træffe utroligt dårlige beslutninger. Store virksomheder, der pludselig folder og går konkurs, fordi nogle måske ikke havde et model af virkeligheden. Måske store formksomheder, som støder i en mur om 49.000 mennesker. Nu finder bare på et eller andet her. Og det her, at modellen af virkeligheden ud fra enten ikke var der. Der var forkert, eller den blev ikke internaliseret i beslutningsgangen i organisationen.

SPEAKER_00: 25:59

Ja altså, hvis du går tilbage til nas. Det jeg kunne frygte der også sket. Det var at du nævnligt med intern politik. Altså, det er simpelthen en center intern i organisationen, også i forhold til, om folk kan blive formet, hvordan det går deres karrier og sådan noget. Det bliver ligesom rettet ind på en bestemt måde, så man mere mere mister sandsten, for at der er i gang i en forandring udenfor. Og det er jo så der, hvor der kan ske den her langsomme normaliser afvillsen, ikke som der vogntal om, både med urvingen hos masser, og også med skålet, der bliver red af brændstoftagen rør ind i karkland og sådan. Altså at man gør det på den måde. Der kan ske noget lang til, men også kan være forskellige tempe i, hvordan de særlige ombestenhed ændrer sig. Lige pludselig ændrer omstændigheden så meget hurtigt. Og nu nævnt du så, at der har været noget med pandemi, som vi også har lavet en helt samlæg.

SPEAKER_02: 26:54

Jeg kan også ikke ud på.

SPEAKER_00: 26:57

Men jeg mener faktisk, der er en stærk parallel mellem kolombekken, og så den påtaget hjælpeløshed som det ellers så kompetente Mission Directory og missmanagement skulle have tog på sig. Det var det samme, der skete i starten af COVID-19-pandemin, og som man så har taget på sig i det medicinske administrativ og apparat og politisk og sådan noget, som var, at det kan godt være, at det her af luftbranden og sådan noget måske. Men det betyder, at vi skal udfordrer en hel masse ansatser, vi har gjort også nogle folk, der har bygget deres karrièrepositioner på at ting var på den måde. Og selv hvis vi indsår det, så kan vi alligevel ikke gøre noget ved det. Det var fuldstændig samme fuldstændig samme.

SPEAKER_02: 27:43

Hvis du gør noget ved det, så er det meget dyrt også, fordi så skal hospitalerne isolere patienter og luftfilteringer og histor og komme hernede. Så vi beslutter, at vi ikke kan gøre noget ved det. Og så var der sådan set to fløje. Der var dem, der sagde: Vi kan prøve at gøre det bedst muligt. Og indføre nogle restriktioner, vel viden, at de kan gode nok. Og så den anden fløj, der siger, jamen i siger jo selv, at det ikke er godt nok. Så er det jo lige meget. Vi skal lige være smidt, så kan vi lige så godt lave den kører. Så eller andet har de to fløje jo hjulpet hinanden i den retning, vi så tog. Der var faktisk ikke en fløj, der sagde, at vi kan godt slå som det her. Det kan vi godt. Det var i hvert fald en nærmest usynlig fløj, der ikke har noget mandat.

SPEAKER_00: 28:24

Det lykkedes ikke særlig godt for os. Og for det synspunkt.

SPEAKER_02: 28:29

Men det normale drift er også noget, som vi generelt er glade for. Vi vil jo gerne have byråkrati der og roligt stabilt kværner der ud af. Det er ikke godt for nogle nationer eller samfund at være altid sådan så revolutionær, desruktiv tilstand. Ford så kan vi overreagere på alt muligt ting. Nogle ting skal jo også have lov til at passer. Og så det er jo. Det er jo virkelig en hårdfin balance, de fleste stabile systemer operer jo med en normalitet, normal tilstand, et ekblibum, som vi gerne vil holde. Vi vil ikke, man talt under pandemin om skørme befolkningen uidet. Og det skal man jo heller ikke. Man skal jo ikke robe krise bald andet opblik. Man skal jo så finde ud af, hvornår, hvornår krisen står nok. Er det, når ruserne står på tasken til Europa, eller er det når til passe mange mennesker blev til pass syge til pas langt tid. Og det handler om, at man så skal have en model, der siger, hvad er konsekvensen af det her. Og der tror jeg, at vi bedre kender konsekvensen af krig. Det er vi opdraget med det, man spørger om. Konsekvensen af en pandemi, på tværs af det sociologiske, det politiske, det økonomiske, den har vi ikke erfaring med som sådan. Og derfor er det nok svær for os at se, hvilken vej vi var på på det tidspunkt, og det er sådan sant, du nævner Ruslands, eller i hvert fald?

SPEAKER_00: 30:00

Jeg kunne lige så godt bringe det op, for du bliver jo. For det er det næste punkt, jeg står her på min noter her, og det er så fuldskærlig information af Ukraine, hvor jo også, at der var så mange signaler og tegn på, at det var faktisk det, man havde sendt at gøre. Og lige vildt, så var der også ønsketænkning deraf. Og det var det samme der med at turge trække korten, og ligesom sige, nej, det er det, der vil komme til at foregå, hvis vi så ikke gør noget andet. Og der er jo også noget interessant, synes jeg, at kontrester mellem covid-19 pandemin og så roslands invasion af Ukraine, hvor virus, så vi to jo er en ikke intentionel aktør. Det er noget biologi, der udspiller sig, den evolverede til at finde de her sårbarheder, både i vores biologi og vores epistomologi i biomedicinsk måde at forstå verden på, og man kan sige organisatoriske sårbyheder i forhold til du, og det meget autoritær struktur inden for biomedicin i forhold til viden og magt og sådan, det var det, den evolverede sig hen til at finde et en masse åbne dør. Men den havde ikke nogen intention om at gøre det. Den havde ikke planer om at gøre det. Det der er interessant ved sådan noget som Roslands invasion af Ukrainers, det var så lige pludselig, at der en intentionel aktør, der kom på banen, og som ved noget om andre mennesker, og der påvirker andre mennesker måde at se virken på, hvad der foregår. Det er en del af Rosland, og før tiden så jævnens dokliner jo netop den her kognit krisfor så. Så vi gik ligesom fra en ikke intentionel enhed eller entitet til en intentionel aktør, der har vidst noget om at påvirke vores måde at forstå virken på os, og udnytte det, prøver at udnytte det i hvert fald til den fordæng.

SPEAKER_02: 31:54

Og det lykkedes jo henge vejen. Man kan sige, at på det tidspunkt var der så meget støj i vores kommunikationssystemer. Blandet på grund af nogen store sociale medieplatforme, som ikke har en sjæl eller nogen som helst form for en parti med det samfund, de tjener penge på. Og derfor lukker alt muligt ud og amplifere alle muligt budskaber. Og det har Rusland jo brugt. Og i den her støj og små revolutionær stemningen, man fik skabt rundt omkring Europa, så går du så op og se et par hundert. Og selvom der var, altså døgt til ekspert, der siger, at det her er starten på en krig. Så var det ikke politisk på tundt at sige, at det var starten på en krig. Og så lød man den kører. Og det er jo set i bagkludskabs lys helt vildt, at det kan læse gør. At du kan flytte så stort troppe styrker helt ned til grænsen af andet land. Og samtidig så har du folk på den anden side, der sidder og taler for, hvorfor det overligt geningen rationelt set forin og grig join. Og det er igen den her den meget udsendig model af omværken, som måske ikke er så. Den ikke modelleret på omverdene i så højje grad, som det modelleret på et ønsker billede, og på hvad der er ingen i systemet. Og det her med, at hvornår taler man sådan set bare ind i sit eget system, og siger det, som man ved, man gerne vil høre. Og det er så et samfund, det kan være en virksomhed af. Og hvornår forholder man sig helt realt til det, der må betragtes som er en objektiv virkhed uden for det system. Og samtidig, når man kigger på dynamikkerne i sættermodeller, og i samspillet mellem det uden for og så eget system. Og der tænker jeg, at mange politikere og mange erhvervsleder ikke har en fornemmelse af systemt og interaktionen mellem en masse komplekser dynamikker, men er opvokset og opdraget enten på statskundskab som økonomer, eller som forretningsfolk med en handelsmæssig uddannelse, hvor modellerne er ganske forsimplede. De modeller, der driver mange virksomheder, de fleste faktisk. Er jo et simplificeret billede på en omverden. Altså man går ind og beskriver nogle dynamikker, der sådan set er reelt nok, så længe du snakker inden for et normalt fungerende økonomisk system, som vi kalder et marked. Og så er der nogle mennesker skærpe i en virksomhed. Det er nogle andre systemer, som hvor folk har styr på. Og så længe det ligesom fungeret, så kører du, og du kan navigere efter de systemer. Men når special circumstances indtræder, så kan du tage din CPS-uddannelser af lidt ved sted. Fordi så kommer andre dynamik af spil. Det vi kalder virkeligheden, så måske ikke respekt for markedet. Det kan være en pandemi, der disrupter alt det, du troede var en virksomhed. Den første tendens der, så skal vi gå nogle skylden for den her skide virus, og det bliver så dem, der lukkede samfundet i citationstegn. Så får de skyld. Hvis der kommer en udfrakommende aggressiv krigsførende magt, og der i landet så er selvfølgelig nemt med at pålægge skyld på det. Der er også nogen, der har svært af. Men det er jo klart, at det stabile samfund, der bygget på nogle grundlæggende principper. Det har svært ved at kappere, at nogen besætter det og begynder at sendt ter bumpern over hovedstanden. Og da kommer det resilien. Altså hvordan bygger vi et system, der faktisk er tålgen stød. Som er længer uden for normalt, det vi er vant til.

SPEAKER_00: 35:51

Ja, men som også så i stand til at bygge sig selv om efter de nye omstændigheder. Og der er nogens begreb om normaliser afvisningen. Det mener, det gælder også at forbindes med Rusland. Det er også noget, vi i vesten igennem året har lagt Rusland være grænsesynet, overtrædet internationalt lovgivning og sådan noget og traktater og sådan, som Rusland selv er indgået ikke. Og bare lemt overtræde dem ikke, og så vi normaliseret det. Det var kæremt. De vil nok det gode alligevel, eller så kan vi handle lidt med dem og sådan noget. Og så igen, så er man blevet tråkket ud der, hvor de særlig om stemmen, de faktisk ind træffej.

SPEAKER_02: 36:35

Men rammerne er flyttet så meget. Det er bøjt så meget, at vi næsten ikke længere kan karpere det.

SPEAKER_00: 36:40

Ja. Og der er jo, hvis vi skal tilbage til videnskabshistorien, epistologen også, hvis du ser den på banj så i virkeligheden det Thomas Kuhn snakker om i Videnskabelig revolutioner om det med paradigmaskift. Han taler også netop om normalvidenskab, ikke som så ligesom kører ud af, så ophør den en masse afvisser. For eksempel med det værende spil, hvor jorden var i centrum. Altså, der bliver flere og flere afviser. Men man kører ligesom videre, indtil at der ophud så mange afviser, det er ligesom ikke til at håndtere længere, så kommer der et nyt verdensspil eller nogle nye teorier. Så der har vi den samme, altså selv inden for videnskabet, der hvor det skal handle om at forholde sig til at skabe nye viden, der er indtrædet i dernation, eller den der støt ting i beton, som man ikke længere er af gilt og kan bevæge sig. Og det må sige, at det der den stor udfordring. Der hvor vi står med så mange ting, der er i bevægels i flux nu, det er jo, at den der hyggelige normaldrift, som du nævner tidlig, som man gerne have, er det overhovedet realistisk. Eller hvordan får man får man bygget den der kapabilitet ind i organisationen, ind i sig selv som menneske, ind i samfund, som gør, at man hele tiden kan udfordre sine antagelser men uden af man jo så går fuldstændig i bagløs i den for. For der skal stadig gøre, så der skal stadig skædan.

SPEAKER_02: 38:15

Men det er jo det tror jeg lidt af hålen det der. Det talt om Ruslands opførsel. Da langsomt flytter normalt begrebet, at man accepterer flere flere afviselser. Så vi stadig god vinder, selvom de sådan angriber et en eller anden sted og overtræder konventioner, hvad så gig der. Når det sker til pas meget på tilpas mange fronter og fronter som du ved, ikke et militært begreb, men på alle mulige kognitive fronter for os. Så bliver vi efterhånden så. Jeg tror, at vores normalt begreb bliver elet, så går det grundigt igennem. Det ikke give op på det, og det bliver utroligt diffust. Og så vi direkte over sådan et postmoderisme. Hvor den eneste måde, vi kan opbære vores normalt begreb og stop og morgen og stadig have en idé om, at vi lever i en nation på en bestemt måde og opføre os på en bestemt måde. Det er ved at give ret stort afkald på en objektiv virkelhed. Altså at det bliver mere fiktivt, og vi forholder os til mindre og mindre. Vi forholder os til mindre af den information, vi får ud fra via sociale medier. Vi forholder også mindre til det geopolitiske spil, der foregår. Og ellers vil vi simpelthen få, så vil vores normal begreb blive splindret. Og det vil vi ikke acceptere. Og det tror jeg heller ikke var sundt for os. Jeg tror, at man skal være en helt speciel støbning for, at hvis du ligesom kunne sådan på asperktig vis indtage alt, hvad der sker i verden i nu. Og stadig du ved står om morgen, uden at blive sådan et helt kamisk omkring der tænke. Det er lige meget vendt ud. Og det hele mekanisme, hvor vores normalt begreb er utrolig diffust. Og hvis ikke forholder til de ting, der hele toverskriver det. A det, som man så som markæver. Fordi græden, hvor man du kan introducere mere og mere underligt ting i vores virkelig, den er stigende. Altså går 10 år tilbage, og de ting, vi ser hver dag, vil være år skandalet. Nu er nu er det normalt, at folk stikker fuldstændig af den tank, ikke den amerikanske præsident røvnet halv den vid huset, at alle de ting, der er, man kunne blive ved. Men vi er midt. Og på vejen i sådan ny Biker tid på den en sådan måde at fungerer på det at lukset selven, og ikke beskæftig sig med dem. Andet som underholdningen, måske og sige, om det er også helt gange laks, hvad der sker derover. Men nu skal jeg udkøben aften. Så kan man måske håndter det.

SPEAKER_00: 40:58

Ja, så er jo så. De ting, som er de særlige omstændigheden, der indtræffer i endnu langsomme, og den skal vi også til på banligt. Der er global oprørning, der er klimaforandring, hvor der igen altså ophover sig af de, der afviser fra det, man synes for normale, men hvad kan vi gøre ved? Hvad kan vi overhovedet gøre ved det? Og det er igen et eksempel på det, hvor der kan være. Der er også den her forsinkelse eller en tendsid mellem, at vi har nogle data, vi får nogle data i information, det bliver til viden, og så egentlig at vi erkender, at noget af tilfælde, ikke. Og der er jo forskel på, vil jeg faktisk men ikke, om man bare har besættigt information om noget, eller man ved om noget, eller man faktisk har kendt det. Det er faktisk lang fra data til indsigt. Ja, og det er egentlig interessant, at akendes jo som begreb på den måde jo ikke findes på engelsk. Det er jo akendens det tysker ikke. Altså på en stejmer, der har vi jo. Det kan godt sige knowledge creation i stedet for videnskabet. Det er jo ikke det, man simpelthen sådan en design, eller så siger man human eller sådan. Men det der med, at vi faktisk i her sådan den germanske influende kultur, der har vi det begreb om at kende sig, og er kende sig er jo en proces også. Da man går fra, at der er noget, man ikke har indset, til at man har indset det. Så det er en forandringsproces også. For det ikke individer også, der erkender noget. Og selvfølgelig helt op på de højere niveau af organisationer, samfund, civilisationer. Men der er en lær tændsted. Mellem af virkeligheden, omstændigheden, de særlige omstændigheden indtrådet, og så at det faktisk er blevet erkendt af det der tilfældet. Og hvis du går tilbage til Colomb ikke, altså da var der allerede, der var informationer og nogen, der havde noget viden, der tyde på, at der var særlige omstændigheder, men der var ikke villighed til at erkende det belt på de steder, hvor man havde mag til at ville gøre noget.

SPEAKER_02: 43:08

Og den er kendelse vil jo skab en masse balade i det lokalsystem, som sådan asser. Og det er vi jo så mennesker underlag nogle sociale mekanismer, der gør, at det er nemre ikke at kende noget. For det jo ikke at gøre noget ved det, hvis du skal leve med det moralsk. Men det kan jo godt betyde, at du skal sætte din status på spil i den flok, du færdig bland. Det kan også betyde økonomisk. Det er meget pludselig tim, du lige så det her emne op, fordi for ganske få dage siden der holdt jeg et oplæg af en boggivelse, der handler om kollektiv ledelse klotisk centraliseret ledelse. Og den her bog beskriver, hvor afcentlig vigtigt det er, at man arbejder sig væk fra den her meget baseret på en solkon, og et hof der gør, som der bliver sagt, og ikke laver problemer, fordi så bliver det upopulær. Og så over til en kollektiv ledelse, hvor du, hvor du faktisk arbejder lateralt, altså på tværs af ledgruppen og organisationen for at skabe reelle løsninger. Det lyder fuldstændalt. Men Guderne skal da vide, at det er meget få virksomheder, der lykkes med at gøre det, og som forfatterne siger, at man laver penge lidt på bordet. Det handler ikke om en anden form for grundkædagogik eller en eller anden idé om demokrati på en arbejdsplads, og vi skal alle sådan noget, der skulle sagt. Det handler sådan, det er rent rotionalisme og kapitalisme, og sørge for at træffe nogle fornuftige beslutninger baseret på et bredt erfaringsgrundlag og kan sige erkendelse af den virkelighed, man er i, og måske også holder optioner til kører. Men så er vi ikke skryde sammen som mennesker, og så snart nogen flere penge og mere magt, så er der dem, der bestemmer. Og så kræver det altså lidt at sætte sig op imod den. Det lyder så nemt, hvis man ikke er en del af organisationen, men hvis man nogen prøver en del af organisationen, så ved man godt, at der går ikke lang tid så er egentlig bæder anderledes. Og som konsolent har jeg støtte på meget af det her. Altså man står ind i folk, det som det. Det er ikke politisk. Det er så glemt. Det er da rigtigt at gøre, men det kan ikke lade sig gøre. Fordi politi ikke svænge. Og sådan lukket. Og jeg tror ikke ansæver mange penge der for så ud af dansk erhvervsliv, eller andet erhvervsliv på den koncer. Fordi vi aldrig har typ turet gøre op med idéen om en hierarkisk form af virksomhed. Det er bare sådan, det er. Og det er. Og det er altså et patriark møster, som vi ikke sociologisk eller socialt kan udfordre. Og så finder vi af sig af det normalt. Og hvad det så koster økonomisk og menneskeligt på arbejdspladsen, det er faktisk, det er en pris, vi betaler for at opretholde normalt. Så langt de færste mennesker kan forklare, at den er som er. Fordi det er jo tusind år i gammel ting, ikke.

SPEAKER_00: 46:17

Nu nævnt du begrebet rationalitet også. Det er nogle af de gode begrebe, vi har på bank. Og det er det tvunget. Det er tænke skryd. Ja. Men så får jeg lyst til at spille bounded rationality på banen. Det var noget før, ja. Og som jeg ser ikke, så gælder det jo både for individer og organisationer, og for landet situation og sådan ikke. Og sådan en organisation har jo også sin bounded rationality. Og en rationalitets form, som har meget flået overtaget de sidste 30 år. Det er jo sådan en økonomisk døft rationalitet. Og det var inde på det lidt tidlig også. Og det er jo ikke set, at den rationalitet er nødvendigt den, der skal fylde alt ens fandet rationalitet af organisationen. Jeg kommer til at tænke på det danske forsvar, hvor der også sket nogle normaliseringer afviser. Fx, at jeg for ikke, man som officer i flåden kan se rundt med et fartøj, som ikke rigtig har nogle fungerende våben.

SPEAKER_02: 47:18

Det er fordi du officerer den officer over dig.

SPEAKER_00: 47:20

Ja, men det er jo, det er en mærkeligt, når man afvist afben, og vi får ikke skrive og sejler.

SPEAKER_02: 47:26

Det er meget nemt at forstå.

SPEAKER_00: 47:27

Så lad os tejlet op i nu.

SPEAKER_02: 47:29

Det er en befæling? En befæling er. Så er der ikke noget at diskutere. En befæling i militæret er, så gør det bare.

SPEAKER_00: 47:39

Men hvorfor nogle højre, hvis du kunne tage selv alvorligt som admiral af flåden, når de har rundt ikke kan skøde.

SPEAKER_02: 47:46

De er admeller. Hvis du skriver nok, og du kan kigge på det, du kigger på din anden, så er der striger, der siger, at jeg er admira, man skal tage mig alvorligt. Og så ministeren er jo også en vigtig instans, men det hele også det. Lad nu så sige en admir eller overlovskn. Der tager ind til kristansborg på grund af robe og skriver. Det giver jo ikke menge, at vi sejler rundt uden krudt, hvor man kan nogen ikke virker, og uden masiler i lasten, så er nok forvid af det nok bedst, hvis du ikke siger det til nogen, fordi det giver altså lidt blade. Men du bare den, der laver blade? Og det tror jeg ikke. For så det meget hurtigt grad af. Så der har du bundet hele system op på en status i din certimentsmodel, hvor du kun kan komme op så længe at du sådan set gør, hvad det bliver sagt. Og mange måder fungerer det i den her. Når vi snakker om militæret, så er der nogle af de her ting, som sådan set er ration nok, hvis du skudder slås. Måske ikke lige rendt rundt u grund i verden. Men det er rationelt, at du ikke stiller spørgsmål med alt. Det er rationelt, at du gør, som du bliver befælet. Figen krop vil, hvis jeg skal løbe op på den der vejkrægt sudt på. Det er yderst irrationelt. Så bliver nødt til at tro på den der rationalisme, som ligger i systemet. At jeg skal tænke, jeg skal bare gøre det. Det som lidt i parentes blærket, som er sådan det. Det er, når man i erhvervset begynder at skue militære hærkier sammen, eller man låner rigtig meget militær snak i erhvervsledet af så glemmer man, at militæret kan kun få det til fungerer, hvis du accepterer et kolossalt spild. Du kan ikke lave et super optimeret militær, hvor du ikke bruger den kronen for meget, og samtidig kører de der lidt karikerede måder at lede på. De to ting hænger ikke samme. Så derfor, at det hierarkiske er ikke nødvendigvis super godt til virksomheden. Det må vi kigge på. Jeg tror stadig, der har et eller andet plads i militæret, men vi skal bare acceptere, at det bliver pæse dyrt. Og du har set på det tidspunkt, man prøver at joffisere militæret igennem for penge, så knækker den. Så kan det ikke lade sig gøre. Så jeg tror måske det der med at sejle rundt med et skib uden uden der ikke er skyde nogen, og knappen forsvarer sig selv. Det er det, der sker i spændingsfeltet mellem public management og klassisk militær. Og hvis du snakker klassisk militær, så var der nogen, der har sagt, selvfølgelig skal da gønes på det skib. Koste hvad det koste vil. Mine mennesker ikke sejlde udden på skyde. Men når det public management begynder at blandet sig, så siger man, at det er der jo, man kan se det. Og hvis du lade være med at snakke om, at det er kan noget. Så fængen jeg ikke finder ud af det, så går det nok.

SPEAKER_00: 50:31

Jeg mener også det med, altså folks egen positioner og deres liv inden for din organisationer, hvor noget, som har slået mig i forhold til pandemin, det er jo nærmest, at der er nogle folk i det medicinske administrativ oparat, som i virkeligheden var villige til at udsætte nogen for andre mennesker u i samfundet for reelt livsvaren mistet føllighed og død for at undgå deres egne forestillet sociale død inden for det system, vi har.

SPEAKER_02: 51:06

Det er på mange måder rationelt. Vi er jo sociale væsener. Det værst, du kan forestille dig, det er blevet kyldet ud af din egen flok. Og den flok, du er i, det er din arbejdsplads, precis på har en status som det værts af overlæge, eller det værer af højre mellemleder, SVP eller andet organisationer ikke. Det er selvbretholdsdriften der på spil. Og det at blive kyldet ud af flok, er, hvor jeg ser, det lige så slemt som at dø, fordi så har det altid været. Hvis du bliver sendt ud af flokken, så var du død, da vi render rundt på cand og skabt også. Nu sker jo også bare stå organisation. Så idéen om, at den heldte modlig whistleblower, der kæmper mod systemet og sådan noget. Det findes i Hollywoodfilmen, og nogle ganske ganske fåer der ud. Der så blandet Hollywood film omkring ikke indsider, og hvad har vi. Men realitet er, at 99,9% ved jeg sige. Vil lade normalitet og et ikke og moral skridtig rigtig langt, hvis det betyder, at du selv får din julbonus og din måledsløn, og du kan behold din markeringsplads. Det er det incitament. Den incitementsmodel, vi bliver putter ind i. Det der er så vanvidigt, at mens. Og Guder skal set mange intercerantsmodeller derude, de går alle sammen meget høj grad ud på at incitere det enkelte mennesker til at gøre en ekstra indsats. Det kan være sæjeren, der får salgsbus. Det kan være nogen, der får bonus for at nå nogle bestemt mål for produktionsbonus og sv. Og sammen med de her interceremensmodeller, så kommer der altid en formening om, at nu skal du huske at arbejde sammen arbejdet på tværs, og vi skal jo tænke på hele virksomheden. Men alligevel belønner vi dig med flere hundert. For kun at tænke på dig selv. Og det medført af de her ting. En anekdote, jeg fik har fort den anden dag, det var om en bud, der ikke hver for en tyve virksomhed, men kollega beskrive, når jeg kom ind til ham og kunne lige på et eller andet, så havde han simpelthen sit målark, sin objektiv liggende under skrivebordsunder, ikke så har jeg tænkt at sige: nej, det sparker ikke ind på en af mine kopier. Og det er jo rationelt. Hvorfor skulle han bruge et sekund af sin tid på at hjælpe på noget, han ikke selv på belønnet for. Og så har du en slæve virksomhed, hvor folk løber af deres egne mål. Og man sad i toppen og tænker, hvorfor samarbejder de ikke mere? Vi må sende dem på kursus. Vi må have en kont. Men man er jo for pokker, hvad man måler på. Det er jo en tilvensmodel er der, fordi den virker. Men den er typisk ekstrem super optimer.

SPEAKER_00: 53:44

Og det har også. Det synes jeg er en hel diskusion af måske noget med governance modeller, eller hvordan man så kan forbygge organisationer over det der på det. Så det ikke der. Men jeg tror, at det der med normalet, og at den nye begynder, det har godt være at trække ind i. Men jeg tror, at vi er i deltalende og gedende særligt om det her.

SPEAKER_02: 54:30

Der bræger alt for vores dagligdag til menneskets ultimative skæme. Efter episoden her poster vi kolder og oplønde materiale på Blues, hvor vi også er meget nysger efter dine kommentarer, spørgsmål eller kritik. Kinder på snabagl.dk. Vi laver podcast i vores evid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så abonner på os i din ølningspodkast tjeneste, og give os meget gerne en begømelse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi er velkendelse. Del også gerne Silvær og blomde venner, familie eller kæger, specielt hvis de har, ligom dig en inklumation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for det med.