Silberbauer & Blomseth

108: REGAN Vest – på bunkerbesøg

Klaus Silberbauer & Thomas Blomseth Episode 108

I midten af 1960’erne i årene efter, at Den Kolde Krig med Cubakrisen var snublende nær på at blive varm, kørte Thomas’ farfar, der var forskallingstømrer, sammen med et sjak fra Hjørring tidligt om morgenen for at komme på arbejde på en byggeplads i Rold Skov. Sjakket fik ikke at vide præcis, hvad de var i gang med at bygge; det kan meget vel være blevet kaldt “Regionsanlæg Oplev”. Thomas’ farfar kunne imidlertid godt udlede, at det var vigtigt. At det var stort, fremgik umiddelbart af den betonkonstruktion med et etageareal på 5.500 kvadratmeter, som sjakket lavede forskallinger til inde i kridtbakken på Røde Møllevej. 

60 år senere tog Thomas’ far, Klaus, og Thomas samme tur til Rold Skov med fuld viden om, hvad de skulle hen til, nemlig det nedlagte, civile Regerings(udflytnings)anlæg Vestdanmark, mere mundret kendt som REGAN Vest, og altså danmarks største atombunker. I det, der er Silberbauer & Blomseths første episode fra felten, vil man også kunne høre rundviseren Carsten Michelsen, som på fremragende vis gjorde anlæggets historie og funktion levende. 

Hjemme igen i det virtuelle podcaststudie er der masser af tekniske og historiske detaljer at snakke om, men tilbage står også en oplevelse, som ikke sådan er at ryste af sig for de to børn af Den Kolde Krig.

Tak til Nordjyske Museer for at give os lov til at optage lyd i REGAN Vest og til vores guide Carsten Michelsen for lån af stemme.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

SPEAKER_02:

Og så områder et to og tre. Hvoren for området 1. Det er 100%. Død. Og nu sker der. Og vi er døde.

SPEAKER_01:

Der var en anden form på descongen. Jeg så blæk også, at så høret er sandlig. Der omkring 39 km.

SPEAKER_03:

Jeg tror. 39 km for her.

SPEAKER_01:

Hej Thomas. I dag er det så ikke nogen overraskelser for nogle af os hvad vi skal taler. Men det er så til gengæld en første gange i podcast historie. Har vi været i fældsen? Det er sådan lidt.

SPEAKER_02:

Efter 108 afsnitt, lykkedes det også at komme ud af vores virtuale studie.

SPEAKER_01:

Ja, og så var der en anden følelskaver, der skulle indløsse.

SPEAKER_02:

En af de helt gode følelseskaver, vil jeg sige. Som jeg fik.

SPEAKER_01:

Og det felt besøg vi var på, det var jo så i bunkeren. Og når vi siger bunker, så er der jo, så givet der kun en bunker.

SPEAKER_02:

Der givet kun en bund. Det er bunkeren med stort ben. Ja, vi var. Vi var virkelig under jorden. Vi har været en tur i reganvest. Og jeg tror faktisk, vi har titet lidt om det besøg for måneder siden. Men nu lykkes det altså også at komme af sted. Og nu på skov. Og dyb så ned under kridbar. Og hvad var det numet bare? Hvad tror du med det hjem? Hvad var din fornemmelse?

SPEAKER_01:

Det var sjovt fordi det har ingen ting, jeg vil spørgt.

SPEAKER_02:

Jeg kommer hjem fyldt med den gode mørke koldkstemning vil jeg sige. Det var det var en kæmpe oplevelse. Og det er bare kommet sted, hvis man har en hængt af bunker og den kold krig, så er det ind og sidde i kø og købe billetter til næste sæson, fordi der med ræfdomen. 68.000 mennesker. Besøger ikke en vest hvert år. Og de billetter er flået væk på ingen tid. Så man skal planlægge god tid ved jeg. Men det er det hele værd.

SPEAKER_01:

Det er fuldstændig egent. Og du er nok den har mest bunker romantik i der af os to. Det har jeg talt om.

SPEAKER_02:

Det har det var så fin, gave.

SPEAKER_01:

Men jeg vil så sige, at man bliver virkelig sat i en stemning. Og man kommer også til at tænke over om ting, og som det jo fremgår, og fremgår gange i vores podcast, så led vi jo under den kolde krig. Så man bliver lige taget tilbage til nogle af de der ting, og nogle af de også ting, som kunne være skræmme da var børn, og som må sige, at vi sig egentlig ikke at være blæst op den gangen. Der var faktisk. Nu var det skørt med det. Der var en grund til. Det var problem. Det var et problem af. Og så var sådan en fredag efter aften, og man kunne sige, at der var perfekt også, hvor vi havde venstlig rød skoven, og så sådan en lidt tis og tår. Så der stemningen var bare helt rigtigt. Der var ikke specielt lyst, da vi gik ind i bunker. Men der var totalt nok, da vi komme ud for den her.

SPEAKER_02:

Det var på alle mulige måde en dunkel oplevelse. Det skal sige så normalt, så er de relativt skarpet med at optage både lyd og billet ned i bunkeren. Så vi skylder en kæmpe stor tak til præfdelingen, som grundsægsvis gør så lov til at tage mikrofoner med ned under jorden. Og ikke mindst til Karsten Melsen, vores helt og lidt fremrade gude, synes jeg, som virkelig kunne lukker op for historisk, og give ekstra stemning og hælde på med fakta og hele turen under jorden. Det var en god oplevelse.

SPEAKER_01:

Men vi jo ikke stået med karsten, så tænkte jeg på, hvad er karens baggrund? Hvad lavede han før han blev græd her? Jeg har typligvis fanseret. Og jeg tænkte, at det kan godt være, at han var måske været gymnasiet og sådan, fordi han var virkelig god til at tale af til folk, og virkelig af virkelig god gravtid med tænke sorgt humorgiven. Og det synes jeg en fantastisk kombination til de her emner. Så jeg kunne ikke understå mig, og jeg må simpelthen spørge ham bagefter, da vi sad og spiste smørbrød i kaniten om hvad hans baggrund var, og det viser så, at mit bud gymnasiet var ikke korrekt, men det var sådan i den rigtig ret, fordi derusten er landet byretstover i Aalborg i over 22 år, så har jeg også set det for mig.

SPEAKER_02:

Man kan du taget skole af klasten i Aalborg byret.

SPEAKER_01:

Hand, det går vi så ikke.

SPEAKER_02:

Det er det bare en helt andledes positiv oplevelse. Men Thomas, for vi går igennem. Det sådan en skridt for skridt reportage af, hvordan der besøgt morde, fordi det skal man selv gøre og opleve. Men ligesom vi har nogle nødsag, som vi gerne berører nogle temaer. Så skylder du lige fortælle om din familierforbindelse til den her kolossale konstruktion under jorden.

SPEAKER_01:

Ja, det er så også oversat til min far, hvor meget gerne set. Det var så, at min far var med til at opføre riggen best i 60'erne. Og han vidste faktisk ikke på det tidspunkt helt, hvad det var. Og det fik han ikke at vide. Det var under need-to-know-basis. Og det min farfor handlede, det var, at han var forskaldingsdommer. Og det handlede så om at opføre de her trækkonstruktioner, som han så fylder beton ind i for at kunne støbe for noget som bunker. Og som jeg forstået så, min farfor del af et nemig dygtig chak af forskaldingsdommer. Og det, de gjorde såphen, at det var, at det her chak, som var hjemmehørende i ørent, som er nogle kilometer nord fra Rollskov.

SPEAKER_02:

Det er lige præcis en timerskurs. Og det er nok lidt mere dengang. Før motor.

SPEAKER_01:

Ja, det var det nok. Hele vejen. De kørte simpelthen til Rollskov hver morgen og kom hjem senere om aften for at lave de her forskaldninger inde i den her krigbar. Så selvom min bedst var ikke helt fik at vide, hvad det var, så lavede han nogle udforskninger også, mens han var der. Hvordan krav han op igennem en 60 meter lang skærk, som jeg også kom til at tale om senere, og stod lige pludselig ude på en mark, så han havde nogen idéer om, at det var noget, altså det var jo stort, det kunne jeg se. Men også, at det nok var et betydningsfuldt anlag i det her. Men det var så også alt, hvad det hvad, det vidste man jo ikke. Som Karus fortæller så under grundvisningen, at man kaldte det Regionlæg. Og det står for regeringsanlæg.

SPEAKER_02:

Regions oplev, hvor det ikke det. Fordi det lød som en militær betegnse. Og det bliver mere mening at lave en militær installation lige præcis der, hvor det er. Hedder det et militært område. Meget tæt på. Og den historie ville man faktisk heller have ud, end at det var et civilt anlæg, hvad det er. Den West er ikke et militært landlæg. Det er et civilt anlæg. Hvorfor Danmark skulle styres, hvis det hele gik ned. Vi skal også lige nævne, at da jo før man kommer under jorden for alvor, så er der en ganske fremragende udstilling. Den ikke kæmpe stor, men den er virkelig god til at formide stemningen omkring en nær forstående atomkrig og faktuselt foridle. Hvad ville en atomkrig over Danmark gå ud på? Altså hvad ville ødelæggelsesgraden være. Hvad medfald? Hvordan præppede man Danmark dengang? Hvordan var Bredskabet for at imågå en mulig atomkrig? Og det var. Synes jeg er en spændende oplevelse. Og en god lidt tury on the top i forhold til selve anlægget. Og lige få slået stemningen og kommet tilbage i den tid som lige kan huske fra 40 om ikke andet, men på at kigge ned i bredskabskasserne. Hvordan så ABC tragterne ud? Hvad lå der i de reserver, der skulle placeres i beskrivelsrum og så videre.

SPEAKER_01:

Jeg har nævnt sådan. Det er ret flot, man har fortbindelse med andet i. Den er meget mørk i det og den er dejligt potalistisk, så det pæser fuldstændig.

SPEAKER_02:

Så det selve udstilling.

SPEAKER_01:

Der er faktisk en trap af Let her. Forden ikke så stort.

SPEAKER_02:

Jeg har navnet. Hvor høj er det 2,5. Og det tre. Men det har lige vil et gusten udtryk.

SPEAKER_01:

Det må jeg sige. Og en lille halv til at styre den i forden ned igennem at osær.

SPEAKER_02:

Jeg ligger et plakat med gø og gobbe på atomøen. Det var folk, der komet af. Det er det hele taget. Det er en atomtid, ikke?

SPEAKER_01:

Jo i sådan 50 og 40'erne. Her en atom varmepud, hospitaltyke. Elektrisk varmepud for lokal behandling. Som kan vide, at der er nogen som helst radioaktiv i joton på den. Eller det er simpelthen bare et navnet.

SPEAKER_02:

Og det er bare branding. Der ikke noget, der varmer end syg rygt som en lille smule serum.

SPEAKER_01:

Hver noget plutonum. Jeg er sjovt at brande almindeligt vind, som atom. Ja der er atomer i, og det er lidt med den branding også. Der er sådan setomer.

SPEAKER_02:

Jeg har vi der. Det er fra Hyuga nummer 3. Sundet smeltet på selland og tagsten. For Hyo.

SPEAKER_01:

Det er der. Det var så her godt have en lidt vag.

SPEAKER_03:

Jeg tror ikke, der er står det der. Jeg tror. Det var værdet værdet over.

SPEAKER_02:

Der i nummer 2 i morden, det er mere. Man indlede børn sækender. For deres radioaktivde niveau.

SPEAKER_01:

Jeg ganvelde simuleringsværkt. Nedfaldskærke, som man kunne lægge på kort ude fra Grand Zero og så beregnet i hvilken toner folk med 100% sikkerheden, 50% sikkerhed, eller når måske kunne hjælpe.

SPEAKER_03:

Så vi er det. Al efter. Når ja, så står der en skala på kiloton. Så det er kan man sige nogle koncentriske cirkler, hvor vi har 2 koton, 5 kiloton, 300 og 300 kiloton markeret.

SPEAKER_02:

Og så en vift ud til venst, der viser afstanden til. Og så tre områder i 1 og 3. Hvor om 100%. Og nu sker der. Juset sky. Og vi er døde.

SPEAKER_01:

Der var en form for det. Så jeg mærker også, at jo trebelse er sandlig. Der omkring 39 km.

SPEAKER_03:

Jeg er selv. 39 km fra.

SPEAKER_01:

Skal jeg prøve den interaktiv simulator her. Og vi så kan udvælge en by. Og vi ved jo vores føde by den faktisk er. Ja, det er nok, det er nogle ret store byer her.

SPEAKER_02:

Så jeg prøver at tage københavn. Det kan jeg folk på os.

SPEAKER_01:

Det her Olborg. Jeg har olbor. Det er lige nærden til stængt. Og så er så vælge forskellige typer af atombomber.

SPEAKER_02:

Skal jeg prøver en Let'By, for den har vi jo en kopi af her.

SPEAKER_01:

Det var det her. Jeg her faktisk var den store for nærkær den her.

SPEAKER_02:

Det er så ikke godt ud for Olbor, hvis Let'By sprænges hverklanden.

SPEAKER_01:

7.600 dødsfald og kom på skærer omkring klædt 1000. Man skal så prøve at tage den største, så den største rærskum, der fremstillet.

SPEAKER_02:

Det mest nu er væk. Kan jeg godt sige. Der Bursskærer ca. 50 km nord og syd for Aalborg, hvis sambumpen blandet her.

SPEAKER_01:

Både mod Horbrug i søde og jorden i Norge.

SPEAKER_02:

Jeg slået 50 megaton. Men det er vist plus mine. Fordi det var svært at måle. Det er svært at forudsige. Hvad sprængkræffen er.

SPEAKER_01:

Jeg har faktisk var det. Og det er interessant, det var kun halvdelen af det, de faktisk havde designet til. Den blev faktisk mindre end jeg tror. Jeg her nogle prøve sprøg. Men mindst en, der var blev væst så større, man har troet. Og det overras. Men den herformelse. Men altså det var våben, som bruge til. Det er det eneste. Det har ikke nogen hverken takt og operativ. Måske lidt strategisk begynder folk til afskræse, men det er jo ikke brug bare våben.

SPEAKER_02:

Det bliver også våben. 170.000 døde i et relativt tyndt med folk området.

SPEAKER_01:

Så mere. Det er meget fedt andersgård, de her kørende her med dybe sens. Det hygger. Jeg har sådan opstillet med en stue, hvor man kan sætte sig på kaftur og så opleve koldkistill. Min far havde det stole. Så går vi simpelthen ummærkelig under jorden her.

SPEAKER_03:

Så vi er nede i hvad det kunne et privat beskyttelsesrum.

SPEAKER_01:

Der er batterier for hælden og minutkød. Kæbrød, stor Marin Kiks. Ja der er noget, vi har glemt lidt efter, det er med total forskare. At både befolkningen og myndighederne og forsvarne sammen skal hjælpe hinanden. Det er sådan en varme her. Der kommer lige fusisk til. Det er den bedste at nogen. Jeg har kæsset med udstyr for civil. Forskvaropostpakning må 1969 form her. Det er jo helt sikkert, at petrumplamper, man gik op det. Det er brug i komandopakningen. Kommopostpakning derover. Og så også til det mere civile udstyr her.

SPEAKER_02:

Og så er der en babykæse. Det er jo det mere rørne.

SPEAKER_03:

Med sparket og en potte. Og 5 styk.

SPEAKER_01:

5 styk. Hvad er det? Det er klart med troping sper. Hvis der brugt nerglas. Det var hyggeligt. Det her klar.

SPEAKER_03:

Der klår. Til jeg syglas.

SPEAKER_01:

Det er lektionsde. Det er en spuret til nervlas. Det er 80.

SPEAKER_02:

Det er noget gas masker. Og det er der, dødning af hovedet rigtigt udsende. Det er kold. Det er koldkrig, og det er fandme hyggeligt. Værerne skal uopholdt i møde, som anført i deres nudefælding. Og udskrevende køretøj skal afleveres som anget på udskrivningsbeviset.

SPEAKER_01:

Jeg tror ikke, der er mange i dag, der har forstået, hvad det er samt det.

SPEAKER_02:

Det går ned.

SPEAKER_01:

6, så stiller vi bare.

SPEAKER_02:

Jeg synes, det er lækkert lidt. Det må jeg sige. Og nu skal vi sådan tur over i maskinmasterborgingen. Det er den vilde, der bliver bygget lige ved indgen. Udover hvad det her ud og selvfølgelig stedet, kan man sige. Så det her matin, der skulle stå for dit maskineriet, og hvor er der ellers bare i forgården. Og det er en felt bestændig fortid. Det var nok hele pointen. Hvis man så går lidt i skoven og sige baghaven, så er det, at man finder et usandet stort underjuest var skabt stort. Men lad det endnu være. Og man skinbeste på den beginnen, man kommer ind i. Men en koder, man får udvidde sammen med sin billet. Og så er det hyftigvænlig selvvisning. Så vi på børne værsen. Det er et skolespeter med 2 pakke.

SPEAKER_01:

Og her simpelthen fra USA og sodiumskåren. Apollo Surus testprojekt for 1,50 ans, hvor det har lavet en adapter. Eller et tæt adapter, så det er kommet en sorlus og Apollo kaftet samme.

SPEAKER_02:

Så lykkeste lige, hvor jeg få det rumfærd i Event.

SPEAKER_01:

Og det er jo selvfølgelig her på børn, vel. Naturligt. Vi er helt på lignet med den her, man får også rumlege og den krævet sig. Det er starb. Det er lige jorden.

SPEAKER_02:

Vi føler det i værds her.

SPEAKER_01:

Ja. Det er gør det. Men hvis der man kontoret.

SPEAKER_04:

Det er det var på kisten.

SPEAKER_02:

Og der er nogen, der skrevet her, at det ikke skal ringe ved under udskiftningen af ildflasker i bunkeren. Jeg er ikke sikker på, at man udtrykker sig på den lige fremme måde den gange.

SPEAKER_01:

Nej, jeg under mig også. Det var, at der faktisk er en årsigtstegning over bunkeren for hans optræsthavn. Hvis der nogen bare kom børn på besøg i hus, er en gæster. Det tror jeg ikke, man er tandet ude fra endda forventet af.

SPEAKER_02:

Det kunne ikke være så afspående omkring.

SPEAKER_01:

Det er interessant, den vejmekørnet, der ligger nogle 100 meter før det her næsten, der ligger jeg faktisk tænk med kaltmen. Og det er jo sådan en turistattraktion, der mener, at jeg var med familjen i også i 60 år. Hvis man bare var kørt lidt længere ned af den vej, så havde det her anden, så havde man simpelthen den her træfste byggen, men altså, det går man jo, ikke.

SPEAKER_02:

Du har bare setus langs vejen og ikke tænkt nærm over det.

SPEAKER_01:

Ja. Og det var meningen. Og det er bare virkelig godt skvlen, det er? Jo. Jeg skal vi ikke levere sig op bunker.

SPEAKER_02:

Hvad siger du?

SPEAKER_00:

Jeg skal ind og kigge på. Det første, vi kommer til her, det er den yder på sovret. A detæren.

SPEAKER_02:

Det er det første der, det er jo de her. Det er jo indgangen. Og lad, hvordan man kommer ind i en bunker, fordi det er jo ikke bare en dør. Der skal tage sands til, at det handlæg faktisk var bygget til i hvert fald og tåle noget der minder om et direkte nedslag af takisk atombogen. Og det vil sige, at det skal kunne modstå en kolossal trygge.

SPEAKER_01:

Ja, og det er så derfor, at man har en enormt lang gang indtil der hvor selve hoveddørt af til bunden. Så ude på overfladen af kridbrækken. Der er sådan et lille et indgangsparti, kan vi kalde det. Det første indgangsparti, som så er også modelleret og ligner indgangspartiet angiveligt på en række forskellige ammunitioner og sådan noget netop i samme område. Så det ikke se ude som det et særlig andet. Det ligner bare alt muligt ander. Og der er så et lille kontor, hvor der kan sidde to betjendet for politi, som ligesom skulle være også. Det er ikke min sundhedsværg den første ikke betænk. Det var ligesom det sidste bevæbnet forsvar, man havde.

SPEAKER_02:

Ja, men det var to tjenestepistoler og omkring 30 håndgranat.

SPEAKER_01:

Jeg tror ikke, for 10.

SPEAKER_02:

Det var det 10. Det var falt. Det er en stakket fisk, hvis nogen var ind i bunkeren. Men man kan sige, at det var heller ikke bunker læggt der sandsynligvis kunne mødes af en fanseri eller medgået infanti. Det var jo til store våben, det skulle beskytte vores regeringstop og kongemiljen. Men det der slomer værden, hvis man kan kalde det. Det var den let. Og trygben, som fik her vid bare fjern. Altså, den bliver væk. Det er ikke den dør, der skal stå imod tryk. Den kommer langt længere.

SPEAKER_01:

Og det er så der, man skal igennem en 300 meter langt tund. Og der ved jeg så, at den var min far var med til at lave. Og det er sådan en bruge tundlen. Og hvis du søger et billet, hvor rækken vester det, så der ofte et billeder kommet frem.

SPEAKER_00:

Og man har lavet gang sådan, at der er en bud der, og der er længer hen også. Og I kan se det sådan ligesom, der er lavet riber.

SPEAKER_01:

Hvor der ligesom er nogle ripper i siderne. Og det er så det blandt af min far med til at lave forskær, så man kunne støbe sig de der 300 meter ind i kridbaggen der.

SPEAKER_02:

Og det her bafler, kan man sige det på dansk i struktur i den rundt sådan, gør jo så det. Og det er simpelthen for at bremse en trykbølge. Hvis man sender en trykbølge ind igen rør med, så beværer den så kant langsomme. Hvis man sender en trykbølge igen et glat rør, så beværer det så hurtigt. Hvilket faktisk var udmærket illustreret på mådet med nogle plastikt rør.

SPEAKER_01:

Ja, og så er der yder mere nogle forskellige afledninger, hvor i trygben, så kan få lov til at bevæge sig lige ind i nogle afledningsstoner, i stedet for at få vandt sig videre ind andet. Og det er sådan så heret de 300 meter. Og det var faktisk sjovt der stille kosten et spørgsmål. Han spurgte også om, hvorvidt vi mente, vi har gået op, eller vi har gået ned. Og du og jeg jo fuldstændig sikker på, at det var jeg fra nævnest de første år.

SPEAKER_02:

Det var stort tid, at man gik op af.

SPEAKER_01:

Det er så kun en meter over 300 mere, men det tyder på, at du og jeg har en meget, meget god fornemmelse af, og vi går op eller ned af, for det var også, da vi så kommer ud igen, og vi skulle finde på fintfølende topologisk sens. Ja. Altså, jeg havde også helt klart fornemmet, at vi gik tilbage derfor, at vi gik ned. Det kan også mene i forhold til at fx at kunne få vand og sådan noget, at det lever ud. Men så kommer så til selve hoveddørne på andet der. Og der er sådan en vigtig point, at de er så parallelt med tången, og ikke vinger godt. Så dørerne er jo ikke sådan, at der kommer en trykbølge op mod døren og de skal modstå det. Nej, der yderlig en afledning sund 400 meter, hvor det der tilværer i trykblet kan bevæge sig der ned og så bevæger sig tilbage ud.

SPEAKER_02:

Der er nemlig en trappe for inden for, så den bliver blæst ud på overfladen den trygbølge. Den blinde reflekst, hvad man kan kalder det. Den er der lige i starten. Så man går et lille styk ind, og så ser man den her tunnel, der stopper for at reflecerer trygbølgen den anden vej ud. Og så i en 45 grad svinket på den. kommer den 300 meter. Der er måske 250 meter tilbage dengang. Så kommer dørne til siden, så kan de vende tilbage til, og så er der ligesom udblæsning frem efter. Ikke noget, vi kunne se der, man må ikke have lys deren, fordi det er rigtig mange flagmus, og de er føde. Vifter også på et par stykker af det.

SPEAKER_01:

Og på højeste side, der ligger så det tekniske afstigt. Og så har man har de to store. Diskanotorer til at lave strømme. Der den ene støj stand på den anden. Og det er også der, at du faktisk sne dig til at være sidste man og fik lov til at lukke børn.

SPEAKER_00:

Og det er det bare meget fint, hvis den der går igen. Men lukt det mere. Men det middagste grundsk. Den her DT motor med generator på andet. Det er selvfølgelig til at kunne forse det landet her med så i op til en måde. Og når det kører så længe, så er det fordi, der man under jeg her uden, at jeg kan se det. Her se store tanker med en kapacitet på der 12.00 år.

SPEAKER_02:

Ja føles godt at lukt den her bunker. Det er helt sikkert. Det var det svært. Det var ikke tunget blast år, hvis vi fik lov til at lukke. Det var lidt svær hjernør ind tilmaskin. Viden jo så, hvor man højværker kunne arbejde på de dieselmaskiner. Og det er vi jo. Det er lidt sjovt, fordi det er jo så adskilt fra indgen til selve bunkeren. Og i en skærp situation, så vil de der trygt lukket på begge sider. Det vil sige, at fra dieselmaskinerne og ind så under hovedgang. Og fordi det kan jo kontamineret dieselmaskiner har brug for luft. Det er bare trokken for overfladen gender, men det er nok ikke uandsynligt, at hele det området blev forenet af radioaktivt så et tidspunkt. Og derfor kunne maskinmæsterne smiderne, passeret under jorden og ind i den egentlige bunker igennem et kunne have svært det kontamineringsrum, hvor de kunne blive spulet ned, og så dukker på den anden side, hvis det måtte være nødvendigt. I fred var det selvfølgelig bare. Gik man jo bare via de store dør hen over gangen og ind i bunkerne. Men jeg synes allerede, der fik man virkelig den der fornemmelse af, at hvor helt og aldeles ubehageligt, det må det være at være henvist til den bunker i nuger eller en måned, måske, hvis det hele gik ned ganske få mennesker, der fik lov til at vide, hvor den var skudder ned, ikke.

SPEAKER_01:

Jo, helt klar.

SPEAKER_00:

Det står så for ejen egning, når jeg har det gætte, at det nok har været i god af krisen, der har været et godt skub til, at man allerede i år efter nemlig 1963. Toget i sammen og begyndt at lave det her. Og nato anbefaling er lå længere tilbage. Men heldigvis er jo heller ikke lidt.

SPEAKER_01:

Nu er jeg så kommet ind i bunkeren, jeg synes, vi skal gå lidt tilbage i tid så faktisk. For lige at placere det her. Og hvorfor man gjorde det her, og man gjorde på det tidspunkt. Der var noget begivningsarbejde, der gik i gan i 1961. Men som vi kunne hørt Kæsten sige, så kunne der måske også være noget, der. Fik sådan lidt mere fuldt i fag som var kopakrisen i 1962.

SPEAKER_02:

Det var som om det var der, at Danmark vågnede op og sagde, at det her kunne faktisk godt gå hen og blive sandsynligt. NATO havde jo generelt råd medslandet til at sørge for regeringsanlæg af den her type, eller efter i hvert fald bygget efter nogle forskrifter. Men det var som om, at man hvert følge i Danmark havde lidt svært ved at tage sig sammen, fordi det jo har været et afsindigt dyrt bygeri. Det har været svært af hemlighold osv. Men da man så får et en anden bunkerinstallation i Danmark, nemlig Langlandsforet spotter skibene på vej fra igennem Østersøen og moda. Det var jo ligesom der, man blev klar over, at det her det alvor, og måske endnu en gang en så Danmark ligger hin. Så en kæmpe stor krob i Østersøen. Og det vil sige, at den riske flåde skal rundt om Danmark igennem vores færd farvand. Og det er ret nemmer. Og det vil sige, at vi kun sådan set stoppe helt, eller den stor del af den riske flåde. Fra at komme ud og delta i den eventuelt krig. Og det er klart. Det er lidt risky at stå i vejen for den.

SPEAKER_01:

Og det gange var det jo den såjetiske.

SPEAKER_02:

Det var den sovjetiske flåde, det skal vi huske, ja.

SPEAKER_01:

Men lige til at gå tilbage til det med tiden og få det færre måde, ikke det med, at man gik så i gang, altså mellem 163-68 med opførende, og det er jo egentlig også ret imponeret, at der kun gik fem år med at få det færdigt. Man tog da alvorligt det her. Det der jo vist sig siden ikke, det var, at Varjæreparket netop havde de her angrebsplaner mod Danmark. Så for at bemægte sig adgangen til Østersøg ikke, så var man faktisk vilje til at smadre Sjæland og Fyn formen og dele af Jylland. Så derfor var man jo faktisk ingen gang pegnet ud dengang. For vi fik også at vide, hvorfor andleder placeret netop hvor det er. Hvor man sige, at hvis det skal være et regeringsanlag, og det skal være 350 personer plus minus en fra regeringstoppen embedsammeret og så agenten for, at grundloven blev overholdt af, så kunne man tro, at var det ikke smart, at placeret sådan en anden ud på Sjælden som hur komme ned i det. Så hurtigt kom der ned i. Men hypotesen var, og den viser så også at være korrekt med de planer, der var afslutet efter den koldis ophøren at den polske hær skulle stå for og smadre Sjærgen og Fyn med faktisk at turen.

SPEAKER_00:

Og hvor slemt det var, det har må set fået oplysninger om fra pensioneret general Jingsøv nogen plede at kende. Han var en del af sin karriere øst befægende for NATOs styrker i Norderuropa. Og han har noget skæmigt at kunne fortælle, at man fra NATO's side var fuldstændig på deren med den afgående strategisk betydning de her sundet og bælter som er vores her. Så det her området regnede man ikke med at kunne beholde på dansk hænder. Forventningen var, at det ville blive massivt bumpet med atombumper, og der med mere eller mindre gjort ubeboigt i første bølge.

SPEAKER_02:

188 våben i taktisk klasse, så sende sig sted mod Danmark og langt lang hovedparten, hvor hosdagsområdet, og Roskin ved, så også fået ordentligt bye sandsig så fyn, for så var der ikke rigtig nogen tilbage, der kunne tage udminere de her indre farvand. Men i følge i hvert fald Kill Hillingsøg. Så regnede man med, og havde sandsynligvis ret i viste sig, at Jylland ville Sovjetunionen sådan set gerne indtage. Det vil være smart op have et forhoved på Jland som prohoved, kan man sige. I stedet for smadre det fuldstændig. Hvilket jo gjorde, at der jo nok ikke faldt så mange atomår. Nogle ville da nok over militær installationer, men sandsynligvis ikke så mange over Jylland. Og to man ville ligesom have lidt fordi den råd her skulle trods alt via polen og Tyskland og så i gennem Jland. Så man havde måske et par timers eller måske nogle dagesfrist til at få pakket kongefamilien og regeringen væk i regentvest.

SPEAKER_01:

Ja, det var sådan et spørgsmål om, at køb sig tid sådan af NATO's undsætningsstyrke for noget frem.

SPEAKER_02:

Det var så håbet, at der nogen kommer og hjælpe os. Før man nødt op til bunker ligget.

SPEAKER_01:

Ja. Og derfor havde man så brug for en lokation til sådan et anlag, som var tilstrækkeligt langt op i Jland, et sted, som ikke synede meget, men som heller skulle ikke forholdsvis tæt på en lufthavn. Og derfor så faldt af øjnene på Roldskoven, som jeg ret lang deropt temmelig tyndt befolket. Og det var det nok endnu mere den gange. Og så var der selvfølgelig over luft her.

SPEAKER_02:

Og så er området omkring Roldskov, som det, der har besøgt steve, ret kopieret. Det er sådan en lidt bid danke af. Der jo ikke er granet men er krid. Og det vil sige, at man har også en vis egnet undergrund til at grave et store ting. Det er hvertfald bedre, end at graver det i volts sand, som vi jo vil være en alternativ and steder i landet. Og det kan være lige sådan skabt. Man skal lige forestille sig størsen på det her handlæg, fordi det er omkring 5.500 km. Men man kan sige, at det fylder endnu mere end det. Fordi strukturen er ud over den her meget lange endgangsgang. To store ringe. Jørgers kan vi sige. Hver i to eter. Og det er koblet sammen en center gang. Der faktisk har ikke på midten for igen og kunne styre den her trygbølge. Og så det er lidt rumstation sagtigt faktisk. Man bevæger så hele tiden i gange der drummer. Og vi fik forklaret, at konstruktionen er sådan set. Det er meget en norsk ud tænkt konstruktion. Og den er god, fordi man har en meget stor centerkærne, som ikke grav ud. Det er ikke bare et stort rum, der grave ud og ligger en gang ned i. Man bruger gangen rundt omkring en stor kerne af kridt. Og det vil sige, at der er noget, der kan tage trykket. Hvis der kommer et vold som trykker ovenfra, så vil det sandsynvis bare for blandt ned igennem kidet. Og forhåbentlig. Og det er jo så ikke nogen, der regner på med nogle statiske beregninger, ikke få de gange til at kollapse.

SPEAKER_01:

Så der er jo ikke nogen store, fyrkanet rum med store lovaler, der kunne styre et sammen midt på. Det er det simpelthen.

SPEAKER_02:

Og selve gangen er jo altså ikke bred. Selve gangeralet er måske en meter. Hvad ikke det vi sind sygstår os frem til. Og så de rum, der ligger på yder siden af gangen efterhånden, som man går rundt. Har måske dybde på sig? 2,5 tre meter.

SPEAKER_01:

Vær det ikke fire meter.

SPEAKER_02:

Der 4 meter alt, der graver ud af.

SPEAKER_01:

Så det er sådan en god mere penge til gangen, og så skal der svære nogle vægge til.

SPEAKER_00:

Jeg har vist jer, hvordan ring 1 ser ud indvendig. Og så skal I ikke snydes for over til se, hvordan ring 1 ser udvendig. Nu stikker jeg nemlig min fod ind her. Og så bliver der løst. Og her kan I se hele ydervægten af rengen. Og I kan se den tilsprængende nu derovre. Der er også to stænger. Og hvis I ser på illustrationen her, så kan I se, der er luft hele vejen omkring. Så i princippet, så vil man, hvis man kunne klemme sig igen det her det færreste, du kan, så vil man kunne gå hele vejen rundt og komme ud der.

SPEAKER_01:

Nog andet, som kan sige udmærket det her anlag i forhold til stævnsford, hvor du også har været, det er, at fordi det er gravet ud, eller bygget ind i den her udbrudet kridig og det lavet som den her 2.2konstruktion, som ikke rører krigen, så er ind i klima jo meget, meget behagel. Og der ikke er ikke vand, der drøder noget modsendet af andre pogange, hvor man er simpelthen bygger direkt op imod det omgivet.

SPEAKER_02:

Her stævsforlet er sågt i fundamentet. Det kan man godt forne. Men her var det tørt. Jeg vil ikke sige lont klædt omkring 16 grad, når varmen kører, måske 13 nærmest året rundt, når varmen ikke er på. Så det er jo helt klart, altså til at holde ud af sikkerheds 349 mennesker der ned, så kan der være, at temperaturen stier en smule. Og så rammer man naldisk behagligt.

SPEAKER_01:

Der tror jeg jo sådan kuldoksid måler med.

SPEAKER_02:

Datasbor.

SPEAKER_01:

Så vi ligger selvfølgelig en graf på Blue Sky, der viser CO2 indholdet under hele turen igennem andet. Og det er jo lidt interessant. Det var faktisk der, hvor det var højest. Det var i indgangston, hvor der var en vis udveksling med luft udenfor. Det var da to, hvor omkring 13-1400 pm. Men da vi kom ind i selve andet, der hvor udluften den kører sådan noget, så lå vi ned omkring de 1000, som jo ikke er. Det er ikke super du, men det er jo slet ikke kritisk. nogle danske klasser på nogle skolervårdskommen til den kritiske.

SPEAKER_00:

Det er en tid stole. Og da vi jo kun lide, så er det jo lige fremmed sig. Nu er vi så kommet ind i det lokale, som det hele drægs om. Det er nemlig herfra, at Danmark skulle regeres. Det er regeringsmødlokal. Her skulle samtlige minister kunne komme og tage plads omkring bordet, og deres drøftelser kunne så blive opfanget, at de mikrofoner, I kan se hænger ned fra loftet. Og det ville så blive transmitteret ved højtaler, som den, vi ser der længere ned af gangen her, hvor embedsværket sad og kunne følge med i, hvad der blev drøftet, og det blev vedtaget her.

SPEAKER_02:

Så hvem var det, der skulle have lov til at komme ned, og måske overleve en global atomkrig, hvis det gik virkelig. Det var jo ikke alle forundet det her.

SPEAKER_01:

Nej, altså vi nævnte tidligere, at det var et civil andet. Og det der var idén her, det var jo så, at som navnet tilsiger, det skulle være regeringslandet. Og det er simpelthen tog simpelthen regeringstelen, de vigtige ministerier skulle være tilstrækkeligt repræsenteret, selvfølgelig statsministeren, men især de ministerier, der var vigtigt for, at landet kunne overleve sådan en situation her. Og så embedsmænd, som skulle være med til at eksekvere på det på det, der forgænken. Og så selvfølgelig supportpersonalen til at holde bunker i gang. Og sådan også noget som presen, nogle repræsentanter for pressen, faktisk overrasket mange.

SPEAKER_02:

Men ikke søvet repræsentant ikke for ridskar, AP og så de store dagblad Danmario naturligvis.

SPEAKER_01:

Ja. Men det nødvendigt som det kunne være vigtigt for at skabe noget legitimitet og også have evnen til at kunne vikere til befolkningen.

SPEAKER_02:

Jeg synes, det var interessant, hvordan Kærsten fortalte, at man jo virkelig. Du ser, der var to ministerier, der var ekstra vigtigt. Det var selvfølgelig, vil jeg sige Forsvarsministeriet og Udenskministeriet. Der var forholdsvis tungt repræsenteret. Statsministeriet var repræsenteret, men ikke med super mange mennesker. Og som det også bliver antydet, så der næsten ikke plads til finans. Altså de makroøkonomiske perspektiver var måske ikke høj prioritet når faktisk atom falder og mørende på os. Det var nogle helt andre lidt mere grundlæggende funktioner, der skulle holdes i gang.

SPEAKER_01:

Og det var så interessant at se, hvordan de forskellige ministeret havde briefingrum og sådan noget i bunker. Og det jo også totalt tilbage til nogle af klasse, værd ført, men vores klasseværkel af 80'erne med kortende på væggen. Det ligne fuldstændig samme sags korten. Så det var det, de havde der med i bunker.

SPEAKER_02:

Og sådan i det hele taget som simpelthen klassevær. Der var sådan en meget institutionslagtig estik. Og fordi du er, vi har fået med hollywood film og har set for mange gange måske. Og den der meget amerikansk estik, på hvordan man forestiller sig en bunker kurse ud i USA, som man også bliver før nævnt Terminal 3, tror jeg, hvor det er i. Crystal Peak en fik bunker, der er meget amerikansk inspireret som retro på en føde måde. Men her er det ligesom alt er flød af Danmark. Det er. Det er et helt af danske design. Det er færre, og det er ekstra funktionelt. Og det emlet af retro Danmark. Og det synes jeg bare. Jeg ved ikke, det står bare. Jeg tror ikke, jeg havde ligesom forventet det. Det burde jeg selvfølgelig have gjort, men det var det jo ekstremt dansk.

SPEAKER_01:

Jamen det var hinten til trappen mellem de forskellige tager i bunderne, havde den samme sådan plastikbånd sat på sådan, som vi kender fra danske institutioner fra 1960 og 70'erne. Jeg synes super på en. Du har det netop med, at det var en meget dansk på grund i den sandistisk.

SPEAKER_02:

Og hvis man kører det tog den gang, så man kunne genkende. De usædre aske bærer der var sat op. Med alle dør og træper op gange, så du kunne skåde din smøg, fordi man måtte gerne ryge der. Altså. Det har nok været lidt tungt. De der briefing møder der. Der var også en færåde asker hen af bordet. Det er bare en anden tid, så man siger.

SPEAKER_00:

Det er her et hele andlæg for syglet med luft. Og det er lige gået forbi som en af nogle store ventilation i brænder i bare fygt. Det vil sige, at der pumpes luft ind til at alle sammen. Og det er mere nogle kanaler der heng af den grugeren. At man tager atmosfærisk luft op fra jordens overfladet i 30 meter, og poster det ind. Så vi kan trække det.

SPEAKER_02:

Og jeg prøver på luft. Det er klart i fredsti, og når man har øvrigst, og det havde man op til 2003. Da havde man den sidste øvelse. Jamen så var der jo fint ventilation. Men så joft ned fra overfladen og pumper igennem de her ringe. Og som sagt, det var det et uden mærke ind klima. Og hvis krigen så kom, så var der forskellige steder af nedlukningen, kan man sige. Og det første var jo, at vi filtrer den luft, vi hiver ned, og vi var inde i og se et synes fascinerende rum. Før det rum, der stod for og pumpe luft ned for overfladen. Det var det rum, hvor i de to luftkanaler, og den ene var den din farfede op af i sin tid 30 lange luftkanaler fra overfaden af bakken pumpet luft ned. Og der i det rum havde man så nogle kolosale drikke filtre, som var bygget til at sortere det værst skid fra, det vil sige radioaktiv simpelthen. Fordi det jo sådan strålen kommer ned i sådan nogle bunker. Det er jo ikke stråler i sig selv. Det er forurenet støv, der er pisket op af de bumper, man forhåbentlig landet tæt på. Og den kunne man filtrer ud. Der fik vi den her, synes jeg rysende historie om, hvordan på et tidspunkt skal de her filter skiftes. Det skal forgå man nu et. Så der stygt udsende beskyttelsagger og nogle blevste masker. Og så måt et par driftsfolk jo ikke klæser det her, gå ind i filterrummet, fjerner de brugte filter, paket den af vejen et sikkert sted og sætte nye filter i.

SPEAKER_01:

På ståer.

SPEAKER_02:

På stopord. Og fordi hvis det var da inde i mere en kvarter med den mængde af foruren, man regnet med vil være sædan brugt filter. Så er det slut. Det er i hvert fald blevet meget syge og ubredet syge. Men selv få minutter inde syge. De vil simpelthen få så voldsomt då i stråling, at de var blev syge, men man mente, at de kunne komme sig igen. Men altså et kvarter, så var der slut. Og det var lidt åden over, at man gjorde, hvad der skulle til. Og hvis dit job var skift filtret, så var dit job og skift filde.

SPEAKER_01:

Der var ikke noget, der var loktrækningen, hvilken rækkefølge skulle foregå.

SPEAKER_02:

Det er jo ikke om, og det har ikke været et system for.

SPEAKER_01:

Når jeg så tænkt inden besødet, for jeg havde hørt den der ting om de der filter udskiftninger der, og hvor farlige de kunne være, så har jeg tænkt at det vide. Altså det ikke være smart, hvis man kunne gøre ligesom i et rumfortøj eller en ubåd. Fordi en ting, hvis du har 360 personer, der går og laver CO2 hele tiden. Så får du nogle hundredvis, måske tusindvis af partik per million luftpartikler. Og det er så meget luft ned fra overfladen for det ud eller udtænkt det. Så derfor var min tanker også, at netop de her filter, det er så problemet sket videre om ikke, så kunne lave noget ubå. Så man i stedet for at skulle alt det luft ned og filtret for overfladen, så kunne bare så for at fjerne kuldoksiden fra den luft, man havde nede i forvejen, og så bare tilsætte lidt ind. Og hvis vi går tilbage til poldret, så var det jo som netop det der var problem af poldreten. Det var jo ikke, at de ikke havde nok ild. Det var, at de havde fik en nedsat filterkaitet i forhold til at filtere se to, og derfor ville de dø af CO2-forgiftningen langt tid før hinstla. Men den løsning havde de selvfølgelig tænkt på. Den var jo bygget, og ringer væst.

SPEAKER_02:

Ja, altså fordi på et tidspunkt kan filmen jo ikke mere. Og jeg også forstå mig, at foruren kan blive så vold som filterne simpelthen bare set til at filtrer det ud. Og så var næst skridt jo, og det var meget sådan ubåden, fordi Karsten kan det jo simpelthen ned i tilstand. Man lukker spillet, stopper luftførsel til hele bunker, og så starter stovet. Og det var sjovt at finde ud af, at det var ikke helt klar, hvor lang til stovet kunne kører, før man enten blev forgiftet for meget kold, eller at man løb tør for ild, fordi lidt ild skal der altså til. Og vi passeret jo igen det rum, hvor man opbevarer kalken til de her CO2-skruppe. Og der var altså mange store konervåser med kalk. Så man simpelthen kunne tøme ned i et af de her drikke filtre end skrupper, hvor se toen vil gå i forbindelse med kalken. Og det er så jo ikke med gips så findet, hvis du kombinerer de to ting. Men det fungerer altså kun så længe du kan tilsætte frisk kalk. Fordi på et tidspunkt så er din kalk blevet til giks, og så kan du ikke længere tage se to ud af luften. Og så står det anlæg og så mange mennesker. Var det sat i starten, at man havde et par uger. Er det korrekt husket.

SPEAKER_01:

Ja. Og så fandt man nok ud af det var mere end år æge.

SPEAKER_02:

Men over 10 dag, og så begyndt man jo rigtigt om det hovedet, og blev forvirret, og så gik det kun vej.

SPEAKER_01:

Og der få et interaktivt display i museumsbygningen, som du prøvet på gange Clars, hvor man kan spille et spil, hvor det handler om at styre de her life support systemer for bunker.

SPEAKER_02:

Det er meget for simpel udgave, tror jeg, men det viser meget godt få resurser man har at gøre med, og man skal virkelig spare på den forkiden. Den er meget sjovt. Det er igen en forryde udstilling synes her.

SPEAKER_00:

Så er vi kommet ind i det, der hedder signalkontor, som der står der på døren. Og nem nogen af der står da ad gangt for budet, det står da ikke på nogen andre dør. Når det stort her, så er det fordi, i rummet her var forbeholdt de mennesker, som havde den højeste sikkerhedsgu udkendelse. Og det, der skulle ske her inde ved siden af, var, at man skulle kunne modtage krypterede neddelser via noget avanceret udstyr. Og som kun det der autoriserede folk, som der store, og det havde forstand på at betjene.

SPEAKER_01:

Noget, der slog mig der andet. Når jeg kom til at tænke på, som jeg ikke havde tænkt på inden besøgt heller. Det var det, som man kunne kalde et informationsteorisk perspektiv på, hvad der skulle foregå. Fordi det jeg kom til at tænke på, det var, at jeg nu har sådan helt regeringsapparet ned i sådan bunker, og det skal styre landet. Hvor mange bits har man så egentlig, der kommer ind, hvor mange bits kan man sende ud for at styre det her landet den kybernetiske vinkel. Præcis. Fordi det der blev tydeligt. Det var jo, at det kommunikationsgræn, man havde, så selvom da man brug op til 2003 og faktisk man holdt den sådan i redskabet ind til 2012, det var jo virkelig 1960 til 70'er aftig. Der var telefonforbindelser fra JS installeret. Der var nogle tilæksmaskiner og sådan noget. Der var en særlig blå telefon, som via skrydstår, det hvis gik ned til NATO kvarteret eller sådan noget. Men der jo ikke noget moderne kommunikationskreg med høje båndbrand. Så det er spørgsmål, der stod med af det var, hvilken at fornemmes, hvilket billede af, hvad der foregår der oppe der ude i det her samfund, og hvor meget af det samfund er der tilbage, ville man egentlig, når man sidder i bunker.

SPEAKER_02:

Man er jo blænet. Man har jo ikke der lidt nogen fornemmelse af det du så kan finde via nogle kommunikationslinjer, som måske eller måske ikke er væk. Man havde jo radobunkeren, som ligger kilometer væk fra hovedbunker. Fi, som vores guide, karten sagde, at en sky af højere end sen og afslutte, at der sker et eller andet. Så den man fyder langt væk. Og så havde man. Og det var vel det, og så telefonjen af, som i var tilslutet nogle hovedlinjer, så man kunne ligesom vælge, om man ringet fra det en eller andet områdnummer. Fordi så kunne du skjole bunkers belæggenhed. Den lå et 08 området, og hvis du så kunne koble ind og ringe fra et 0-3 nummer, så ville det være svært for fjende og nysgerge journalister at finde ud af, hvor bunkeren egentlig opholdt sig, eller befandt sig.

SPEAKER_01:

Så der var indbygget fysisk spoofling i det her telefonen. Det var retvend. Der var også en anden mulighed, og det var, at man faktisk kunne koble sig direkte ind med et override på Danmarks Radio Sønder. Og der var så også faktisk indrettet studie. Meget interimistisk studie i bunker.

SPEAKER_02:

Det var vores virtuel studie her til at ligne en million, fordi jeg var godt nok skravet. Men nok til man lige kunne lave lidt radio.

SPEAKER_01:

Ja, og for eksempel kunne man også sendde regenten der ind og lave en meddelse til kongrad ved stæren. Forhåbentlig ikke medvilser om overgivelse, fordi det var da jo også gjort klar til. For der var, dels var der en kæmpe man kulator, så man kunne destruere dokumenter. Men der var også læggehammer i de her forskellige lokaler, hvor kommunikationsforden sådan, så de kunne gå i gang med at smadre avorturer og især krybteringsdelen avuturet, så Fjanden ikke kunne overtage det, og der med udgivet for at være den danske regering af. Så det var da også klår klar til, så hvis de der betjente folbord og politi uden i indgangsparet, det har givet op, så er det der, man gik i gang med ham og forgang med kochanskin for destruer de ting, der kunne gøre, at Fiden kunne få en fordel.

SPEAKER_02:

Men jeg synes, det er interessant i den om, at vi, altså hele anlæget skal beskytte vores regering. Ford et land skal have en ledelse. Og tanken er jo, at hvis du skal ud af kroppen, og ikke længere har en regering, så forfærder landet i anarkiv. Men jeg synes det har en super godge. Hvor meget ledelse kan man udføre fra et klorificeret hul 6 meter under nogle bærker johlskov. Selv hvis kommunikationsgrad fungerer, så er der ikke meget båndbredet ud. Du får måske ikke lang svar ind. Hvem hører der? Gør de som du siger. Følger de reglerne. Ny lov kan udstedes, og efter som dronningen, og den gang på bygget kongen og hans dronning og senere drongret og præsend ville være til stede i danlægget, og vi vil have en et funktionsdøgt statsministerium, så kunne man jo udstyde nye lov, men vil de lov kunne implementeres og håndhæves i samfundet? Eller er det mere en illusion om en ledelse? Vil verden uden for resten af Danmark, det der måtte være tilbage af os forstå, at der stadig var en regering? Vil det betyde noget for os? Det tror jeg på et eller andet symbolisk plan. Men ikke værd for dem ned i hålet. Vil de fornemme, at der var noget at styre, og få nok feedback på det. Det synes jeg er et interessant spørgsmål. Eller er det mere en symbolisk ting?

SPEAKER_01:

Ja, og det er jeg så ikke nogen indikationer af, at man havde museumsvængen på netop den problem. Altså det er jo sindssygt en santyrsk.

SPEAKER_02:

Eller, der snakker meget synlighed. Men synlig ledelse af 30 meter under jorden. Det er da svært. Man kunne selvfølgelig, altså, man kunne hører den, hvis rader. Så du kamera, så du TV udstyre.

SPEAKER_01:

Nej, det gjorde jeg ikke. Og så sagt er heller ikke de moderne internetbaseret kommunikation. Det så vi heller ikke.

SPEAKER_02:

Men så patskabler og en Switch med jeg tror, der nye dato, og måske i sidste enden for, at museumsfolkene kommunikere eller noget, jeg ved ikke. Men eller måske noget af det seneste udstyr sat ind der i start 2000-tallet, lige før man nedlagt bunkeren og deklaseret den. Vi så jo også kopimaskiner, der helt klart ikke var tilbage for 1966 med en nyre dato, fordi man har jo ved lige holdt bunker. Man gemrenoveret den i 80'erne.

SPEAKER_01:

Ja, som du nærdere, der bliver holdt øvelse også. Men så særligt nok, så har vid jeg hørt, hverken nogen minister eller regeringsstof været nid i den, mens de havde siddet der, og heller ikke nogen regeter. Man har så haft embedsmænd, der har deltaget i øvelser, som så har spillet de her roller. Og det var også interessant at se, at det, man skulle underskrive for at blive vengnet det korps af folk, der lavede øvelse der. Det var en aftale, hvor der fremgik, at hvis man sagde en måde som helst om det her til folk, der ikke skulle høre om det, så begik man høj forjet en strafmen op til op til 12 år.

SPEAKER_02:

Det kunne nok afholde de fleste fra at gå hjem og slæder.

SPEAKER_01:

Ja.

SPEAKER_02:

Hver altså fortælle, hvor bunker var, et den overhovedet er der.

SPEAKER_00:

Men det vi kommer til her, det er opholdsturen. Og det var her, man skulle være, når man ikke enten så eller var på arbejde. Her kunne man sætte sig og se TH. Det er sådan. Og møblemanden. Det er dansk design. Og det udsenet, I ser her. Brig etableret i 1983 i forbindelse med den gennemgøben og renverling.

SPEAKER_01:

Det var så andet som man bygget i 60'erne og måske opdater det. Men spørgsmål vi kunne stille os, det er jo så, hvordan ville vi designe det i dag? Er nogle ting, vi gør anderledes. Er der brug for sådan en anlægte i dag alligevel?

SPEAKER_02:

Hvindes der sådan en anlæg i dag? Det ved vi ikke.

SPEAKER_01:

Nej.

SPEAKER_02:

Vi kan kun gæse det. Fordi hvis det ligger der ude sted et eller andet sted i Danmark. Så vil vi ikke vide noget om det.

SPEAKER_01:

Altså, jeg vil anset det for usandsynligt, at der er blevet bygget anlag af den her kaliber mellem 2012, hvor man tog det endnu ud af drift og så i dag. Fordi vi ved godt, hvordan man så på tingene i 2012, i forhold til Danmarks forsvarsevne og den strategiske situation. Så jeg tror simpelthen ikke. Jeg tror ikke, der er blevet opført noget.

SPEAKER_02:

Men høste fredsdividenden.

SPEAKER_01:

Ja, det går grundigt.

SPEAKER_02:

Nej, jeg tror det heller ikke. Den kolusale mængde af penge, der skal bruges til den. Den kunne man finde. Den tænkte andre sted hen i samfundet. Hvordan ville du bygge sådan den bunge andet? Nu er ingen altså ingeniør, det må vi jo indrømme. Men har du tænkt over hvad? Hvis vi skulle stå en dag i dag og skulle bygge sådanlæg, og sagde, at den mest overhængende farve stadigvæk var tomar.

SPEAKER_01:

Ja, så for at gå tilbage til det informationstoriske perspektiv, så vil jeg sørge for, at der var større båndbredt ud og ind. Og jeg vil nok give den her bunker muligheder for at indde flere efterretninger. Altså måske skulle der være en autonom dronnebase eller sådan noget i stedet for kun radiobumer. Altså mulighed for at kunne sende droner i luften eller andet, så man faktisk kunne som du også nær før nogle billeder.

SPEAKER_02:

Det vil give noget mere agens.

SPEAKER_01:

Så er der selvfølgelig et problem, så man prøver ikke den gange løse med radiobummer. Og det er jo alt, hvad der udstår elektrom, det kan man finde. Og der er jeg bange for, at selvom afstand til en radiobunker, det er smær ikke nok i dag. Karsten han nævnte også, at de her 60 lange udluftskagter, altså man sender grøn fra Dismotor op igennem, at de var så lange, at der faktisk ikke nogen varme sin er turstning der. Og der er sådan lidt bekymret for, at med i dag med moderne sensor, at sådan et andet faktisk er svært at skjålade. Fordi man kan måle sig meget mindre forskel. Der er nogle problemer der i forhold til at skyld tror jeg simpelthen, fordi altså sensorkapabilitet er blevet så meget bedre i dag. Så der er nogen af. Skal den længere dybere ned. Byr du simpelthen nødt til at have aktivt forstanding på sådan noget, som udstyrder. Måske skal man ikke bruge dit skinator i stedet for brug andet. Skal man bruge nogle celler med brand eller sådan.

SPEAKER_02:

Eller store baterier. Altså, i dag har vi jo teknologien til at have nogle opbevaret. Og det havde man ikke dengang. Det var så mange pløbaterier til i hvert fald. Det vil ubåde jo gøre. Men det er jo også. Der taler jo også kun om timers nedgængen for en disil ubåd.

SPEAKER_01:

Jeg så, jeg må sige, hvis man tager den helt ud. Altså, hvis vi vil have det i Danmark, så den mest effektive, det er jo selvfølgelig en lænde motor.

SPEAKER_02:

Ja, men kanaktoren har altså spores via deres neutrinopladning. Så den bliver meget, meget svær at skjult, så skal du godt nok grave den ret dybt ned, vil jeg mener og virkelig kapslet ind. Og det er noget skidt, det ryger gennem det meste.

SPEAKER_01:

Så skal du putte den ind i et kæmpe kar med opløsningsmidden og sådan noget.

SPEAKER_02:

Og så skulle du igen have det andet problemer.

SPEAKER_01:

Så det skal ikke lille af toner. Og så skulle man igen have den væk fra selve hovedet, men så langt lige så når man begynder at flytte noget for hådan, så begynder man også at gøre så sorbere der, fordi så skal der jo være forbindelse. På den måde var rækken også sårbar i forhold til radiobummere. Fordi hvis der en Fjende fandt ud af, at der var radiobumer og hurder, altså alle de der idéer om at kunne gå ind og override det her sendende og sådan noget, den kunne man jo sendt sighørne ved bare kapte forbindelserne. Og så kan du jo de 360, man kunne sidde i bunker og ikke vide noget smelst om hvad der får. For menlig i dag vil jeg nok med måde mere support og så også modern styring, vil jeg nok kunne den kørende længere i nedværk tilstand i den der 8.

SPEAKER_02:

Jeg tror med mig op. Jeg tror. Jeg tror min bunkeromantik er blevet lidt. Hilbret. Jeg vil sige. Når man først er været niget i en rigtig bunker, som er bygget til ophold og overlevelser. Og ikke en et bunkerandlæg på den vanskrig, som var bygget til forsvarer til nogle kanoner. Så finder man ud, at det er ikke særlig romantisk. Det er ikke et sted, man har lyst til at være mere end højst nødvendigt. Det var vandt spændende og være der. Altså en kæmpe oplevelse. Og sådan større oplevelse, jeg har regnet med faktisk. En helt anderledes oplevelse end de militær bunker ligger understævnst og langt landet. Men vider lidt spartansk på den træsemå. Så man kunne mærke, at det her er ikke et sted, du overlever så længe. Det er en stærk frisk. Om du så psykisk og fisk. Hvad der slukker først. Det er jo op til denkelt. Men det har ikke været sjovt. Vi var ikke inviteret i Nordisk Museer og betalte selv. Men vi skyder i Nordisk Museus Præsdeling Enstor tak for till at optage bomgang. Og ikke mindst tak til Karsten Belsen for till at bruge den stemme i den episode. Kilber og Blomtar en samtale om systemerne, videnskaben og mønstre bag de fænomer og teknologier, der definerer alt for vores dagligdag til menneskerens ultimative skæde. Efter episoden her puser vider og noter på Blues, hvor vi også har nysgab på dine kommentarer kik eller idéer til at vi kan trop. Kende os på Blue på snabb af silverblop.dk. Vi har ikke sponsor, og vi trætter dig med reklamer for på meget nødvøre eller bande forvendelser. Hvis du kan lide at du hører, så aboner på silverbår blomet, og støtter os meget gerne med stjerner eller med en anmeldelse på Apple Podcast. Vi higger jo alle sammen efterkendelse i en eller anden form. Deler også gerne selv med familie og kleger og venner, specielt hvis de, ligesom dig, har en indgang modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du med.

Podcasts we love

Check out these other fine podcasts recommended by us, not an algorithm.

RumSnak Artwork

RumSnak

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
SCIFI SNAK Artwork

SCIFI SNAK

Jens Poder og Anders Høeg NIssen
Radiolab Artwork

Radiolab

WNYC Studios
Krigskunst Podcast Artwork

Krigskunst Podcast

Krigskunst Podcast
The Jim Rutt Show Artwork

The Jim Rutt Show

The Jim Rutt Show
The Economics of Everyday Things Artwork

The Economics of Everyday Things

Freakonomics Network & Zachary Crockett