SPEAKER_01: 0:05

Hej Thomas. Hej Kraus. Vi skal tilbage til epistode 18 og slutten af den. Det er også lidt tilbage under jorden. Fordi i slutningen i episode 1. Der er lavet noget hængende. Så jeg synes meget interessant. Og et helt emne, som jeg også parkeret i forhold til vores reganvastet. Og det er den psykologiske dimensioner af sådan atombumper. Og det du blev hængigt, det var jo, at efter at have oplevet den her atombummer, at vi havde, hvor vi havde den her ret fantastisk oplevelse. Ja set den og bliver vist rundt og optage. Så proklamerer du, at nu har du blevet kureret for din bunkeromantik. Og det vil jeg jo gerne hørte lidt mere om.

SPEAKER_03: 0:51

Det er rigtigt. Altså, det der fede fornemmelse af lukker indser dør og givet i verden og sige, så har man, så kan man passe på sig selv, og så skal der ikke blandet sig, og man kan virkelig være i fred og ro. Det er meget chemerende et eller andet. Men den er også lidt hypothetisk, fordi den årsag, der skal til for, at man er et eller andet grund kan låse sig ind i en atombunker under Roldskov. Er måske knap så hyggeligt. Så det, der måske gik op for lidt naiv i mig, det var, at i den egentlig skarpe situation, som de måske vil sige dernede, så er der meget lidt af hyggelser over. Så er det jo et kriscenarum. Så er det alt muligt andet end at bare passe sig selv i et stykli og passin luftfør. Så handler det om, at der er nogen uden for, man måske ikke se igen. Der er noget udenfor, man måske ikke ser igen. Hvis vi virkelig snakker om at som frig. Og så går så langt lidt af det. Og det synes jeg var rigganist. A de ting, som det anlæg og den rundvisning gjorde, det var, at man kan se, hvor utroligt uchhammerende det i virkeligheden. Så mange ting. Når man må i virkeligheden, så er det knak så sjovt, som man har en romanisk idé om, hvordan det må det være. Så det er rigtigt. Og vi beslutt jo så. Det er så stor en diskusion. Det kan vi ikke rumme i første afsnæg med vest. Så vi måtte ned igen med de tunget trykør.

SPEAKER_00: 2:31

Så er det veget. Jeg er værten. Og igen vil jeg mindre om i det på museum. Så hvis I kigger ned i skabet der, så kan I se, at forsøg på vej så intakt som mulig. Briksen er der. Operationslampen er der. Og her var tilknyt seks sygeplæksker og to læger fra Aalborgs Sydhus. Og lægerne skulle være specielt udlandet. Den ene i ABC-medicin, og den anden i katastrofe og krigsybiatri. Og de boede som sagt længere nede af gangen her på dobbeltværelser. Men der boede også en prest, og han havde enkelt værelser. Og begrundelsen var den, at presten skulle kunne opsøges i løn 24 timer i en tilspidens situation. Og her plejer jeg også lige at komme lidt ind på, hvad det var for vildkår, der galt for dem. De skulle være indstillet på, at de ikke kunne sige noget som helst om, hvad det her var, de beskæftigede sig med. Det vil sige, at når de tog hjemme fra, så kunne de ikke fortælle, hvor de så hen, uden at de risikerede begående alvorlig forbrydelse. Og det kunne jo i sig selv nok være belastende. Nogen der ved øvelsen gik over flere dag. Men det var nok især belastende, hvis de også kom til at tænke på, at det ville være gældende, hvis det var alvor. Og så hvis regeringen fandt det nødvendigt at styre Danmark herfra, fordi der var en risiko for en alt ødelæggende atomkrig. Eller det der måske var. I den situation skulle de altså være indstillet på at forladde deres skærer uden at sige, hvor de tog hen. Og med en betydlig risiko for, at de aldrig ville se dem igen. Det var der ikke alle, der går hold til. Så næligt, når folk fik børn eller bare stiftede familie, så kunne de ikke holde den tanker ud og bade sig fritt. Og det blev det så, og så måtte man finde nog andre.

SPEAKER_03: 4:37

Det karten forklarer, det er jo, at i en lille del af grundvisningen, for det var ikke meget, vi fik spudt ind til det svær lidt bagefter også, efter vi havde slukket vores optager. Men det var jo, at der var et eller andet mangel på bredskab omkring det psykologiske og psykiatrike. Det var jo ikke fordi, man ikke havde tænkt over det. Man havde de her sygplejerskert, man havde to lærer, og de havde være speciale. Den ene var så, som Karsten fortalt i ABC medicin, altså en, der ved noget om stråle skader, om kemisk rigsførelse og hvad det kan gøre ved kroppen. Og den anden læge vis noget om krigspsykiatri. Jeg herfter mig med, at det ikke er krigs psykologi, men psykiatrien. Altså, hvad kan vi stille op med mennesker, der bliver traumatiseret, eller forestiller mig panikker og gerne ud af den her bunker. Hvad det ikke er en god idé, hvis du er låst ned på grund af etomgreb og hele verden uden for, eller i hvert fald luft over skår og forenet med radioaktivt støv, så har vi ikke brug for nogle prøve at åbne døren, eller gøre noget ved luftfet. Så det var jo lidt nysgerrig på, hvad ville man stille op i den sammenhæng.

SPEAKER_01: 5:52

Jeg havde man egentlig instrumentation eller mod forstænding af. Altså han mulighed for, at hvis folk virkelig i panik og den spændtrøj, eller færdigt ting og sådan.

SPEAKER_03: 6:07

Men man har ikke har stet. Man havde ikke rest, det rigg and vest. Jeg kunne forestille mig, at jeg ved ikke, om det værdet kunne omdannes til en arrest, eller om det var muligt at låse der ud fra. Det fik vi ikke spurgt ind til. Så det man havde var to politibetjente. Jeg kunne forestille mig, de havde højeren. De havde i faldet deres tjeneste biståler. I øderste konsekvens. Og så havde man den her psykiatrisk uddannet læge, som jo nok havde adgang til nogle stoffer, noget psykofarika. Så der kunne slå folk ud, hvis du kunne få en sprøjt i arn på. Og det var liges. Og så kan man sige rent manpower, og man kunne lægge folk ned, hvis de blev ud af reagerende som vi vil sige i dag. Men det undrer mig eller sted lidt, at der ikke var mere fokus på den side af sagen. Men det har det måske ikke nogen studie omkring hvad folk i sidde opføre så.

SPEAKER_01: 7:06

Jeg er så nogen på før. Det nok det med, at det man har set nogle årtier tidligere under 2. verdenskrig med folk i bunge og sådan noget. Det er jo kortvejer, altså i forhold til det, der eventuelt kom til at ske her. Og som så siger med en helt anden situation op på overfladen. Altså hvor folk selvfølgelig bliver drabt, og ting bliver udlagt og sådan. Men det der med, at en atomkrig vil skabe et så fentligt miljø på overfladen af, at det er den alliende grund af farligt at prøve at også at ødelægge atombummerens. Du længde luftfilter og så vidare. Der kunne også være nogle folk, der fik nogle skør i det her. Altså hvor de begyndte at ødelægge den infrastruktur, som skulle opholde liv i atombogerne ikke. Og der kunne godt være cirkuser, hvor folk begyndt at tænke, at de skulle saborteret, eller en folk for mange mærke i det her, eller kunne få mange mærke det der ikke. Det var sådan interessant, at det havde man nok i virkeligheden ikke særlig mange erfaring med. Det kan sige, at det har vi heldigvis heller ikke særlig mange erfaring med nu.

SPEAKER_03: 8:13

Nej, og altså jeg tror noget af det, der har ligger det kom karten også ind på. Det var, at man skulle screende de her mennesker der skudder ned, fordi det ved vi jo fra dag. Hvis du skal have folk på den internationale rumstation, hvis du skal have folk ned i atombåder. Så er det vigtigt at få en rigtig tyve mennesker der. Det der handler om selvfølgelig, at du har en vis selvkrol, måske har det lidt til panik. Men der kan også være noget omkring dine famære relationer, der gør, at du er en bedre eller dårlig kandidat til at komme ned under jorden i op til en måned. Og det har måske var noget, der viser sig i øvelser dernede, selvom det nok har stået på væsentlig kortere tid end skarp situation. Men det der i hvert fald var vigtigt at sige, det var, at eller er vigtigt at sige, det var at det var en frivillig ting, altså om du var med iskabet eller ej. Hvis du var en del af det vedskab, der skulle nedstærk, så skulle du acceptere det. Du skulle selvfølgelig skrive på det tavsligtskrav, hvad der i sig selv kunne være en psykologisk belastning, fordi du kunne vid ikke sige noget til din familie. De embes mænd og øvelse eller ikke fortælle koner, mand eller børn, hvad de skulle, eller hvor de skulle hen? Det kan jeg selvfølgelig sig selv g nogle problemer. Men vi fik også at vide, at folk, der i forvejen var i redskabet, hvis de fik børn fx, efterhånden som de blev lidt ældre. Så ved vi jo, at der sker noget med ens cykel. Man kan blive lidt mere efter tænkt som. Man kan begyndte at stille sig selv spørgsmålet. Jeg har egentlig lyst til at få lade min familie og købe ned en bunker til landets bedste, mens de måske blev slået hjælp på overfladen. Eller vil jeg egentlig heller taget med dem, når det skal være. Og det er så folk, der simpelthen sagde, nej tak. Jeg melder mig ud af det her, og de undskrev selvfølgelig, at de ikke må snakker om rækken vestet af deres liv. Men i en situation, hvor det kom til at tom krig, så kunne de så blive sammen med deres familie eventuelt døsmen med deres familie, hvis det var det, der skulle til. En anden faktor var jo det her med, at der var en pris på det. Dommen for, at straffen for at tale om rægen væst. Kun være op til tolv års fængsel, altså en dom for højfori. Og det har også kunden vægt, tænker jeg på dem, der skal ned, hvis jeg krævede en specielt cykel og sige. Det kan jeg godt putte på i rygstængen, og ikke tænke mere over, og ikke gå grund over til hver dag. Og andre har man skal problemer med det, og må så sige, at det er ikke for mig det her. Jeg ser nej tak til at være en del af det bare skab.

SPEAKER_01: 10:55

Ja kunne så også indgå. End vurdering af, hvor sandsynligt. Man ville mene, at det kunne komme til den her ud i den her situation. Det er godt for. Hvis man som en eller anden imbeste mand og blev tilbudt af den der, og ikke havde en opfattelse, og det var særligt sandsynligt, og der overhovedet bliver ton priglig. Så hvis man kan den på den anden, så er det ikke så stort problem. Men i princippet er. Og noget, som jeg har tænkt år siden, det var jo i episode 108, der har vi også klippet noget i, hvor vi jo ind og set den der kaldt driftmesterbolig eller maskinmasterbolen, som var den her uanset træsagtig guldstændsvilla, der ligger lige uden for en gangen. Og der både driftmester med sin familje. Og et spørgsmål, som rejser for mig der, det er, hvad med driftmester og hvad med hans familie? Fordi driftmester var jo den, der viste mest om, hvordan for det her end til at køre i. Men der frem ikke noget om, at driftmesteren, så undtagsvis fik lov til at tage sin familie med. Så driftmæsten skulle faktisk være villigt til at efter 400 meter uden for, mens han går ind og drifter det her indlag i en skærp situation. Det er sådan, jeg har fortolket, fordi vi hørte ikke noget specifik om, og hvis der er nogen, der ved noget om, så må de skriver på Blue Sky, fordi det synes jeg, lige for driftmæsten, altså lav det commit mand, og der var vist kun to driftmester overhovedet i andlets levet, så de var der i flere år til. Men har driftmæsten tænkt over det, og hvad var ligesom den?

SPEAKER_03: 12:40

Det er et super godt spørgsmål. Fordi vi fik jo specifikt at vide, at det var ikke en familiefest det her. Dem, der var udvalgt til at tage der ned, altså enten af servicepersonalet, eller de embedsmænd, og de miner der skånd jorden. Selv kongefamilien fik jo ikke lov til at tage familien med der ned. Kongefamilien var jo regenten og ægtefælderne. Det var helt udædvanligt, at man bare gab begge tog lov, men sådan skulle det være. Men grundpræserne dengang. Frederik og Jørgingen skør jo ikke med. De skulle så genga flyves til udlandet. Hvad der måske også en mere sikker løsning, hvis man kunne komme afsted til udlandet på det tidspunkt. Men nej, det var ikke noget med at tage familjen der med. Den kunne du for lov til at sige farvel til. Så hvad sker det med driftminster familien? Fordi han ville da om nogen viden, hvad der vil ske uden for inden for indgangstungen. Jeg tænker, at du har ret i, at driftmisteren selv skulle man ud i bunkeren netop af den enorme viden, han måtte have omkring alle de integrede systemer som forholdsvis komplekset. Hvis du går og passet på dem i 10-15 år, og så får det helt kørt, så vil du være ret vigtigt at have der. Men vi fik ikke spurgt om det. Jeg forstår, at vi lige rækker ud til karsten eller tilingen og høre, og så postede vi på Bluesky, hvad svaret er. Fordi jeg synes, det er personligt nysgerrig.

SPEAKER_01: 14:13

Jeg altså, også i forhold til den nærhed jo, som driftmestens familie ville have i forhold til alle mulige andres familier. Og det han skulle leve med, det var nok, så efter familien. Der er så 400 meter lige uden for den forkerte side af trygter. Men der skærer det her, hvor alle de andre vil, mange af dem kom rejsende længere væk fra ikke. Men den der geografisk nærhed, så man vi ned på 400 meter. Og det er kun det her frygter, der adskiller ham fra den familie, den må godt være svære.

SPEAKER_03: 14:46

Men i det hele taget altså de få studier, jeg kunne finde omkring, og jeg har ikke været dybt med, jeg har læst nogen abstrakt, der handler om det her med at være låst i en bunker. Der skrevet noget omkring, hvad sker det i Ukrainå, hvor folk bruger relativt lang tid bunker lignende i hvert fald i metrostationen osv. Der er selvfølgelig lavet undersøgelser af simuler Mars her missioner. Den her hos 2-undersøgelse, hvor man låst folk ind i noget der skulle være en selvforsynde måsteklokke. Var det et år sidde af? Det gik ikke så godt, så vi det husker. Både af tekniske og psykologiske grønne. Men det hele det handler om det her med, hvad gør det, hvor låste inde, hvad gør det mangler så lys. Hvad gør det? Og skulle omgås de samme mennesker på meget lids fx i rumstationen. Men det, som man jo ikke lige kan simulere. Det er den der viden om det her alvor. Det her liv og døde. Og det er måske liv for mig i en periode om ikke andet, men det er død for alt, der kender. Al det, som jeg gik ud fra helt fundamentet for mit liv. Alt hvad vi er vant til, er måske væk, hvis jeg en gang kommer ud af det her. Den kan ikke simuleres på nogen måde. El det er i hvert fald være ganske uetisk at prøve at lave de forsøg. Det vil være truven show setup. Det vil ikke være okay. Så jeg tror måske, og det er rent hypotese af her, at i situationen, når det går ned, altså, det vil jeg set i film, når jeg render med, nu kommer de balistiske misiler og de kan ikke stoppe os. Jeg tror, det er der, det ligesom er faldt. Det er der, det knækker eller ikke knækker, ikke. Og så er det måske mindre interessant, hvad der sker bagefter, men og jeg grønne kommer til at tænke på det her driftminister scenarum, at hvis driftsmesteren skal ned. Vi havde et navn på ham, havde vi ikke det? Det har jeg brugt et navn Nils eller sådan noget. Hvis Nils skal under jorden ind af porten, i det opblik han skal forlade soner børn. Og viden, at det kan gå helt galt. Det kan være, at der ikke sker noget i området, men det kan så også være, at der kommer et direkte hit på bunker eller tæt på. Hvordan villes handler? Jeg tror ikke en gange Nils selv vilje det. Kan man være så disciplineret, specielt hvis du er en moden mand med familie. En 19 årrig soldat, jeg tror måske, der kan træningen slå ind. Det er derfor man brug unge mennesker som soldater, ikke. En lad os sige, 14 år mand med to børn i den i skolealderen, der pludselig skal sige, jeg går ind og låser døren, for jeg skal hjælpe guderne godin her inde i bunkeren. Og så kan I prøve at gå ud badevær i kvælet. Jeg tror ikke, der var en kæler under det her hus. Det var lidt sub det her tobland husden kælder. Så det har måske været farvel endeligt. Skol man vælge at tage familien med ind for at kunne stå på lidt han gjorde, hvad der blev sagt. Altså er det forstå en risiko. Forstår du, hvad mener. Vil du stå på en mand, der får hjælpe dig med at overleve en bunker, skal efterlade sin familie til den sikker døde.

SPEAKER_01: 18:10

Jeg har faktisk den her nærhedsdimension, som bliver interessant af, fordi han kunne så, hvis han delver, døren. Han ved nemlig han ved, hvordan man åbner døren, og han ved, hvordan man måske kunne gøre et eller andet for at hjælpe dem. Fi sener jo også, at idéen var jo, at man gik i bunker, og også lå sig ned før mishleren kommer i. Og det er, at han skal faktisk være villigt til at gøre den der ting, sige farvel til familenssituation, hvor det ikke måske er åbenlyst for familjen og rets samfundet, at vi er det der sted, hvor det lige vil sket. Så han skal gøre det, hvor der ikke er nogen måske umiddelbare far i hvert fald ikke det området. Og så kan det så være, at det sker senere, men det kan også være, det ikke sker. Og hvad sker der bare mellem driftmester og hans koner børn, hvor han viser, at han er villig til at gøre det.

SPEAKER_03: 19:03

Når det kommer til stykker, så minder han faktisk, at arbejdet betyder med familjen her. Og det skal jeg sige, jeg tror ikke, at man selv helt vildt det. Jeg mener man i gang lavet noget rundspørg på mediepersonal i Danmark. Fordi vi har jo en vagtstyrke af journalister på DR fx og teknikker, der skal holde af kørende. DR har lige lanceret en ny strategi, hvor det er i et af kærnepunkter i strategien og fremhæve, at man skal stå på, og det er viltsætte med at kommunikere i krisisituationer. Jeg mener dengang, jeg burde have en kilde på det, det har jeg ikke. Jeg mener dengang, at det var lidt tvivl. Altså, vil man faktisk, hvis det hele gik ned på et eller andet måde. Landstyrke og tomprig, hvor det er. Sig farvel til familien, tag ind på det her, hvis man kunne komme der ind, og sætte sig i et beskyttet studie og blive ved med at sinde uanset hvad der sker. Jeg ikke, fordi jeg tænker på en ting, hvor du siger i første tid, fordi du er glad for dit job, når det er hvad du gør. Og jeg tror, nogen gør det. Men jeg tror, så er også nogen, at sige, nej, så høj den sgu ikke som det her journalist. Det kan ikke godt læse alt om det her. Det er sammen sket med læge sygeplejerskær. Jeg tror, disciplinen i de fag er relativt høj, der er stadig en andet form for kald, men vi ikke regne 100% frem ud. Det kan vi ikke. Og specielt, hvis du er, hvis du virkelig ved, hvad der vil ske. Og det tror jeg driferen, han vil vedre. Han vil for meget omkring radioaktivt støv og den slags til, at man kunne bilde ham noget ind. Men nu ser du det her med, at man jo så lukket bunker af sandsynlig i god tid. Man vender ikke til, at vestinerne var i luft. Det har måske hjulpet, fordi man har kørt så mange øvelser. Og man måske i sidste endde ikke var helt sikker på, at det øvelse eller ej, når det er lukker, og først der efter finder man ud af, det er ikke en øvelse. Og så er det måske for sent.

SPEAKER_01: 21:11

Det er jo en velkend i min tæren sammenhæng. Altså, at gøre det til så almindeligt ting. Det er ikke det ruset, der nu.

SPEAKER_03: 21:22

Nu kommer du i lastbil, og så gør du langt langt mod vest. Og så laver vi en øse. Og nej. Det er skånd skyld. Det var da lige, det.

SPEAKER_01: 21:30

Ja, så det er altså, og det nok de så ikke så godt træning, men det der med man bruger træning, altså, det er jo også en af vores gode rame film fra vores barne om ungdom, wargames, som jo godt kan læge. Altså, der ser man jo starten også med misinoficererne, ikke der. Jo, altså dag ud og dag ind træner det der med, at nu skal vi afføre masikerne, sådan at det bliver per automatik, hvis det skal bruges. Fordi man jo godt ved, at hvis folk i den situation, hvor det faktisk er nødvendigt, at det skal bruges, begynder at reflektere for meget. Så det var for mange af de her misiner, der ikke kommer sted. Præcis.

SPEAKER_03: 22:10

Hvis jeg nu var general for den strategiske årkommando, så vil jeg jo ikke fortælle folk, om det var øvrigse eller leg. Og det tror jeg da, man gjorde. Jeg tror, man havde en master switch i sted. Eller man ser øvelse skårder da forhåbentlig ikke trikkeret af fuglen fløj. Men den dag det så i altover, så var det en kunde, der så virkede. Så den der, det vi ser i wargames, hvor en af vores kreæ soldere nede sind. Miger, jeg skal lige skal lige dobbæk det her, for det er ikke nøvelse. Jeg er ikke sikker på, det er et scenarum, der vil ske. Jeg tror, de gør, som de altid har gjort. Og så holdt op, mand. Nu er det i længing. Tænker jeg uden at blive mere omikken i det der misil.

SPEAKER_01: 23:01

Så ja, så er jo sådan spørgsmål dræft, master. Men også som jeg synes er interessant, det er selv, at vi har simpelthen ikke. Der er jo ikke en pririg på det, og heldigvis, altså afskrækkelsen den virkend. Så der bliver ikke den der stor udveksling af atomvogen. Det er ikke ingen jo.

SPEAKER_03: 23:30

Men det er måske ligesom det næste sted, vi skal til det her. Fordi en ting er hvad der sker lokalt omkring Bongon i en muligt atomkrig. Men det gør jo andet til at tænke over hele psykologien i atomkrigen som begreb, vil jeg sige. Som fænomen. Det er jo en. Hvad kan vi kalde det? Altså det er jo en dybt, dybt forankret ting i vores kultur det med atomkrig. Det er jo blevet billede på den endelige domdag for flere generationer. Det kan godt være, at omdage sådan noget ud for mennesker i alder. Det er jo nogle andre billede, der blev sat på. Det er jo nok noget med dænen, tænker jeg.

SPEAKER_01: 24:14

Og sådan noget med svov og sjovd og alt muligt. Men der er noget med ild. Ild det har været gennemgående ting.

SPEAKER_03: 24:24

Og billed fra vores generation, og vi der vokset op i 80'erne, og nok også efterfølgende generationer, har jo blandt andet være atomkrigen. Nu er det måske mere klimaforandring, der er blevet symbolet. Men for os var det jo helt sikkert. Altså uden svivt, nærmest nårkomkrigen kommer, ikke vesten kommer, men når den kommer, hvad gør det så? Og der sker jo noget af de her fænomener af de her ting, der bliver symboler. På tværs af årsamfund, på tværs kulturer. De bliver også pludselig meget abstrakt. Og det var en sjov vinkle, synes jeg. Som du forslår, vi skulle tage fat i.

SPEAKER_01: 25:12

Ja, altså, man kan sige i forhold til tidligere historien, de her visioner omkring dommer, de har jo netopret forestillet eller abstrakt. Og med atomkrigen, så man siger, så kom der faktisk en konkret mekanisme på spil. At det faktisk kunne lade sig gøre og inden for ganske kort tid. Det der med det ikke et scenar, ligesom global opværgog udspiller sig over tirer over århundre. Det der med, at der var to store blokke under kolde krig, som kunne udveksle et stort antal meget kræftigt brandbummer inden for en halv times tid nærmest. Og så ville det simpelthen grundlæggende set ændre ved hele vores civilation omden for mennesket liv på ordentligt. Det var jo ikke muligt før 1945. Ind til dag, så har det været noget med guddomme indgriben og alle muligt andet som skærer.

SPEAKER_03: 26:16

Og det har jo også vælge mennesker en ret reel mulighed. Det skal vi jo huske, at hvis man er religiøs, hvis man er trunet nok, jamen, så er det jo relativt langeligt. Og Bibel er også fyldt med spændende eksempler på, hvordan man kan slå rigtig så mange mennesker hjælp på én gang, om det så oversvømmel sig, eller mere mystig skart du til salstyter og så videre så. Jamen altså. Katastrofen har altid været en mulighed. Så blev den så trikket af god. Men lige pludselig kunne man jo pakte om dan i maskin, og det er jo den sted meget sig for vores for den industrialiseret tid. Vi lever i, af tingene blev maskineret. Og som var nogle lidt mere psykologiske og religiøse fænomen er meget, altså nærmest fra hengskort tid til tandjul og sprængstofladen og elektronik i et stort rør eller klug. Det blev føgt håndgribbligt. Og det tror jeg har været den store spring for at sige. Nu er døden sat på formlig. Nu kan vi bygge den. Det er klart, det er så kommet over et stykke tid, fordi der var jo også våbent under første verdenskrig, hvor man tænkte, nu er det så rejsesfuldet. Med skinkeveret for eksempel. Selemskassen. Nu er det så rejssesfuldt, at krig har aldrig blevet mulighed igen, fordi det jo bare slået alle mennesker i. Det fandt man så ud af, at det kunne godt. Altså blevet mulighed igen. Og så sagde man jo det sammen omkring atomvåben, ikke mindst det tærmonekular som brandbumberne. At nu er det potentielle dødstal. Ødelægger så er så voldsom med de her våben, at det nu er det umuligt at bruge den. Det fand ved at bruge den to gange i Japan. Men et eller andet er det måske. Vi må så sige, at vi har så ikke brugt atomvåben mod mennesker. Siden. Så måske er det der, hvor udlægselskraften er så stor, at der er en form for afskrækken effekt.

SPEAKER_01: 28:40

Ja, altså. Det var jo også doktrin under den kolde krig. Det i hvert fald som formuleret fra vestlig og amerikansk ikke det med doktrin mutually assured destruction. Altså, at det handler om at skabe en så stor afskrævelse ikke, at modstanderne, og det er så Sovjetværningen ikke overhovedet ikke bare tænkt på at vilge dem her. Og det bliver så gensigt også. Og det er jo så terrorancen, som vi hørte om i vores partner. Og den har jo nok været ret virksom i den forstand af. Men sen er som siger, der skuder lige de der to demonstrationer til for at vise, altså, at vi alle sammen erkend, eller man erkender den gang, at de findes de her våben, og de virker. Og jeg tror ikke, at det er så trakt i forhold til, det er nødvendigt. Og det tror jeg faktisk, det var for at få jæben til overgive sig. Og de var ikke klar til at overgive sig. Men med de mennesker tab. Tfølge der selvfølgelig var. Men spørgsmåler, altså i sådan en virkelig turistisk måde tænke på ting, altså at de tusindvis af civil tab, der var i det jo, at det er nogen, måske har afværjet altså millioner af andre tab. Ja, det er jo kontra faktisk ting.

SPEAKER_03: 30:07

Og vi ved det ikke, hvor mange tab det vil have med ført og førligt videre. Og det har været civil tab eller militær tab. Men altså det var jo Trumans udlægning. Og ladge ind i om det egentlig truman, der trykket på knappen første omgang. Men det er der mange historie om det der. Men jeg ikke kontrol over det båden. Men måske faktum er, at den tids vi lever i, der blev de der to bumper brugt over Hiroshima og Nagasaki. Og det gav jo nok i hvert fald et par generationer nogle billeder nog forskill om, hvor rejsesfuldt det har været. De fokus, vi alle sammen har set. Hørber jeg næsten vil sige, at jeg alle sammen har set af skygger af tegnet mod mærværk. Hold folk har stå af den første fotografiske effekter, bomben kom de frygtlige forbrændninger. Den der ekstreme kyniske destruktion af menneskel og hele byen. Jeg tror, jeg har virket ikke nogen tvivl. Det på samme måde som billederne fra Auschwitz, Triblinka såvjer har virket på vores afsky over den ultimative fascisme og uddelser af folkefærd. Uden at gå ned af den vej vil sige, jeg tror måske, at nu er der kommet en ny generation af leder til, som ligger er lidt mere på afstand af det der og har en ikke så klar, ikke så håndgribelig fornemmelse af, hvad de her redsler går ud på, og derfor begynder at leje lidt tanken igen. Det er hvert fald nogen, der ligesom. Det ligger den ikke så fjernt som det gjorde for den tidlig generation af lat sig amerikanske præsidenter overhovedet og nævne navnet på de her våben. Og så har vi jo på den anden side af magbalancen en type, som i den grad har været tæt på brugen af de her våben, og som jeg tror forstår den udmærket godt, hvilken grads det indbærer. Og som bruger det ganske effektivt og målrettet som en form for psykologisk ter.

SPEAKER_01: 32:14

Altså. Jeg er grund set en deren ting i det der, som jeg faktisk er ret usenlig med. Det er, at jeg mener simpelthen ikke, at Putin på noget tidspunkt faktisk var tæt på med bruge.

SPEAKER_03: 32:25

Jeg har ikke været tæt på det. Det var ikke min pojke. Han fra sin tid på g, og du ved sin opvæst i eller hans karriere i kernen af den kolde krig som officer i Tyskland og såvjer, så tror jeg, han ved mere end så mange andre, hvad de våben kan medføre. Og derfor bruger han målrettet psykologin omkring den over for nogle vestlig styre, som er lidt mere distanceret fra det her. Og derfor måske har en dårlig fornemmelse af, hvor står Puskin. Altså. Det er en del af hans forvirningsspil her. Den røg, han lægger ud. Han tabler ind i den her abstrakte frygt for atomvåben, som kan være et meget stærkt våben til synet i, når det handler om den der form for rusiske diplomati i antfølgelstegen.

SPEAKER_01: 33:20

Ja, altså. Det der, hvor mener. Atomvåben har altså langt mere sociologisk strategisk virken i dag, end de faktisk har nogen militær. Betydel. Det bliver jo ikke nogen direkt kinesiske effekter på slagmarkten. Og det har det jo så netop ikke gjort sådan 24 år. Men der, hvor de virkelig fungerer, det er det på den sociologiske dimension. Og det er så der, hvor det kunne virkelig undrek. Man kan undre sig over, hvorfor at Biden-regeringen var så svag. Altså i forhold til den der form for man forer. Især i sommeren 2022, hvor Ukrainer jo i gang med at presse rusten tilbage omkring her så. Der nødt det som om, at der begyndte den rusiske ønskerende gør over skiserne og nogen kald om atomvåben og sådan, og det brugte jo til at styre bag med. Og der har så også været noget, der kommer frem. Altså det er selvfølgelig sådan lidt for høring tanken altså kilder, der siger, at det, der sket under den kolde krig, og også er sket i sen året, når amerikanerne laver sådan wargamer ting, så skal det ret hurtigt til atomkrig, hvis der er at atommarkt er involveret. Men problemet er jo bare, at det er der jo ikke nødvendigvis noget empirisk grundlag for, for det er ikke set nogen. Så selvfølgelig, hvis man har et apparet, der sådan har gælet sig selv op med sådan nogle wargings, hvor det ende i atomkri hele tiden, og vi har en svag regering med Biden, der lader sig påvirke af den her rusisk reflexiv kontroll som hedder. Og det altså. Der burde også være folk i amerikanske opret, at du kunne fortalte Biden, at det her, de gør mod sådan det reflexivet control. Det er en gammel sofjet teknik, som handler om, hvis vi kan påvirke modstanderne på måde, så modstand gør, det gerne, vi gerne vil have, selvom det står modstanders interesse, så er det meget smartere at gøre det, end det er ud af bruge båden. Og det er jo klar nu. Hvis man kan implanere nogle måder at tænke tingene på modstanderne, som gør, at modstanderne afskrækker sig selv for at gøre det, der i virkeligheden var i modstanders interesse. Så er det skidigt smart. Og det er der, jeg mener, at det der tror har den største virkning i dag i forhold til den militær. Det er netop den psykologiske mentale faktor, som så afskre nogle for at gøre nogle ting, som egentlig, vi burde gøre for at hjælpe Ukrainere.

SPEAKER_03: 36:00

Det er jo superspændende tas, fordi jeg tror, hvis vi går tilbage til 50'erne og 60'erne, så var det i høj grad amerikanerne, der forstå tanken om atomvåben og hele grundlaget for matdokrien gik ud på. Og det var, at de skal vide, at vi er klar. Vi trykker på knappen, hvis I trykker på knappen. Vi gør det ikke først, men i det øblik, så får I helt låden tilbage i hovedet. Og den virker kun, hvis man tror på den. Og der var amerikanerne jo. Mit indtryk er, at man gik meget langt for at vise, at man havde intentionen, altså konstant ved 52 bumper og hele Våden og bumper i luften, for at vise, at vi er klar til at smide det her skidet. Og så fik man ICBM's og det var helt tiden på standby. Det er i hvert fald den historie, vi hører. Vi skal også huske, vi jo også. Vi sidder også i enden af en populær kultur. Og det, jeg mener med, at tropen, hvis vi kan kalde det den kulturelle dråbe om atomkrigen og atomvåben er måske meget større. Den har vi meget mere begreb om hvad der i virkeligheden sket, og hvad der i virkeligheden finder derud. Men for at komme tilbage til det, du sagde, det er jo interessant, at det virker som nu, at det er amerikanerne, der bliver, og europæerne, der bliver spillet lidt. Så meget andet kær går det. V vores hæng til panik er jo ikke skønt at se på. Vi er blevet opdragt med de her film. Vi bliver opdraget med, som du siger, at alle wargames. Det handler ikke om, det handler om, hvilken teater før det frem til den endelige udstændelse. Filmen war games har jo en fantastisk scene, hvor computeren prøver at tænke alle robber, der tænker alle mulige forskellige krigscenarier, teatrer igen. Men alle sammen ender jo i, at der ryger en atombom, og det handler bare om det en eller andet, og et af de teater, man ser i kort og blæk, er jo, at det starter af Ukrain. Ruserne ryger op grænse med tanks til Ukrain, så går det ganske kort spidt sekunde, og så er hele verden dækket i atombåben. Og det er jo, altså det giver den där sådan, vi tør ingen konflikt. Altså, det giver en konfliktsky, som har givet andledning til en europæisk, tror jeg, pacifisme, som et eller andet sted blev usundt. Og det er jo fordi, jeg tilhænger af krigen. Jeg mener ikke, at konflikt er specielt fedt, men hvis målde vil konflikten og begynder at slå på dig for alt år, og du ikke slår igen for at sige her til gårdning længere. Er rent frygt for han bare finder endnu større kæp og slå med. Jamen så har du gjort dig selv set offer, og du har mistet alt leverage. Og det er jo der, hvor synes jeg, at Europa har bevæget sig hen i forhold til Ukraine. Så er der mange andre ting, der gør, at USA også har bevæget sig den vej, men det er jo fordi, der er så meget gank i ligningen her, at det kan vi kontakt i den her episode. Men konflikten med Europa og Rusland er mere indsydig. Europa er skidbank. Europa glemmer, at man selv har nogle store kæmpe, fordi russen har en endnu større kæmpe. Men om den kæp virker, om den kæmper findes frem, om posien har nogen som helst lyst til at bruge de våben. Det står hen i udvidelse. Men de virker jo, fordi vi laver skræmme af det.

SPEAKER_01: 39:32

Jeg er netop der ikke alene det at prøve, hvis Rosen fandt et lille taktisk atomvåben frem, og vil bruge det problemet for russen, der kunne være, hvis det ikke virker, så stiller det jo endnu større spørgsmålstegn ved hele deres resten af deres afskrængelse. Hvis ikke engang de kan få sådan et lille taktisk atomvumben til at virke. Så der er en risiko også for dem at faktisk at bruge dem konkret ud over det, der så er politisk. Chi- og kineser har også fået at sige, at nej skal man ikke penge med. Så det der med at spilteoretisk er det problem, ikke? Jo. Så ja, altså det er jo det med i forhold til atom afskrækelse mere generelt ikke, at det handler med at have så meget afskrækkelse, at modstanderne ikke at begynde at gøre noget. Og det har jeg fuldstændig. Det har vi jo lidt glemt i Europa de sidste årtier, at vi har forsvar ikke først og fremmest for at kunne tage på sådan missioner rundt i resten af verden. Men vi har det også, fordi det er forsvaret, der skal afskrække de folk overvis på sig, som ikke vil også det godt. Og det skal afskrække dem fra overhovedet begynder at overveje at gøre noget. Og det er der, hvor vi er blevet, der er vi er blevet for svær. Og så kan man sige, altså i forhold til det netop med antallet af to område. Der skal bare være nok til, at vi kan troge, kan man sige, at folk er overvis på. Og det er Rosland er jo ekstra koncentreret land i forhold til befolkningen. Det er måske og skt Petersborg.

SPEAKER_03: 41:17

Ja to står våben, så er det sådan set det.

SPEAKER_01: 41:21

Ja, så mere behøver man ikke. Og det er det, at det ikke. Det er ikke altså her. Såvølgelig skal der en vis kvalitet, men ikke så meget kvalitet. Der skal bare være noget, som vi kan overvise modstand her, om virker.

SPEAKER_03: 41:35

Og det vil jo så ikke ved, det er, at ligger der en afskrækse fra amerikanerne i sidste ende på trods alt det råd af år. Bli der sendal om, at hvis vi prøver på noget, så har vi altså whatever generation af ICBM's, der findes i dag, paret mod de her store steder. Måske vi ved det ikke. Men det er jo interessant, hvordan en trop er blevet weapnis. Fordi det der jo sker, det er, at nu sidder vi her og nørt omkring du ved, hvor skal der til at vågn, hvor skal det landet og sådan noget. Det er jo det jo sådan noget krisnørt. Men generelt er det nok bare sige atomkrig. Atomkrig betyder i vores sprog nu den endelige udsættelse af menneskerheden. Det ultimativ lavner rør. Og det gør det sikkert også langt hen ad vejen, hvis vi snakker om globalt atomkrig. Men så dør alle reflektioner også. Det er lidt det samme, der sker, når vi snakker atomergi. For nogle mennesker i hvert fald sige atomergi. Så er alt slut. Og det bliver jo så wepenist ind af ruserne, men også af en del af europæisk politik, som af forskellige bevæg grunden, tror jeg, er interesseret i at støtte den rusiske side af den her konflikt. Det ikke var økonomiske eller politiske, politiske forjen vednings skyld, tænker jeg, når vi snakker om den ødste europæiske højfløjt. Lige pludselig er det blevet ekstremt pacifistiske. Jeg kan ikke huske tænker tilbage til dekader, jeg har levet i, at vi havde en så nedrustningsklad højre fløj, som altså decideret, det ved, ryster i bokser over tanken om krigen, fordi hvorfor skal vi dog det? Kan vi ikke bare få Ukrain til Rusland og så leve i fred. Og der sker sådan noget på det politiske spektrum lige nu, hvor vi så også har en venster fløj. Der går fuldstændig samme er nu. Og siger: Vi skal da ikke ud af dø for noget som helst, hvis vi kan leve fred. Og så sidder vi her skide centrister og siger. Der ikke nogen fremtid i bare at bøje sig og så få den hård bra af Pin. Det kan jeg ikke se. Der kan ske noget godt for de næste generationer i Europa. Det er sådan mærkeligt jo politisk billede lige nu, synes jeg.

SPEAKER_01: 44:02

Jeg er ikke med atomkret er sådan en diskurs eller tankestopter. Og så stopper folk reflektion der for, fordi det er blevet gjort så den her ting, som ser civisations afslutningen. Men noget, vi skal tænke på det jo selv med sådan en global termuklar krig. Som det jo er med i Wargames i de simulationer. Det er jo, at det vil stadig være lettere at leve på den plåde, end det vil være liv på Mars. Eller på målen. Tangenten ikke langt nok. Vi tager den endnu længere. Helt ud af kæringet. Fantaser ikke. Trops. Jo, det er rigtigt. Men ja, så der bliver sådan en tankestop, som så kan bruges strategisk af vores modstandere til at styre vores handling ved at inducere den tanke. Og noget andet det nu nævnt spildtori. Det kan jeg jo også lige nævne, at altså hele faget spilte i det moderne forstand, kom jo ud af reflektioner over atomkret i 50'erne for nøgland og de folk.

SPEAKER_03: 45:23

Det var simpelthen fordi, og Harmon Karen og sådan der skrev en bå om det Rand Corporation, der gjorde så i spilteori.

SPEAKER_01: 45:32

Jo, det var nogle af dem, der brugt det. Og jeg med Herman Karten, han var nemat hos Rand, da han skrev den der bognu war, og lavet de her beregninger, hvor tabsat og sådan. Så det kom ud af det. Men det er jo så også det med de strategiske bombardemanger. Det er jo sådan ting, som kommer ud af den værden skærer. Nu det med Japan før jo, at meget stor procent, altså 94 procent af de store japanske byer, var jo allerdet sønder sammen. Og hvor der havde været den her kæmpe ilstorme i genbyerne, fordi man bygger hus af tre papir og sådan noget. Så der var jo i forvejen skabt nogle effekter, som egentlig mindede lidt om det, som så bliver, der bliver skået op til elve med atombummer. Det var lavet skabt i det.

SPEAKER_03: 46:22

Ja det jo bare foret over længere tid sammen med Berlin og Dresden. Berlin var jo har modet i jorden, og det sammen med brandbumper. Og de her føgt lige står med Berlin, og vi snakker jo også hundred tusind af civil tab i de byer Hamborg, er. Men altså over længere tid og med konventionelle våben, men det er jo ikke sådan den konventioner våben, der kan være rejsesfuld. Det viser jo vores krig med alt tydelig. Det er jo nok mere det blanding af den her pludselig, som atomvåben har. Og så hele mitologen omkring atomvåben er bygget op. Og så køjet med radioaktiviteten, som vi jo også tidligere kommet ind på misforstået ting for mange, fordi man ikke helt har sat sig ind i, hvordan radioaktivitet egentlig fungerer. Nu skal det ikke lyde om, at vi eller foreslår, at en atomkri er et gyldigt scenarium på nogen som helst måde. Og det skal vi nok klare. Og også stærk mand, vi skal nok komme igennem det. Overhovedet ikke skal undgå os nærmest på en hver pris. Men vi bliver nødt til at kigge på, hvad det er for en pris. Vi bliver nødt til at kigge på, hvorn's vi slås mod vores egen psykologi, og hvornø slås mod en konkret firde i det her tilfælde, Putin og Rand. Som er meget dygtig til at undske udtrykket. Nu får vi stækket på Apple podcast for eksplicit med de fokker med vores hjerner.

SPEAKER_01: 47:58

Det er reflexiv kontroll. Så stopper vidstet om det. Vi bliver nødt til at kunne afskrække også den anden vej. Fordi den måden at undgå, at der bliver atomkret. Det er ikke ved at hele tiden givetør. Og det der mere, at brandregeringen simpelthen var for svagligt. Så ved at lade sig skræmme af det til af rusiske atomstroslæg, så påtrudde de så jo virkeligheden ansvaret for russiske gerne. Fordi man var så bange for udviklede, at man var så bange for at få brugt atom tabet. Og det bliver da også talt om. Det er tabet om, at man må bruge at om, at det styre i over det også ansvaret for rustavs gerne. Og det både det jo da skulle jeg fået ned og begin som svag. Og det var han så bare også i hele sin karrier i forhold til lige præcis de her spørgsmål. Så det var jo ekstremt dårligt teger også. Og det var ham, der sådan der.

SPEAKER_03: 49:13

Det kunne være, sådan faktisk skulle have holt fast på Biden. Hvis der har været en manipulation af det valg. Det siger jeg ikke, der har været. Det heller ikke der ikke har været det. Så kunne det være, at Biden, Bidens svaghed måske ville have været nemmere at kontroller i sidste endden pusti med Trump og få sat gang i den her europæiske samhold, som jo trods alt styrke for tiden den europæiske oprustning. Også ikke om det var en fejl kalkulation. Den gode pusing lavede der, og han tror jeg han på et eller andet kunne styre Trump er der ikke noget. Det er meget kontra faktisk, og det bliver meget visning af det hele, fordi vi ved jo faktisk ikke skider, hvad der sker lige nu i det spil. Det er, det er noget værd råd. Og vi ikke analytiker. Men. Nu starter vi under jorden om bunker psykologien. Og hvad der sker. Og så kommer vi hen over den her, tropen som atomkrigen som den ende undergang. Og det vil jo have indflydelse på, hvordan folk vil agger i det tilfælde. Det førte vi så. Det har indflydelse på, hvordan magbalan og den geopolitiske situation er PT. Så hvordan tager man den tilbage til det enkelte menneske psyllogi? Hvis vi skal slutte cirken.

SPEAKER_01: 50:41

Det er et godt spørgsmål. Det er det med tangenter, der fortsætter der ud af. Ja, det er der, så vi kan ret. Man kan sige, at det vil nok advoker for, det er en anden slags atomstoisme. Det er det godt. At det er faktisk det, at selvfølgelig findes de våden. Det er forfærdeligt, hvis de har brugt. Men vi skal ikke lade os skramme ud af det. Så vi kan begynder at gøre tænke, der ikke er i vores egne interessante. Det kunne være sådan en hurtig måde at formulere en atomstisme på. Det tror jeg, jeg kunne gå ind for.

SPEAKER_03: 51:19

Og det laver jo faktisk tilbage til en del af storismen som sådan, hvis vi nu skal blive filosofiske, fordi jeg tror, der er mange mennesker, og jeg skal ikke selv sige mig fri for det, der har det med at tænke nogle situationer lidt for langt til endnu. Det kunne være ejder. Hvis jeg gør det her, så kan jeg medført det af det her. Og holdder op, og så bliver så bliver skilt. Altså et eller andet. Hum man hele tiden ser den ultimative, typisk ikke særlig positiv ende på en eller anden situation. Den katastrofænkningen. Den katastrofale tænk, der altid leder ud i et eller andet, der ikke er tilversko. Og så glemmer man, jeg tror det er meget mennesket, og man glemmer sig altid trin ind i mellem hele grådskonen, hvor man måske godt kan blive uvaner med sin ægtefælde eller sine forældre, uden at det der med betyder, at den er i tragedie og skældsmisse, eller man aldrig ser det megkørning, og snakken her selv, at nogle mennesker røver måske også ud på nogle katastrofale, nogle katastrofale paroler. Tank om hele situationen fra udgangspunkt til katastrofen. Hvis det overingen det her. Nu er vi jo ude nu, det bliver lidt abstrakt. Og jeg havde faktisk en snak med en, jeg kender, som er psykolog om det. Den der katastrofænkning, eller nemstisk tænk, at hvis jeg siger det forkert, så eksploder det hele, eller hvis jeg gør noget forkert i mit liv, så kommer jeg aldrig tilbage. Elder jeg som stofmisbrug og alkoholiker og dør ung for et forkert valg. Sådan er det jo ikke, siger psykologen så. Sådan forholder det sig faktisk ikke. Der tusiner af veje ud af det der undervejs. Men vi er givet til som mennesker at tænke nogle ret sortede situationer. Enten så alt godt, eller så er alt bare lort med lort på. Og det er jo nok det, der styre også i, når vi snakker katastrofænkningen sådan på geopolitisk plan. Altså enten lever vi og har det godt, og der er ingen konflikter, eller så er det død ved værktom krig. Der er altid konflikter. Der er altid regionale konflikter. Der er altid krige større eller mindre undervejs. Jeg siger ikke, at verden er perfekt lige nu svær imod, det var måske lidt. Det måske går lidt i den skæve retning, fordi der godt har gange mange ting. Men det har da også været før, u verden endte i ravnork. Også mens vi har haft atomvåben. Altså, vi går tilbage til Vietnamskrig, så det var gange der. Det var så også nogle store store dyre proxy krig mellem øst og vest. Og der var ikke nogen, der trykker på knappen. Så afganisk det, og det er jo ikke blædelt. Så, hvor man kan tage noget som jeg skal for den her episode, så skulle det være. Prøv at se på mellemregningerne, prøv at se på gråskonerne, prøve at se på, hvor mange hvor mange gange tingene kan konflikte, men også det konfliktes, uden at det leder til det ultimative sammenbrud. Uden af dommerdag er der. Jeg tror, jeg ved ikke, jeg tror, man skal spurde kristne lidt, så man siger, at det er en typisk ting ved kristne kultur, at vi kan ikke holde, vi kan ikke holde svækt på den dommerd. Den skal altid med i ligningen. Eskratologen er altså forhør af Jesus var den ultimative dommerdsprækant. Det var ligesom det, han gjorde. Og den sidder altså i jeg som kulturkræ, at hvis ikke vi styre på dyd som alle stiger, så ryrger vi ud over kan, og så lige pludselig eksploder helt klogen. Hvordan så eksploder? Det har vi altid forskellige billeder på gennem tiderne. Men det er det, der ligger i det. Og så ikke vil jo nok sige. Kun vi lige lægge dommedag til side i øjeblik, og se på alle de ting, alle muligheder, der er før dommer. Så kan vi så kan vi drikke noget snakke om dommedag bag, efter det gerne vil. Men det er bare ikke særlig sådant at førte politi på en dommedags tankekang. Altså det kommer da ikke noget ud af.

SPEAKER_01: 55:40

Jeg skal tage den tilbage til ringen West. Og jeg kommer til at tænke på Driftfast. Det kan jo godt være driftmester, så var atom stor ikke. Og tænkte, det er ikke meget god. Et godt fast job. Jeg har fået en god stilling her. Gold hus. Ja. Jeg kan gå på pension og sådan noget. Jeg kan stille kaffe ind i kantingen. Det er lige små ting. Der var vist noget af min far fik faktisk en nu bor, hvor ringst i julgaver. Og der var historie om, hvordan en af driftmæsten, han begynder at gå op i veteranbiler. Så han kørte faktisk nogle gange de her biler ind og brugt det gode værkster, der var inde i Regin Vest. Det var selvfølgelig.

SPEAKER_03: 56:25

Så kunne du stå der i gangen, og så kunne han værktøj ud fra smiden.

SPEAKER_01: 56:30

Så måske har de bare været atomstud. De har bare tænkt, jo, det er en god stilling det her. Den er fast og god.

SPEAKER_03: 56:36

Det er meget chances for, at det her overhovedet bliver et problem.

SPEAKER_01: 56:39

Ja.

SPEAKER_03: 56:42

Det er selvfølgelig bare en påstand. Men jeg tror i det ejne af Jylland, og det må vi godt udtælle sig lidt om. Der tror jeg, at stoisismen har det okej. Der er mindre hysterin end i så mange andre steder. Det er mit indtryk, ja. Altså der. Der er sådan lidt en sam det. Ugør ham til konjuse. Men. Det er. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det er værden. Nå ja. Og hvis det kommer der til.

SPEAKER_01: 57:13

Hvis det kommer der til, det? Jo. Hvis det måde er der til, så må jeg tage det.

SPEAKER_03: 57:25

Jeg håber, at atomstilen bliver et ord i den dansk råb. Steelbar og Blomstat er en samtale om systemerne, videnskaben og møstre bag de fænomer og teknologier, der bræger at få vores dagligdag til menneskets ultimative skæme. Efter episoden her poster vider og følgende materiale på Blues, hvor vi også er meget nysger efter dine kommentar, spørgsmål eller kritik. Finder af selvforblom.dk. Vi laver podcast i vores egen tid og vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøger. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølningspodkast tjeneste, og giver os meget gerne en bedømelse på Apple Podcast. Det betyder meget og vi higger vel alle sammen efterkendelse. Specielt hvis de har ligesom dig en inklation modskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du lyster med.