SPEAKER_00: 0:07

Hej Thomas. Hej Køben. Jeg er særlig spændende dag, fordi det er første gang i et så det, hvor jeg overhovedet ikke ved, at jeg skal tale om.

SPEAKER_02: 0:17

Ja.

SPEAKER_00: 0:18

Men inden jeg får udløst den spændende, så bliver jeg lige at nævne noget. En gang imellem, så har vi jo en vist hærre, som jeg synes har sådan en vist tilsteværelse her i vores virtuelle rum.

SPEAKER_02: 0:29

Hvad han her ikke andet?

SPEAKER_00: 0:31

Nej, ikke lige nu. Det kan jeg. Men jeg er jo simpelthen nødt til at nævne, at man kan kalde det, der er gået også i bidden, men Kevin, han er nu også blevet podcast, der.

unknown: 0:42

Okay.

SPEAKER_00: 0:44

Så sammen med forfatteren Dan Pink, har jeg lavet et podcast, der hedder Best Case Scenarios. Horno. Og på den seneste rumstnak episode, der ser jeg også næsten jo, at vi har taget optimisthatten på i vores rumdata center episode. Ja den seneste episode. Men det her podcast, som de laver, Kærer og penk. Det er simpelthen optimisthatsen på hele vejen. Fordi det skal handle om, hvordan går det for det næste 25 år, hvis det går rigtig fedt med alle mulige forskellige sagt teknologier.

SPEAKER_02: 1:22

Det var da en tiltrængt vinkel, tænker jeg i disse tid.

SPEAKER_00: 1:27

Jeg tænker også lidt som strategisk, at det er sådan lidt korrektiv. Det prøve at lave her med det på det der dumme and grum, som også finder står det.

SPEAKER_02: 1:37

Jo. Det har også en draglig fekt, men man bliver også lidt træt af det.

SPEAKER_00: 1:44

Det er så sjovt at vågne op om morgen, og så går tankerne kun i den retning.

SPEAKER_02: 1:48

A det i dag, jorden går. A det i dag golfstrøm står. Ft, det skal jeg høre. Det glæder mig til.

SPEAKER_00: 1:57

Jeg har ikke nu kun fået hørt første episode med en jørneforsker. Og jeg synes faktisk, han holt nærmest igen, Leggand, i forhold til, og sådan Kær og penge prøver at træk. Ender frem i Frank. Og det godt være, der bliver mere det, at faktisk nogle af de forskere, som taler med de nær sådan lidt hånd i forhold til der hvor, de kunne forstille til ting, de skulle tag.

SPEAKER_02: 2:24

Ja, det er jo ikke det for spekulativt, jænker jeg.

SPEAKER_00: 2:27

Nej, det så ikke, hvis man har et fagligt fællesskab og kan også styrker. Og det har på det.

SPEAKER_02: 2:34

Det kan være. Hermonien kan være stærk. Fedt. Skal vi kaste os ud i det?

unknown: 2:41

Ja.

SPEAKER_00: 2:42

Nu vil jeg gerne vidde.

SPEAKER_02: 2:43

Nu er nu. Nu vil jeg prøve at indløse spændende. Men det er så tale om et begreb, og det er et bredt begreb. Så jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af det her. Og jeg kunne starte med lidi. Så får vi se hvorder den. Vi skal tilbage til et latinske ord, og det er faktisk et af de her latinske ord, hvor man skal huske, at udtalte konstonter. Fordi det hedder Superanus. Det betyder direkt over, den der over, altså den, der over de andre. Øverste, højeste, nyberste overordnet noget end. Og hvis du lyder efter superanus, så er der ikke super langt til fransk sovveræng. Og så et over at styre, eller det at styre andre.

SPEAKER_00: 3:33

Men så lige prøve at forstå det her, så er det, du mener med udtalen. At hvis man udsætte det på ingen, så går helt galt.

SPEAKER_02: 3:39

Ja. Hvis man glemmer, og for det der er tydeligt ikke, og måske får et flader af, så har vi gøre med noget andet, tænker jeg. Jeg har ikke undersøgt. Jeg går dybt i tomologen her, så jeg ved ikke, om det måske ikke sidste er det samme. Men den der ende så har noget at gøre med at høre til. Det er altså superanus, vi skal tale om. Det betyder jo direkt over suveræn. Og jeg synes, at suveræn og ikke mere suverænitet er jo et år, som smidt om sig for tiden, ikke. Der blæder rigtig meget om suverænitet i mange forskellige øjeder. Og jeg tænker, derfor kunne det være spændende at dykke ned i hvad suverænitet er, og forskellig slags suverænitet og hvad vi egentlig ligger i det i dag. Så det er da en simple, Thomas. Og jeg ved, at det på et tidspunkt kommer til at tale om datasuverænitet. Jeg kan mærke det. Så ligesom for at få noget af det overstå i høj, så kan jeg jo spørge om. Har du fået lagt et gmail om til noget proton i Schweiz? Har du fået flyttet dine data ud af de styke amerikanske hænder?

SPEAKER_00: 4:55

Du ved godt svar på det spørgsmål. Det er helt måske nej. Ja, det har jeg ikke. Og hvorfor ikke? Det er ikke det, der har. Den største prioritet for mig lige nu. Og det er et godt spørgsmål. Fordi hvis man holder op mod visse risist, som vi dog har i den side, så kunne det godt være, at man skulle få gjort det. Så ja, det er i værdan, hvor jeg bliver fanget. Med bokset med. Og så er det så bare så lukker. Ja. Altså det kan godt være, det er et alt for fremt håb ikke. Man kan håbe, at der var nogle meget stærke kræfter med nogle store virksomhed med nogle store indtægter, som også kommer på Europa, altså amerikansk virksomhed, som har omsend i Europa, som virkelig går deres indflydelse igen, hvis man begynder for det vid huset og gøre noget rigtig rigtigt om. Det er jo ikke en time.

SPEAKER_02: 5:49

Nej, det virksom Microsoft, der i den grad arbejder på at sikre, at alle deres marked kan kører vid. Men det jo. Det er jo nok ikke så sorgt, at den bare slukker for hele backbone. Men der er også noget data ender den slags. Men det er jo ikke den slags episode. Vi skal jo ikke tale afløning af data leaks, men det hænger jo sammen det hele. Jeg har flyttet min mail service, og jeg stør faktisk lidt noget baks, fordi jeg har været afhængig af Gmail i mange, mange år. Vi snakker jo år tir på den service. Det vil sige, at al min mælk historik ligger jo der. Og den er ikke bare flytte. Det er rigtig meget i. Og hvis man skal ud til en udbyder, som man ligesom kan stå på, hvor du ikke selv er produktet, så man siger, jom, så skal man ud og betale for det, og så er det jo ikke USA storage, som får. Men jeg fandt en australsk udbyder, der hedder Fast Male, som er god gammel, deres IMA udbyder og en kaldar til kalenderen. Og pænt meget storage og forflyttet mine dominer derover. Det er lidt noget baks det hele første. Så finder ud af, at deres server står skam i USA. Så lang så godt. Man kan så sige, at forhåbentlig er det lidt anden jurisdiktion, og forhåbentlig er det nemt for det med at trække data den sted hen. Men faktum er jo bare, at rigtig meget data ligger og skrammel rundt på den side af landen.

SPEAKER_00: 7:15

Der er faktisk en point der, og det er måske en grund til, at jeg ikke har bekymrer mig så meget. Det er, at de ikke min hovedin. Min hovedin bliver håndteret af one. Som startet i Danmark af nogle i hold til Malmøler. Så minal, det er kun særkær koncentrum. Jeg har støret styr over og betaler, har betalt mundligt i mange år, for at have min egen hosting der.

SPEAKER_02: 7:43

Og det er der, dine mails ender? Så okay, for jeg har det om ind. Så Gm var ligesom den der bokke, der samler op, og så havde nogen dominer foran, der pjer det ind. Men det er alt sammen teknikaliteter og nørderier. Hvis vi lige gemmer af det IT-mæssigt i øjeblik, for jeg ved der igen. Og det med data, så hvis det så set suverænitet, hvad er så? Altså hvad tænker du på, umiddelbart med mindasuverænitet. Hvad ligger der i det ord for dig?

SPEAKER_00: 8:13

Ja så ikke. Der ligger noget med, at nænen til at kunne disponer og træffe beslutninger især de vigtig af ting uden nødvendigvis skal koncentrere nogen der er over eller ved siden af.

SPEAKER_02: 8:27

Jo.

SPEAKER_00: 8:29

Nå den stinkt.

SPEAKER_02: 8:32

Det er rigtig interessant. Fordi det er også det, som. Man altså, det tror jeg, mange der tænker. En suverænitet er en agency, en udviden agency, hvor man faktisk mere kan gøre, som man vil. Men det sjov er jo, at det år, det begreb har jo. Det har ikke rigtig tilført folk. Altså. Det har jo været en soverein. Suveræng af den som navnerår ikke som til år. Var en konge, en kejser. Vi har haft sovereins i Danmark. Vores enværdige konger, var suverænde. Og det var den egentlige suverænitet. De var hævet over loven. Og iden af den suverænde stat er jo så kommet der ud af, og der skal vi sådan set langt tilbage. Men den suverænde stat var jo sikker ved, at der var en suveræn leder. Uden en suveræn leder var der ikke en suveræn stat, fordi så var der ikke nogen, der kunne håndhæve suveræniteten. Og det er jo nok, altså Thomas Hoppers, for eksempel, som i nok i dag vil synes, måske rimelig fast ud i kanten. Bskrever den her, at der ikke andet gøre, end at læne sig ind i magten og følge den suverænde leder. Det lå i vores natur. Den klinger lidt hård i dag, og måske ikke en anden af spektret man dog over i måske mere forstår ved en suveræn stat i dag er Rosen, som altså suveræneteten tilhører folk. Det er folk, der bestemmer. Og hvis lederne ikke forstår det, så er det af knågen ikke. Så eller i hvert fald, det er i orden og vælge nogle andre nok siger. Jeg har på fornemmelse af det suverænetsbegreb har været sådan lidt. Det er brugt lidt i flænke.

SPEAKER_00: 10:34

Det vil sådan også at sætte sig. Sport i spå sådan et ords som at være her i andre hus. Det er jo egentlig. Det, der handler om også for en, hvis jeg tager op på nationer så. Det er siger, at man bestemmer selv over, hvad der forgår på sin edium, altså ens ejem hus.

SPEAKER_02: 10:52

Det tror man da i hvert fald. Det man gør. Fordi hvis der er noget, vi har set for nylig, og sådan noget, det har været gænde. Altså til alle tid, specielt en lille mination som Danmark, det er den der suverænitet, vi påbert os. Den er meget vakkeln. Den er jo afhængig af, at andre lader hat ander. Det er joverænitet, som vi har prøvet at beskytte ved at mælde os ind i klubber. Vi overlader, og det taler man direkte om i lovmæssigheden sen. Vi overlader suverænitet til EU. Meget EU-lovgivningen kræver, at vi afgiver suverænitet. Og det skal der så stæmes om sådan. Men det er jo nævst blevet en van ikke. Og det gør vi blandt andet for at stå stærkt nok til at kunne håndhæve den suverænitet, som vi så aflever af små stykker. Det kan jeg godt forstå, da nogen, det synes jeg mærke. Og man set vil vi have en suverænitet, hvis vi var helt suveræn. Vil vi kunne stå alene som nation, og siger nu bestemmer vi selv.

SPEAKER_00: 11:56

Det er jo nok der, hvor det bliver naturligt. Jeg er sådan ting, som, at indtil er vi alle sammen på den her klået. Og der er det begreb om interdependens og indbørelse afhængigt af. Det skal man nok få plads. Så det er sådan den helt absolut og principelle suverænitet, den tror jeg som, den findes ikke, som andet abstrakt begreb. Jeg tror, det handler, vi kan lavet trade over. Og det er jo så nok det, vi kan godt gennem historien i den danske nationer. Det er godt være, at vi afgiver noget suverænitet for at være med i EU, men så undgår i hvert fald at være under stål på nogle andre områder. Og når der er kun andre nationer så nogen, som længere mod øst. Der har en helt anden måde at forholde sig til mindre nationer på. Og derfor så er det bedre for os at være sådan nogle klubber der, hvor det så ligesom fiskestiamen, der beskytter sig mod rovfisken. Og sådan har det jo altid været. Alliancer ikke. Har jo været The name of the game. Og så må sige, så er der så et fv til det vidus, som ikke forstår værd af alliancer selv for verdens seneste tilbage i supermarked.

SPEAKER_02: 13:07

Lad os bare hoppe direkte til USA. For jeg synes det jo, det er jo. Det er noget ironisk i det her, ikke. Altså, USA blev skabt på en overhængede skrig, på at påberåbe sig suverænitet, altså overret nedskrevet, ikke. Og har måske vælgen den af de største bedvinger af andre nationers suverænitet. Nær man sige suverænitetens helt navning. Og for at have et suveret USA, så må vi jo kægte andre nationers suverænitet. Og det har jo så i mange år været, kan man sige i citationstegn med blød magt, marchhjelen, kulturimperialisme og såv. har jo været en beskytter af amerikansk suverænitet. Så sker da noget med Trump der, at det jo ikke nok længere. Og så er man skruet bisen på, og vil udøve sådan en proaktiv styrkelser af egen suverænitet ved trusler og landnar, som vi vil kalde det gamle dag.

SPEAKER_00: 14:12

Ja, men jeg synes, det, der har vist os, det er jo, at det Trump tror, der, nok nogle form om suverænitet, den viser jo også, at den er ilusorisk, selv for verdens, så jeg i hvert fald en hidsidig super ting. Fordi det viser, at han kan alligevel ikke gøre, det, han gerne vil, eller det der omkring, han gerne vil. Så er der alligevel andre, så er EU, så bliver der fort nogle ting og male nogle scenar op, som så alligevel gør, at man ikke kan handle helt som man gerne vil have gjort. Og så har man jo ikke den der sumæritet, man, som man starter med at gå ud og bange på brysten. Så det synes jeg, det er også det, det viser en form for i virkeligheden også impotant. Fordi det, der fungerer for ud af sådan en værd, det var som den bløde magt. Og det at man arbejdser, selvom man ikke altid har samme interess som sin alliet, så prøvede man trods af lidt store trækker trængt samme retning. Og det er jo det, der gær styrt. Det her andet viser, at den her hårde form for magt, den er faktisk, den kan man ude noget meget mindre af. Og få noget ud af det.

SPEAKER_02: 15:25

Ja, det er jo besparet, fordi man kan jo sige, at USA har haft en hækanisk magt, og i hvert fald væsten, og har jo været med til, altså og drevet stiftelsen af de helt store organisationer. FN, WH, ikke NATO, har jo altså meget langt henget han været af amerikanske opvindelse. Det er jo været et netværk af sammenhængskraft, som man så af et eller andet, og jeg har stadigvæk gennemskuet, om det er bare renitet, uvidenhed eller magtsyn, eller om man har et eller andet agenda med det. Og så begynder man kløk den efter en. Og som du siger, og tror, at selv USA med de forskel så mange mennesker om overhovedet ikke verden største nation og de mange penge, som man har lånt sig til, og det stærk militær, som bruger endnu flere penge, at man kan afløse hegemonien med dominans. Den jo, det tror jeg sgu ikke. Problemet er jo. Blot af, når man så klipper alle her strenge til de her, hvad kan vi kalde hækonomiske netværk organisationer, som har holdt en meget komplekst balancevævne. Jamen, så kommer der nogle ripple som. Det er den turbulens, vi oplever nu, og som sikker kun bliver værre det bliver bedre. Og som gør, at vi pludselig bliver et eller andet sted vågnede op i Europa, og tænker den der suverænitet. Har vi over den? Altså, hvad har vi at gøre med?

SPEAKER_00: 17:02

Jeg begynder at få løst til nærden tænkt det i forskellige lag her, og det af det der forgåd i hvert fald vis kreds ud af det er sådan en opførelse af suverænitet, der er meget territorial, geografisk, og mindst to 300 år for sent på den. Altså hvor det kunne lade sig gøre. Det tog lang tid for et skib og kommer over landen dengang. Man havde hængen skrigen ikke. Så derfor kunne man sige: i kiggede kan jeg skide skib herover på lidt. Nu holder jeg væk. Nu styrker jeg selv simpelthen. For det smæder vi havnen. Men det er jo fordi, at kommunikationen dengang havde den karakteristisk, der har. Det er jo så værdet det ned af territorial lag, det er ligesom der, vi kommer fra, og det er måske helt tilbage til noget stampe ting. Vi har ligesom vores territorium, så forsvarer vi det. Det er kun også det vores dyr, der gør det. Men vi har jo mange lag over det af. Og noget, der virkelig har blevet tydeligt her de sidste 4-5 år, det er jo. Det er jo information der også. Altså. Det er jo ikke, at du sidder på et eller andet territorium, men hvad hvis din befolkning kan blive påvirket af information og budskaber og misinformation og disinformation af andre magter, har du så sugret. Så det kan godt være, at du kan sende ting ud eller folk og patroller det territorium, men hvis din befolkning bliver påvirket den vejan, så hjælper der jo ikke så meget.

SPEAKER_02: 18:38

Så vi er jo på ve i en lokal forståelse af suveræn. Og det er det jo derfor, at hele dagas suveræneten bliver så interessant, fordi det. Hvis vi bare kunne bygge en urg. Eller droner lidst, hvad man snakker om. Altså The Golden Dame, som afløser af The Crown Dome fra 50'erne. Det er jo som at høre en gammel fransk præsident snakker om genoin. Fi har magtmidler, og vi har informationen, der kan penetrere af det der. Men du klipper, internet er fuldstændig og leger i nordkorea. Og en af suverænitet har ændret sig. Alligevel af det begreb, vi i den grad bruger i dag mere nogen sinde.

SPEAKER_00: 19:18

Ja, for vi kan også lave en økonomisk værend. Det er jo det der om, hvad der er sket i os, og hvad EU's til Trump og hans entourage af det her noget med marked for statsoperation omgør. For det godt være, at de har synes al mulige idé, at de har et stort militær ikke, men hvis vi bare marginalt begyndt at lade de amerikanske statsopripationer som europæiske fonde og stater, de holder bare udløb, og så lære med at købe nye, så tror jeg, at den marginale effekt, ville gøre tilliden til den amerikanske stat, begyndt at skrive i hele verden. Og så kan den amerikansk stat ikke låne flere penge, som man har brug for den måde finansierer sin drift på. Og så har det simpelthen så mange andre aflefter. Så jeg tror, de oplevet der vores det var om det godt med, at man kan stå på trummer og ples af sitær marked. Men der er også noget, der obligationsmarkedet.

SPEAKER_02: 20:23

Jeg læst af Trump-administrationen har lånt så 43 milliarder dollers. Så bare for hold økonomien nogen på ret klø.

SPEAKER_00: 20:35

Ja et begreb på Wall Street også, at hvis man skal ud på i folk til sådan individuel suverænitet. Og nu ser jeg på den pengen måde, så vi ikke bliver flækket, som vi har blevet tidligere. Jeg har brugt sådan eksplicet ud. Jeg tror her. Så det er FU Money, som er det, man opnår, når man arbejdet på Wall Street så mange år, at man ikke bare kan tække sig tilbage og så lever jeg sin penge. Og så når ringer de træs af klender til en, så kan man bare sige, af jo ikke lave ikke laver noget for dig. Og det er jo altså rent personligt. Det er jo fedt at have den type suverænitet af så.

SPEAKER_02: 21:19

Jo jeg sikker på, at man også føler det som en form for suverænitet. Men hvornår du rigtig suveræn ikke af musk af Zokker. Jeg snakker jo mennesker der riger end nog mennesker nogensin har været før. Altså. Trillioner af dollars. Det er et meget, meget stort tal. De færste forstår, hvor mange nuller der er på en trillion dollars. Og alligevel er det som om det er dybt koblet både økonomien, og de er dybt koblet ind i nogle fælles moral begrever. Og suveræn stopper der, hvor man kunne sige, at jeg tager ud til en øgre park. Og wild. Altså der er en grænse. Og jeg vil også tro, at de mennesker føler sig nok ikke særlig suveræn. Det er ikke indtryk, at man også kan affører sig nogle gange, som om han var det, men der er nogen ting, jeg ikke kan løb væk fra. Så kan man købe sig til suverænitet. Eller man kunne tage ind og det og siger, at kan en individ nogen være suverængt. Kan man være suveræn i et socialt manifesteret samfund? Altså, hvad er vores samfund, hvis ikke internet ind så personer relationer. Fælles regler.

SPEAKER_00: 22:43

Socialt økonomi. Der tror jeg også på stærk, at man kan ikke opnå den her principelle og slutet suveræn, men så kan man lave nogle afgøring og nogle trade-offs i forhold til forskellige områder i sit liv. Og når du siger det med Zokker og med most, så kommer til at tænke på Pærflys havnor. Pærfully fremragende trilogi. Der jo i virkeligheden viste det, at der er måske mindre agens og suverænitet både i dem langtid socialt af, og så også helt på toppen. Hvor man faktisk er bundet op på så mange forskellige økonomiske, familiære alt mulige interser, at man heller kan gøre det, man ikke har lyst af.

SPEAKER_02: 23:27

Jeg tror, jeg tror ikke, man bliver, at man føler sig suveræn, hvis man er bundet af gamle penge. Og det norm, der følger med det tror jeg var simpelt. Tværtig, vil jeg sige.

SPEAKER_00: 23:38

Jeg synes, det bliver næsten for hyggelig nygge det her. Det er jo suverænitet. Så jeg vil bare lige nu en anden association, jeg fik, der jo bret på banen. Og så var jo helt år en rigtig mørke gener, og det er jo Hitls hovedist, filosof nærmest juridisk filosof, Carl Smid. Jeg kan ikke også, hvordan voltaler, hun var, eller han var læste. Men han havde vist sådan formulering om ikke, at suveræn er den, der behersker undtagelsestilstanden.

SPEAKER_02: 24:13

Ja.

SPEAKER_00: 24:13

Og så er det, hvem er det, der kan indføre den for eksempel. Og det der kan man måske få nogle dårlig fornemmelse over, der er også nogle halvstillede røver i Trump-regeringen, som inspireret af den her ting. Men hvis man nu kunne få noget undtagelsstilstanden, så kan vi få nogle andre dynamikker i spændende.

SPEAKER_02: 24:34

Altså Smidhand døde først i 85, så det kan være, de har du kaffer med ham. Der var ikke en hyggelig gut. Men det er rigtigt, altså det vi jo ser nu, det er, at Trump gør et forsøg på at få kontrol over staten og den magtning, der engang var. Og fandt det sig u sagen. Og det er jo domstolen, der skal knægt. Det er det jo forstyr på, fordi de har der toglighed med politisk valgt højst retser. Og så er det nemlig rigsdagsbranden, der skal til. Du skal have nogle SA' ude gaderne og begynder at smæde ting. Og så kan du fokusere på det. Kørner propaganda på det, og så kan du sige, nu må vi heller tage over og sørge for det, jeg virker. Og se hvad der sker nu i Japanet fx, men i de fleste blå stater efterhånden. Det er ikke bare dig bogen nu. Det er et amerikanske remake af træderne, og det er så vanvittigt. Han vil være en soveren leder. Hvad hans bevæggrund er, ud over narcissistisk og magsyg, så er det jo nok også, at det er hans eneste vej til at forblive ud af spill. Og det er og den helt del mennesker, der vil skæld afhænger af ham og der med støtter ham ikke. Og nu er vi jo hen over de sidste måneder, sådan for alt og fornede affor. Hvad er på spil for dem. Og det er jo, kan man sige, hele det der sociale net, hele den sociale norm, som altså det er spekulationer, men folk, der har gjort noget så rejserfuldt så langt ude. At den eneste måde, de måske eller sted selv kan leve med det, det er, hvis de kan ændre helt normet. Og det må kræve en suveræn, der siger. Det der, det er jo ikke nu. Vi er i en anden. Vi er på et andet sted, hvor det ikke længere betyder noget. Og det er måske også det nogle af de her meget rige mennesker søgte i deres egen kreds. Et sygt normalt begreb, som gjort, de kunne leve med de ting, som de gjorde og har gjort, ikke. Så det er så en eller sted, det siger jeg måske, at jag på den der ultimative suverænitet som Trump og hans hengand, og måske ikke mindst folk omkring ham prøver på. Det er en eksistentiel rejse for den. Det måske handler om ikke kun om penge. Det er et drevt, du bliver nødt til at følge.

SPEAKER_00: 26:54

Jeg skal også her. Det her handler om ikke sig. Suverænden, men det er også så, at der er et eller andet med nogle folk, som faktisk er blevet meget rige. Man har fornet af det at være rige, det er ikke nok i forhold til, at samfundet indrørder sig helt for den måde, som man gerne have.

SPEAKER_02: 27:14

Ja, fordi hvad, man gerne vil have, hvis du har milliarder og milliarder af dollers. Du kan faktisk købe af som helst. Jeg tror mange mennesker tror, hvis bare man havde penge så om ligesom i mål, ikke, så kunne man så går slap af. Men åbenbart er der noget bager. Jeg laven gang for lang tid siden noget branding for en bas bare sin investeringsbank. Og konceptet hed faktisk, vi kaldt det Beyond Money, fordi nogle af de kunder i den her investeringsbank. De var så ufattelig rige, at du har ikke brug for endnu en helikopter i guld. Den nye territor i. Så det handler om nogle gange om noget mere intellektuelt. Så ikke nok det jo det rigtig, så vil det også være det klogeste. Det vil også være The best looking. Det kan man også klåke for penge. Men der var hele tiden af hen ikke. Og jeg tror, måske, det er den der på spil her. Og det der med at sige, nu er jeg så rigtig, at jeg bør hersker suverængt. Og det vil jo være, at mine holdninger er ander på ikke må længere sig mig imod. Det er jo næsten, det er den ultimative markt, ikke, hvis alle tænker sig mig.

SPEAKER_00: 28:25

Jeg har faktisk lyst til at trænge tråd tilbage til vores forløb, så der om datacenterne jo i rummet. Så jeg jo ikke tænkt så meget over da i 2019, da jeg overvejer det i den første år, det var det der med der regulatorisk arbitrage. Men det der at kunne gøre det, man mener skal til. Og det er det, der lavet til Elon Musk og nærst ud i. Altså der med, at det er jo pæset ting, som vi snakker om, at hvis man skal bygge data center i USA eller Europa på sådan, så er der alle mulige lokale interesser og myndigheder og sådan noget, som skal med ind over, som vil bestemmer over, hvorvidt man kan opføre. Og derfor så er der den her frontier af det her sted, hvor man kan så kan gøre det i rummet, hvor der ikke de samme lokale interesser på den måde. Og altså for så fyt så synes jeg det jo, det er jo smart nu. Altså rummet er meget dødt og meget findeligt indste over os. Så på den måde, men der er måske den her trang til at komme ud et sted, hvor der ikke alle de der interesser og folk og lovgivningen og sådan noget der holder en tilbage og ned.

SPEAKER_02: 29:34

For kan du egentlig ikke købe for penge. Du kan ikke købe tid. Og jeg tror, det handler rigtig meget om for ham og andre, at der er nogle ting, de synes, de skal opnå. Og når pengen ikke længere er en barrière overhovedet, så er det tid, og byråkrati tager tid og andre mennesker tager tid. Og man for nemmer ikke så tænker jeg hosk og nogle af hans fæller. Det haster. Der er noget, der skal udleves der. Og derfor det også et eksistentielt drive. Måske har problemet er, at med de her rige og på mange måder dygtige mennesker, har vi haft sådan idé om, at de var meget rationelt tænkt, fordi jeg skal ikke komme til de penge her. Det tror jeg er en færdslutning. Jeg tror, at de mennesker er måske ikke nødvendigvis overhovedet særligt rationelt. Hvert fald på når det handler om at udleve de der drømme. Det er det meget emotionelt dredet mennesker. Og så kan det være de dygtige til økonomi eller til at pitche og rejse penge hos investorer osviden, og fuske skært eller hvad der der skal til. Nælig det med datasuverænkt. Nu kommer vi tilbage til det, fordi det er jo den snak, der har været søden ikke, og helt det her Danmark skifter, og vi skal et af forskellige bevæg. Nogle bare støtter amerikanske forretninger og digitale forretninger, og specielt ikke Zuckerberk og gates osv. Så der er sådan en klassisk boykort tanker bag det, og så er der også en, måske vigtigere tanke sted, der hedder, vi er meget afhængig af data. Og hvis de data ligger på den forkærte side af landet b et kabel, som kan blive skåret over, eller nogen bare kan sige, at de her data kan ikke få adgang til. Vi slukker for serverparken, lukker for alle europæiske i per adreser, eller hvad vi nu finder på. Det er jo et kæmpe problem. Og det er så udstillet, at vi ikke er en pind sverin i Europa. Fordi vores samfund kan ikke fungere uden computer og storage i USA. Og så er kasser så ud så nogle projekter som Gaia X for eksempel, som er EU-program, der skal skabe standarder og rammer aftaler omkring europæisk storage i det helt store skala? Det går meget langsomt. Det er sjovt nok svært og centraliser den slags. Så vi er jo ikke dybt afhængig af som jeg også fortal, at selvom jeg troede, min ligger i Australien. Det gør det ikke den ligger i USA. Så spørgsmåler, kan vi? Altså. Er det overhovedet en vej at tro, at vi det offentlige og kvar samarbejde på det offentlige plan i Europa, kan bygge den stor ikke og få den computer, som er nødvendigt for faktisk og koblet os fra USA, eller er det mere sådan en emotionel reaktion, vi har lige nu, fordi vi ikke kan lide det?

SPEAKER_00: 32:37

Jeg jo ikke, hvor mange miljarder af spørgsmål det er det. Det er det her.

SPEAKER_02: 32:42

Jeg har ikke håber på, at du kunne komme med et svar.

SPEAKER_00: 32:45

Ja, et definitivt svar. Nej, men det er jo også. Der er så mange tekniske dimensioner også i. Den arkitektur af de systemer, vi har lavet nu. Altså det med, at det er endnu svært at få noget computerkraft, og køber sig kun computerkraft, hvor man kan sikre sig, at dem, der driver computeren, ikke og samtidig kan se data. Men det er jo sådan ting, som tekniker, som faktisk er blevet udviklet og dredger af blocken også. Altså, at man kan forestille systemer, hvor der er garantier for, at dem, der driver systemerne, ikke kan se dine data sådan. Så der er en masse ting, der er givet af nogle bestemte arkitektur, som er blevet udviklet de sidste 20-30 år. Så det kan man selvfølgelig arbejde på at få ikke bare repere den nuværende måde at gøre tingene på, altså bare kopere den og siger, nu kørt med amerikanske cloud udbyder, og så skal vi handle om europæiske cloudbyder. Måske så Europa så i stedet for at sige, at så tager vi det næste skridt. Og så gør vi, at jeg også giver individer af borgerne mere suverænitet i forhold til, hvordan deres data flyder rundt i systemerne, og hvordan det bliver behandling. Det er da nok set som en mere fremtidsorienteret vision. Men bare sådan en indtil en migrering, som det hedder.

SPEAKER_02: 34:08

Men det er rigtigt. Men det er sjovt nok ikke lige det ligger i korten, føler jeg ikke. Jeg synes ikke, at de europæiske politikere stiller sig frem og siger den individuelle suverænitet ijerskabet og egne data. Det er ligesom ikke en agenda, der er så meget spil. Tværtimod ser vi jo, at imens trusspillet går mere mod rød fra en tidligere alliet. Så har vi jo samtidigen vores justminister, som jo har utroligt svært ved at undse sig palantier som et stykke software. Med står så taler om suverænet det ene afblik og næste og blik, så er man klar til at indkøbe altså ikke bare amerikan software, man decideret fast ud software, der med garanti lægger data direkte ind i den amerikanske centraladministration og efterretningstjenester. Og det der det bliver mærkeligt ikke. Så vi har jo ikke en rent diskussion om, hvordan vi opnår suverænitet i Danmark. Det er hele tiden med det her, men der er også nogle andre agenter i spil. Eller i Europa for den sags af skyld. Så suverænitet, ja, men individuel suverænitet Roså style. Det synes jeg ikke, at der er nogen. Ik kan gang liberale politikere, der kæmper for i Europa.

SPEAKER_00: 35:33

Det er sjovt, at du faktisk valgte det her. Fordi jeg ved, at du har opfanget nog af min. Og jeg har gået her de senere dag og tænkt på noget, vi talte om sidste år, som var det med, at der faktisk så mange vigtige indskaber ved vores digitale verden, at det faktisk blev burde være noget, der var meget mere på den politiske dags. Og det kan sige, at det er så blevet, men også det, at det kan faktisk godt være, at der skal tegnes et nyt politisk landkortning, altså som vi snaker om dengang også, at det gamle højere venstresker og sådan noget. Det durver ikke rigtig længere til de her problemer, fordi vi er simpelthen nogle hundred år længere frem i historien og teknologisk udvikling. Og derfor er netop sådan en dagsordning omkring digital datasuverænitet, eller i det mindste digitale data er gent, eller sådan, som man mere kan handle på ens data, og hvad de bliver brugt til, at det kan godt være, at vi skal det faktisk gå højre på den politiske dagsård. Og der skal jo så nok også politikere til, som så har nogle indsigter omkring de her ting. Altså hvis nu går 150 år tilbage, så er der masser af politikere, der kom ud af sådan noget mere viden om, hvordan er arbejdsforholdene på gulvet i frikker. Mange timer om dagen bliver børnene sat til at arbejde sådan noget. Det var noget, de vidst jo noget om, og det bliver de så politikere på, og fik. Det kom velfærdsstat ud af de ting. Men det kan jo faktisk godt være der noget andet viden for gulvet, og hvordan ting her sammen, der skal ind i politik i dag, som faktisk er i den grad fravend, fordi vi stadigværeret politik ud for den der nogen over gammel skæld.

SPEAKER_02: 37:19

Jo jo, og kan sige dem, der ikke var med til at bygge velfærdsstaten, de havde jo sådan baggrund i måske virksomhedsdrift og i driften af landbrug. Der står vi måske lidt og mangler politiker med indsigt. Altså ingen nævnt ikke nemt. Men det er jo en, vi har fået en politisk kaste, som er rigtig god til holding af. Og så har de måske vundet DM i diskussion eller andet sted. Og for det. Men interessant, det du siger, det der med, at vi jeg tror, vi føler os om ikke suverænde, så føler vi, at vi har agens. Vi kan handle via det digitale. Man kan mange ting via teknologien. Vi har utrolig mange redskaber. Det nævner kun fantasin, der sætter grænser for, hvordan man som enkelt mennesker kan agger. Senest af i kan jo, gøre, at man som enkelt mennesker kan sidde og kode hele løsninger. Jeg har jeg hørt, der er nogen, der sidder og gør. Men om man set for at få den umiddelbare handkræft og de muligheder der, så er vi jo så solgt vores sjæl til et kæmpe kæmpe netværk. Et lavdelt system, hvor der er utroligt mange aktører i spil. Altså, hvis jeg skal tænke lyset i min lejlighed, så er jo afhængig af infrastruktur af den anden verden ikke. Vi snakker nok de første 100 afpier. Vi snakker nok de 2030 40 forskellige fysiske server, hvis det hovedet kan gøre detometervis af kabel, tånsvis af switches og ruter. Altså en teknologistakker i den anden verden. Og det er bare for tændlyset, fordi jeg er nør. Det er jo ikke handlæft af suverænitet. Det er jo viderligt at lægge rigtig store del af sit liv over i hænderne på aktører, man ikke vedder med, som ikke eller sted kæden tjener penge på det, de gør. Vi ved ikke, hvor de holder til hinanden. Vi ved ikke, hvilken jurisdiktion de er i. Og jeg har sådan en fornemmelse af, at det er svært at spole tilbage. Det er svært at flette det vir, hvor vi kalder internettet og alle de forretningsmodeller og services ud igen og sige. Nu går vi mod simplere tider, hvor vi ligesom er on-prem server i kædnen alle sammen, så vi har kørt egne huve switches direkte på en computer, hvis det er huringen. Jeg begynder at tvivl på det, at det faktisk er muligt, fordi vi kommer til at afgive en hel masse af den her handlæft, vi synes, vi har. Det bliver dyre. Nævnet af Proton i Schweiz, som er nok så vidt ikke har forstået sikre storage og e-løg. Infrastruktur, man kan købe som privat i hvert fald. Men man kan også afkasse på en masse mulighed. Du kan ikke bruge den mælke klient, du kan ikke bruge den kalender klient, du kan ikke sæt automatisering op, som du kan på Gmail fx. Sæt læst af. Du kan ikke bruge se på, du kan ikke bruge den dat videre. Fordi at det er indtørn krypteret, og det er krybteret redst. Så på den måde går det jo lidt imod det, som vi har vendet til internet af kand.

SPEAKER_00: 40:34

Det er jo den der afring, og den slider som en vis af tale om. Til den første quantified selfgård, der kom her lige ved organisk inde. Og det var det, at allerede af, det var så 20 ans, der sagde Kevin, at hvis du forestiller sig en slider mellem, altså privacy og privatlivs før ikke, og så convenien, altså bekvældning på den anden, så folk helt overvejen, alt til træk over på.

SPEAKER_02: 41:02

Jamen, altså, ellers har vi jo alle sammen siddet med meget lange passwords og sikker vores data ikke, men i sidste end ved jo godt, hvordan det er det ender med. Det bliver hundens navn. Og det er på den år, det parts bruges, og det er brugt på tusin service ikke. Fordi det overger jo ikke det andet der. Og så er der også, der måske er en kende mere sikkerhedsfokuseret end så mange andre. Men selvfølgelig, vi er mallige mennesker. Og derfor tror jeg også, at det ved, Danmark skrifter, Europa skifter, og det der. Jeg tror ikke, det sker politisk. Man kan lave nogle regulativer, der gør det nemm i Europa at udbyde de her services og gøre det på den rigtig måde. Man kan selvfølgelig lave noget regulering, men det bliver en forretningsmæssig tingstændig, der skal drive. Og det bliver et. Jeg tror, det bliver et valg for forbrugernes side, der kommer der går på andet end en historie om sikkerhed og overvågning. Eller hvis nu så frem det falder et dommerdag kommer, og nogle slukker på en stor kontakt, kan du så stadig tæk din høj. Det er. Jeg hører, vi har snakket så meget pandemin. Reagerer folk helt reelt, rationelt på en decideret far? Nej, det gør det ikke. Så står vi et andet sted end vi gjorde her efter corona.

SPEAKER_00: 42:26

Jeg er faktisk lige tilbage til din laver der med de her pere. Så jeg tror, der ligger noget bag der. Jeg har også svært ved at se, at det er fedt med en verden, hvor vi det kompleksificer. Fordi det er jo den der differentiering og sådan noget, som giver os nye mulighed. Men jeg tror ikke der med, at der hundvis af piger og leverandører der ligger bag bare, at du kan få tænkt noget lys derme. Det er jo det kan sige, at det er marsøkonomien. I en markedsøkonomi i demokratisk landet, der er det meget svært at forstille sig, at alle de aktører runder sig sammen mod net og dig. Og det altså der synes jeg, der skal vi prise sådan en markedsøkonomi, en reguleret marksøkonomi. Fordi så er det jo så også vigtigt at have nogle myndigheder, som kan modvirke sådan monopolistiske tendenser og alt sådan ting. Fordi marked sig selv, det ved jo godt, det kan ikke styre sig helt selv som der nogen, der ger på det. Men det er meget ussandligt, at alle direktører skrug til sammen mod dig. Men i andre typer systemer, så som var den seneste dag i Rusland, hvor så bestiller stan for, at man ikke må bruge tilgang længere. Fordi nu skal alle borgere bruge en overvidsk i potens af.

SPEAKER_02: 43:50

For det er bare overvågning.

SPEAKER_00: 43:51

Så måske en dat tænder kamera en gang med en tænder mikrofonen lige løbet ind på dig. Fordi man tvinger helt befolkningen over, hvor den ikke altså. Det er jo så der, hvor det bliver den der magtvertikat i samfundet i autoritær styre, som så bare tvinger alle ind på det samme. Og der skulle sådan en demokratisk stater med markedsøkonomier, forhåbentlig have tilstrækkeligt meget interdependens og kompleksitet i det marked til, at man ikke bare sådan kan få alle leverandører til den samme måde. Det er den bedste af.

SPEAKER_02: 44:28

Men der kommer også en totalitær skygge over det, der sker i USA, hvor vi snakker om mennesker med så meget mags og så mange penge, og så store monopoler, at de for længe skulle have væld af. Men så har man jo, altså der været et tipping point, hvor det er så mange penge nu, at du, at du kan ejer hele det politiske establishment. Og så bliver det jo igen en blæ så bare et neokitalistisk monopol. Altså metasmagt, Google magt. Er kolosser. Altså, vi snakker rigtig meget måske, det gør vi. Og man er jo galoperende sykopat og det seret sidst. Men han har jo ikke den trod ud i data over hele jorden, som Google har. Og Google fler måske bare lidt laver under retteren for tiden ikke og det er nok smart af den. Men vi bør nok være relativt nervøs af der. Microsoft har jo lykkes med at holde et brand, som trods alt, det good guys et eller andet omfang. Men også en ekstrem magtfuld virksomhed, ikke? Og de knefal, der sker for Trump lige nu. Det viser jo, at måske er der sådan noget, som sovren hersker, fordi han får selv de her enormt magtfulde virksomheder til at bøde sig i stød af folk for aktikurser og frygt for eller bærer af lukken, ikke.

SPEAKER_00: 45:59

Eller personligt tro sådan måde.

SPEAKER_02: 46:03

Der finder spillet.

SPEAKER_00: 46:04

Ja. Men jeg synes faktisk at når vi nu taler om systemer og suverænitet og såverænitetskrængelser. Så hører jeg forledet på Jonathan Things fremragende YouTube-kanaler. Han er jo en britisk marketing inden for techmarketing person, som jeg har lavet er gået fuldtid på sin YouTube-kanal, hvor han lige har været i kier for os og snakker med ukinerne. Og han er især blevet interesseret i os at dykke længed i, hvad der sker rent teknologisk i Ukrainer. Altså udvikling droner og sådan noget. Men det jeg vil fremhæve her, det var, han på sin to år havde talt folk om det system, som ukinerne har delta, som er et såkaldt battle-management system. Som det jo så bruger til føring, og det har vi også en episod om, hvordan det med føringen ændrer sig. Men den historie, der var sådan her, det var, at sådan tilbage i 2015 16-stykker, hvor NATO var i gang med at hjælpe Ukraine med at få deres eget forsvar på mere på fod, og hvor amerikanerne jo også var indulveret, der prøvede man fra amerikansk hold at få dem til at købe bandemanagssystemer for USA. Men der havde de var de begyndt at udvikle på deres eget deltage, og det holder de faktisk fast i. Så nu har de et system, der er decentraliseret og tilpasset deres forhold, og hvor de har fuldstændig suverænitet over de data, som systemet genererer, og det er et stræfdæks, som jeg tror er sindssyg for nationen af Ukrainer og det forsvar her lige i disse tidliger.

SPEAKER_02: 47:50

Jeg har på fornemmelse af Danmark. Vi er også et på land. Vi har. Og i forhold til Ukraine. Det er sådan stort land af. Men vi har jo enstænkt om, at vi kan ingenting selv. Det fik vi så seneste videre af NATO's generalsekretær. Og vi har jo. Types som Klaus Risk her, der har skrevet et bog om. Hvor vigtigt det, vi bøjer også for putin ikke. Den der underkasset. Og det er som vi har. Vi kan ikke være suveræn i Danmark. Vi bliver nødt til at købe amerikanske våben. Det gør vi jo. Selgt ind i krisen, modtager man stadig 35 fly for USA. Som en del af den amerikanske harmoni, altså helt konkret. Du får kun vores sygstyr, hvis du gør, som vi siger, og ellers så får du ikke nogen reserværd til det. Og det er altså. Vi rober op med suveræn. Men synes jeg ikke der er langt til den politisk handling b det. Det må jeg sige. Fordi det har simpelthen været formet at ligge i skygen af supermagter, og så beskytt af dem modalingen af suverængt.

SPEAKER_00: 49:00

Ja nok noget i hvert fald suverænitet på visse område, det er sådan noget, man førster op, da det ville have godt at have noget man ikke har det længere.

SPEAKER_02: 49:08

Det tror jeg.skab og møsterne bag de fænomer og teknologier, der bræger alt for vores dagligdag til menneskerhedens ultimative skæme. Efter episoden her poster vi kolder og opfølge materiale på Blues, hvor vi også er meget nysgerrig efter dine kommentarer spørgsmål eller kritik. Finde på snablaag silperblom.dk. Vi laver podcast i vores evid og for vores egne penge. Vi gener dig ikke med reklamer for VPN forbindelser, pulvermad eller lydbøg. Men hvis du kan lide at du høre, så aboner på os i din ølningspodkast tjeneste, og give os meget gerne en bedømse på Apple Podcast. Det betyder meget, og vi here velmen efter anerkendelse. Del også gerne Silb og Blomstre med venner, familie eller kolleger, specielt hvis de har ligesom dig en inklination modenskab og ergendelse. Sidst, men ikke mindst, tak for at du lytter med.